Hvem vinder Melodi Grand Prix 2016?

Det er dagen før dagen. I pressecenteret sidder journalister og fotografer klar. Venter på at klokken bliver 20, så generalprøven kan gå i gang. Nogle går i den store sal, hvor showet foregår, for at se det hele live, og få taget nogle gode billeder. Andre bliver på den stol, som man måske har siddet på siden pressecenteret åbnede klokken 12, for at kunne se tv-billederne. Således også den utrættelige rapporter fra denmark12points.com, som dog har en god kollega til at tage billeder i salen, så I kan få lov at se, hvordan det hele ser ud.

Og for at starte med netop salen: Flere har overfor denmark12points.com beskrevet scenen som overraskende stor, og i hvert fald må den siges at være flot, nærmest grænsende til det overdådige. Der er forskel på, hvordan scenes muligheder udnyttes i de forskellige numre, men det kan der læses mere om, når sangene gennemgås nedenfor. Scenegulvet er godt og vel halvcirkelformet, og bagsiden af scenen udgøres af endnu en halvcirkel, som umiddelbart ser ud til at være bygget op af LED, og med mulighed for mange flotte effekter.

Hvor scenen er overdådig, så er såvel green room som værternes tøj knapt så overdådige. Green room ligner en ventesal i en lufthavn eller noget fra en færge – ikke ligefrem imponerende. Værterne er påfaldende dresset ned. Således er Annette Heick i enkle, sorte bukser og vest, med hvid skjorte under, Hilda i en enkel sort kjole, og Jacob i sort jakke og mørkeblå skjorte – ingen er gjort fortræd, men lidt mere spræl havde nu ikke gjort noget.

Værternes præstation

For at sige det som det er – der er plads til forbedring. Det er tydeligt at se, hvem af de tre værter der har størst værtserfaring, nemlig Jacob Riising. Han fører os med stor sikkerhed og masser af humor godt gennem showet. Anderledes med de to gange Heick. Især Hilda leverede en noget usikker præstation. Hun virkede famlende, lidt akavet når hun skulle tale med kunstnerne og gik i stå, især et bestemt sted. Omvendt gør hun det super godt i nogle filmede indslag, hvor hovedpointen er, at det er hende der styrer familie-dynastiet, og dybest set også en stor del af den danske musikverden, med hård hånd. Her er hun meget morsom, så lad os håbe at hendes præstation ved generalprøven bare var lidt ekstra nerver.

De ti sange

Med alt dette sagt er det tid til at kaste sig over de ti sange. David Jay åbner ballet med hans soulede r’n’b-nummer ”Rays of sunlight”. Det foregår sammen med fire dansere i lyserøde rullekravetrøjer, og ham selv i sort, hvid t-shirt og hat. Sangen fremføres meget energisk, og er i det hele taget et godt åbningsnummer. Det kniber dog lidt med at komme ud over scenekanten, om end han synger godt hele vejen igennem. At det ikke hel lykkedes at komme ud over scenekanten bekræftes af, at stemningen blandt publikum beskrives som flad under nummeret.

Forhåndsfavoritten Simone er den næste på scenen. Simone deltager jo for tredje gang, og hvor hun de to forrige gange har fremstået henholdsvis som tuttenuttet Disney-prinsesse og fræk sild med bryster op til hagen, er hendes udtryk denne gang mere voksent afbalanceret – smuk, i en kjole i blå og sølv, opslidset, men stilfuld. Hun har et stort hjerte med på scenen, som hun står under i en stor del af nummeret, indtil hun rykker fremad på scenen og i bedste Carola-stil bliver blæst godt igennem af en vindmaskine. Hendes stemme holder fint gennem denne teknisk ikke helt lette sang. Dog synes jeg at have bemærket, at der var noget i forhold til de før-indspillede korstemmer der ikke fungerer, men måske bliver det rettet til inden det for alvor går løs lørdag. Publikum er med hende, og der er god stemning i salen.

Efter denne ballade er det tid til det svensk/danske band Bracelet. Vi tages her ind i et univers, der især i forsangeren Charlies udseende giver associationer til en manga-tegneserie. Masser af glitter, neglelak og mascara. Bandopstillingen fungerer godt, og bandet bevæger sig godt rundt på scenen. Dog skærer det her i øjet, hvor stor en ulempe det er, at alle korstemmer som sagt er indspillet på forhånd, og at alle andre end forsangeren derfor skal mime, hvis de synger korstemme. Et helt, helt skørt valg af DR. Det skal bandet dog ikke lastes for, og de gør det godt, og skaber ikke mindst en god stemning i salen. Dog er Charlie lidt usikker i stemmen nogle gange.

Endnu et stemningsskifte fører os over til det jeg mener er aftenens bedste udnyttelse af scenens muligheder. En opstilling med trommer og kontrabas(!) på hver sin side af Sophia Nohr, som sidder i en kjole i lyse og grå nuancer, giver sammen med nøgne træer en stemning af vild natur og kuldslåethed. Det sat sammen med at baggrunden skifter mellem nærbilleder af Sophia, der synger sin sang, og billeder af travlt byliv giver tilsammen et udtryk, der er aftenens mest æstetiske. Sophias stemme svigter en enkelt gang i løbet af nummeret, hvilket kan være et udslag af, at hun i de seneste dage har været syg, ligesom i øvrigt flere andre af deltagerne. Lad os håbe, at hun er helt fit for fight lørdag aften.

Fra æstetisk folk går vi til dance-rytmer. Veronica og hendes dansere går på scenen i tøj, som i imponerende grad har alle farver i hele verden, og efter min ydmyge mening klart tager prisen som det grimmeste tøj i årets konkurrence. En skarp tunge i pressecenteret mener endda, at tøjet må være udvalgt af Corinna May, som af nogle vil være kendt som den blinde kvinde, der sag for Tyskland i Eurovision 2002. Når det så er sagt, så er det jo ikke et modeshow vi er til, og jeg må indrømme, at Veronica leverer varen. Der er fuld knald på hele vejen, hun leverer fejlfrit og kommer ud over kanten. Om man er til den slags sange som du deltager med er selvfølgelig individuelt, men ud fra det materiale hun har, der leverer hun varen.

Så er der boyband – dog i voksenudgave. Lighthouse X (som udtales Lighthouse 10) stiller op i den klart enkleste scenografi denne aften – der er bare de tre, med et mikrofonstativ hver, som de dog frigiver sig fra. De er meget velsyngende og nogle meget nydelige mænd. Man er helt tryg i deres selskab. De fik et stort bifald, især da der var resume af de ti sange.

Vi er ikke forvænte med valsetakter i Melodi Grand Prix, men det får vi her. Smukke Kristel Lisberg synger smukt i en smuk kjole, og har en optræden fuld af indlevelse og alvor. Netop alvoren kan måske blive hendes ulempe, for faren er, at det kommer til at fremstå lidt indadvendt, men det passer på den anden side godt til nummeret. En anden, indrømmet, lidt underlig detalje er, at hendes øjenmakeup er lidt mystisk. Det er måske så meget sagt at hun mister stemmer på det, men det virker på en vis måde lidt forstyrrende. Omvendt er en sjov detalje, at hendes kor kører rundt på scenen på SegBoards – meget moderne. Publikums reaktion beskrives her som lidt svag, så umiddelbart var der ikke meget støtte at hente fra publikum.

Fra en smuk kvinde til en anden, som dog typemæssigt er helt anderledes. Jessica synger en sang i en genre, som vi er endnu mindre vant til end de førnævnte valsetakter, nemlig reggae. Der gør hun i selskab med to dansere. Alle tre er iklædt meget farverigt tøj, men hvor jeg gav Veronicas Illusion høvl for at have for mange farver på, passer det ligesom bedre her. Sceneshowet udgør en god helhed, hvor det hele passer sammen – hun synger godt, ser sød ud, har gode dansere og en moderne sang. Spørgsmålet er dog, om sangen er for repetitiv – om den udvikler sig for lidt.

Det smerter mig næsten af sige det, men Muri og Mario var aftenens skuffelse. De er i stigende grad blevet nævnt som nogle, der var et seriøst bud på en vinder. Denne skribent har faktisk haft sangen som favorit – men det ændrede sig desværre noget efter at have set generalprøven. Muri, som er forsanger, virkede meget nervøs og lidt svag i stemmen. Der manglede simpelthen noget power i deres fremtræden. De to akrobater, som de havde med på scenen fungerede egentlig fint, og det undgik at knække over og bliver for meget gimmick. Om det samme gælder for deres meget talende sidekick Kim Bramstrup Nielsen har jeg i virkeligheden svært ved at beslutte mig for. Han gør det fint, men spørgsmålet er, om seerne fanger hvorfor han pludselig er på scenen. Under alle omstændigheder tror jeg godt at de kan få det sværere end først antaget.

Anja Nissen afslutter aftenens felt af, og hvilken afslutning? Der er en del, der hele tiden har spået Anja Nissen en god chance. Det har jeg ikke, men det har i den grad ændret sig efter at have set hende live. Hun leverer et show, der sidder lige i skabet hele vejen igennem. Nummeret har en god opbygning, fra hun er alene på scenen, til et fuldt hold af dygtige dansere. En afslutning med fyrværkeri i trommestikkerne fuldender indtrykket. Læg dertil, at sangen jo synges som den sidste, hvilket historisk har givet gode mulighed for en god placering, og så gør det nok heller ikke noget, at den er skrevet af bl.a. Emmelie de Forest. Man kan i øvrigt nemt høre inspirationen fra Only teardrops i nummeret.

Hvem vinder?

Lad mig bare springe ud i det med det samme – efter at have set generalprøven er jeg (stort set) ikke i tvivl. Aftenens vinder bliver Anja Nissen. Hun leverer fuldstændig sikkert, stemmen holder hele vejen igennem, nummeret og hendes sceneoptræden har en god opbygning, og så er det bare historisk en fordel at synge sidst. Ikke mindre end 5 gange siden 2001 har sang nummer 10 vundet.

Sværere er det at sige, hvem der får de næste pladser. Umiddelbart er mit bud til en nummer to Simone. Hun har en god sang, hun synger godt, og så er hun den flest mennesker kender. Hendes sceneshow fungerer godt, og har noget variation.

Før generalprøven ville jeg have sagt, at Muri og Mario kom i top 3, men det er jeg ikke længere så sikker på. De lavede den svageste sceneoptræden af alle ved generalprøven. På trods af at de egentlig har en god sang, og oven i købet synger som nummer 9, hvilket historisk set er et godt startnummer, tror jeg at de får det svært.

Spørgsmålet er så, hvem der eventuelt kan tage tredjepladsen fra Muri og Mario, og ligger aftenes overraskelse måske. Lighthouse X har klaret sig godt i meningsmålingerne, og ved denmark12points’ gode kolleger good-evening-europe.dk’s exitpoll efter generalprøven vandt de en jordskredssejr. De er ganske vist det mest lokale indslag på aftenen, og eftersom der nok var et overtal i salen af lokale, som er blevet særligt eksponeret for Lighthouse X, kan det have påvirket resultatet, men de gjorde det godt på scenen, så de kunne være et bud på en overraskelse.

Kristel Lisberg er der også mange der er glade for, og jeg kunne såmænd godt unde hende en god placering, for det er et flot og dejligt nummer hun synger. Sophia Nohr har jeg været glad for fra starten. Hun var min favorit ved første gennemlytning, og har som sagt aftenens flotteste show. De to er mine næste bud.

Resten har jeg ikke den store tiltro til. Jessicas sang er jeg kommet til at holde mere og mere af, og det er et super dejligt med nye genrer i Melodi Grand Prix, men sangen udvikler sig måske ikke nok, og det er tvivlsomt, om reggae er det der vinder i Danmark. David Jay åbner festen med en god performance, men sangen er sikkert ikke stærk nok til at klare sig. Bracelet har klart sit publikum, men jeg tror ikke at det rækker heller. Veronicas Illusion ser jeg heller ikke med chance. Hun gør det sådan set rigtig godt og har en god udstråling, men jeg ville blive kolossalt overrasket, hvis den sang klarede sig godt.

februar 13th, 2016 by