Sangene i 2. semifinale ved Eurovision 2016

Søndag 8. maj havde alle landene i 2. semifinale deres prøve nummer to. Hele dagen kunne man se de kære sangere, dansere, teknikere, kamerafolk og andet godtfolk knokle for at skabe det bedste show til publikum og ikke mindst seere.

Stærk stemme fra Letland

Jeg har egentlig ikke været så vild med Letlands sang indtil nu. Mange har jo talt meget positivt om den, men jeg er ikke umiddelbart blevet fanget af den. Det har imidlertid ændret sig noget, efter at have set denne prøve.

Justs brænder meget kraftigt igennem, han har en god, meget stærk og meget passioneret vokal. Han er alene på scenen, men fylder den fuldstændigt ud.

Scenografien er ret enkel. Vi starter igen i blåt, og går over i en blågrøn farve, som dominerer meget i nummeret. Der er tredimensionelle trekanter på baggrunden, og i midten er der gennem meget af nummeret en vej af hvide linjer, som Justs står på. Der garneres med blinkende, røde lyskegler ud i salen.

Justs indleder en semifinale, som er super stærk, men jeg tror absolut, at han klarer sig igennem til finalen.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 003 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 002 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 010 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 041 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 051 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 034 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 012

Følsom performance fra Polen

Inden for travsport har man et udtryk, der hedder dødens spor, som er et udtryk for en placering, som er svær at vinde fra. Skal man tale om et sådant dødens spor i Eurovision, må det være nummer 2 i startrækkefølgen. Det giver ikke noget hjælp til en sang at starte som nummer to, men på den anden side skal en god sang kunne klare sig, selv som start nummer to.

I denne semifinale er det Michal Szpak fra Polen der har fået den tvivlsomme ære at synge som nummer to – og det gør han godt. Han har strygere og cello med på scenen, men er ellers dominerende i billedet. Sceneudtrykket skifter mellem hvide lyskegler og rødt lys, ligesom han selv er i rød jakke. På bagvæggen ses flere gange i løbet af omkvædene ordne ”What colour is your life”.

Det er en ret fin performance han giver. Han har masser af sjæl i sin optræden, og virker meget overbevisende. Hans accent kan måske dele vandene lidt, men nogle mener, at det netop er noget af det, som er charmerende ved ham og hans præstation.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 070 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 081 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 088 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 080

Harry Potter-karakter fra Schweiz

Her bliver vi endnu engang præsenteret for en sang, sunget af en kvinde der står alene på scenen. Igen er blå den dominerende farve på scenen, denne gang med en vandfaldseffekt i baggrunden i starten af sangen.

I det hele taget benyttes der flere slags effekter i sangen. I starten af sangen kommer der røg, tilsyneladende fra hendes kjole, og der er vindmaskine og ildtæppe til sidst. De hvide krøller, som vi har set hende med i den nationale finale, er nu blevet rettet ud og farvet, så hun nu minder lidt om Nymphadora Tonks fra Harry Potter. Hun er da også ganske pæn, den gode Nymphadora, men det ændrer bare ikke på, at i en meget stærk semifinale er hendes nummer ganske enkelt ikke stærk nok. Det bliver næppe en finaleplads til Schweiz heller i år.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 101 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 102 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 111 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 114 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 129 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 134 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 135

Israel – androgyn og med masser af bling og stemning

For Israel er der blevet skabt et helt univers af stjerner på scenen. Der er funklende stjerner over alt, på guld, bagvæg, selv på sangeren, som meget passende hedder Hovi Star – og han funkler også selv som en stjerne, både bogstaveligt og i sin optræden. Han leverer en fantastisk præstation, og synger godt og medrivende.

Han laver en meget medrivende og rørende show – denne skribent tog sig selv i at være blevet en smule rørt lige efter hans performance, og så må det jo siges at være lykkedes.

Udover masser af funklende stjernestøv, har Hovi Star to akrobater med, som ruller rundt på scenen i et lysende hjul, som skaber endnu en effekt på scenen. Fyrværkeri skal vi da heller ikke snydes for. Det dukker op i andet omkvæd. Det hele fremstår effektfuldt og meget stemningsfuldt.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 153Prøvedag 070516 Eurovision 2016 163Prøvedag 070516 Eurovision 2016 150Prøvedag 070516 Eurovision 2016 166Prøvedag 070516 Eurovision 2016 170Prøvedag 070516 Eurovision 2016 196

Hviderusland danser med ulve

Hviderusland leverer et teknisk meget flot show. Der er masser af hologrammer på scenen, og de skaber en god effekt, og understreger det Ivan synger. Nu skal det jo ikke gå op i teknik det hele, og det gør det heller ikke. Han synger godt og bevæger sig godt på scenen, og skaber et meget stærk indtryk.

Bagvæggen bruges også godt, til at fortælle historier undervejs i sangen. Det hele passer i det hele taget godt sammen, og er med til at understøtte teksten i sangen.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 207 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 259 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 212 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 240 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 270 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 224 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 273Prøvedag 070516 Eurovision 2016 246 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 251

Serbien har fundet sin egen stil

Her fortælles der historier på scenen. Vi starter og slutter med ansigter af forskellige kvinder på bagvæggen, og også gennem sceneshowet fortælles der historier.

Der er fire kvindelige korsangere med på scenen, og en enkelt mandlig danser. Sangen handler om vold og misbrug af kvinder, og det understreges fint af den måde især den mandlige danser bevæger sig på scenen.

Samtidig har Sanja Vucic skruet lidt ned for de dramatiske ansigtsbevægelser, som hun havde i præsentationsvideoen af sangen. Det er meget klædeligt, for de “larmede”, så man ikke rigtig koncentrerede sig om, hvad hun sang. Nu får sangen og stemmen lov at fortælle historien, og det er klædeligt. Hun har også nedtonet sit Amy Winehouse-look, og fremstår i det hele taget mere med et eget look nu. Alt i alt en meget positiv præstation, som godt kunne sende hende i finalen.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 291 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 299 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 310 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 312 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 324 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 329 Radiopop fra Irland

Fra første prøve modtog denmark12points dessiner om, at Nicky Byrnes stemme ikke havde været særlig god. Her gik det faktisk godt. Sangen her skal i forvejen ikke skaffe sine stemmer på den store, flotte stemme, snarere på en melodi der fænger og en tekst man kan relatere til.

Nummeret startet med en rød vej af lys, som. Nicky står på. Derefter breder det røde lys sig til resten af scenen, og skifter til sidst over til den allestedsnærværende blå. Det suppleres med hvide og røde lyskegler ud i salen.

Der er sådan set heller ikke noget som helst galt med sangen. Det er et fint nummer, men jeg tror bare godt at det kan drukne mellem alle de andre sange, hvoraf nogle af dem virkelig gør indtryk. Irlands storhedstid i halvfemserne har i de seneste efterhånden mange år ændret til lidt af en diaspora, en lidelseshistorie af dårlige placeringer. Jeg kunne godt være bange for, at historien ville gentage sig i år, så Irland endnu engang kan tage hjem uden at være kommet i finalen.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 333 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 338 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 346 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 339 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 349

Makedoniens diva nummer 1 er tilbage med det sidste nye skrig

Fra blød irsk pop går vi over til noget helt andet, nemlig til en balkan-ballade med stor patos og dramatik.

I filmen Hånden på hjertet blev der, lidt nedladende, indført begrebet at waile. Mere neutralt kunne man også kalde det at frasere, og der bliver der for fuld tryk her. Samtidig er der fire korsanger på scenen, som bruges noget anderledes i denne sang end i de fleste andre numre i dette ESC. Her forstærker ikke kun forsangerens stemme, her giver de i sig selv noget nyt til sangen. Vi får visse steder en lidt gospel-agtig lyd, som klæder nummeret rigtig godt.

Kaliopi står midt på scenen hele nummeret, skiftevis i masser af hvide lyskegler og i orange bagrund med flammer. Igen er det et valg, der passer godt til sangen, og i det hele taget synes jeg, at scenografien giver det bedst mulige til sangen. Om det er nok til en finaleplads er et godt spørgsmål. Jeg håber det, for jeg er meget, meget glad for sangen, og i hvert fald præsenteres den helt perfekt.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 366 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 382 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 377 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 390 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 396 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 403 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 406

Litauisk comeback

Gengangeren Donny Montell er på banen med en ret iørefaldende sang. Han starter med at stå i blå lyskegler, der omkranser ham og skaber et mindre rum omkring ham. Det skifter over til en baggrund og et gulv, som virkelig bliver brugt. Der er mange lynhurtige glimt, blandt andet af noget der ligner sne på en tv-skærm og bittesmå sommerfugle, som hvirvler opad på en grøn baggrund. Også stroboskoplys er der plads til.

Donny har en meget energisk fremtræden. Han bevæger sig meget rundt på scenen, og laver blandt andet et spring over en røgkanon, som i den første gennemspilning så lidt ukontrolleret ud, men dog så bedre ud anden gang. Han leverer i det hele taget super godt, både stemmemæssigt og i forhold til hans optræden på scenen.

Denne prøve var præget af en del tekniske kiks. Således måtte han starte forfra tre gange, før han kunne gennemføre sangen. Da det var overstået, lavede han dog alligevel en rigtig god prøve. Litauen kommer ofte i finalen, og mon ikke også de kommer det i år?

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 414 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 430 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 461 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 434 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 437 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 444 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 451

Australien er tilbage

Ligesom Hviderusland bruger også Australien hologrammer på scenen. Her er der ellers tale om et mere enkelt udtryk, med Dami Im, som sidder på en høj kasse en stor del af nummeret, mens effekterne kommer på foran og bag hende på tynde stofstykker, som dog vil være usynlige på tv-skærmen. Hun er iført en hvid kjole med masser af glitter, lige som vi fans kan lide det. Da hun hjælpes ned fra sin kasse, afsløres det, at der ligesom hos Armenien i den første semifinale er tale om en rigtig koreografikjole, som er åben foran og lang og elegant bagi.

Baggrunden består dels af noget der ligner en skyline i en metropol, dels af især blå lodrette linjer, som pulserer i samme rytme som musikken, hvilket giver en ret flot effekt. Skylinen går igen i hologrammerne, ligesom vi igen her ser ansigter, som vi jo også har set i flere af de andre numre.

Hun performer super godt i denne prøve. Hendes stemme er super stærk, og hun har masser af udstråling. Faren kan måske ligge i, om udtrykket bliver for statisk, med hende der sidder ned gennem det meste af nummeret. Jeg er dog ikke i tvivl om, at hun er en af de ti finalister, og mon ikke også hun får en god placering i finalen.Prøvedag 070516 Eurovision 2016 471

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 520 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 541 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 545

Slovenien – så er der banjo

Scenografien i dette nummer er rimelig enkel, dog med nogle effekter undervejs. Således får vi en akrobat på scenen, som svinger rundt i en bevægelig stang, endda en dansker, nemlig Jannik Baltzer Hattel. Lidt fyrværkeri er der da også plads til undervejs.

Slovenien har ofte været en fanfavorit. Det er dog mig bekendt ikke tilfældet i år, og det er ganske forståeligt. ManuElla, som sangerinden fra Slovenien kalder sig, gør det egentlig fint, hendes stemme holder, og hun har en god kontakt til kameraerne. Det ændrer dog ikke på, at nummeret ikke er super stærkt, og i en semifinale, der, som jeg efterhånden har skrevet nogle gange, er ret stærk, så tror jeg ikke på, at denne her sang kandiderer til en finaleplads.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 570 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 559 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 564 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 599 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 616 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 636

Bulgarien i overlegen stil

Så er der ellers gang i den. Poli Genova leverer et super energisk show, hvor scenens muligheder virkelig bliver udnyttet. Hun selv er iført en lang sort,,tynd jakke med en meget kort kjole under, og strømpebånd, skuldre og armbånd, som viser sig at kunne lyse. Dertil blå læbestift og sidecut. Jo, hun skiller sig virkelig ud udseendemæssigt, men uden at det dog virker påtaget, og det passer faktisk ikke helt dårligt til nummeret.

Igen ser vi de sort-hvide effekter på bagvæggen, her i brede striber, der bevæger indefra og ud, og omvendt. Dertil gule lyskegler. Hun ser alene i kameraets søgelys det meste af sangen, men til sidst bakkes hun op af et fire mand stort kor. Sammen slutter de af med en fest på scenen.

Denne sang fik et af de største bifald i salen i dag, og jeg deler begejstringen. Det er et super godt nummer, som i den grad fortjener at klare sig godt.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 654 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 650 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 669 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 693 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 695 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 681 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 713

Danmarks kærlighedssoldater

Der er skal ikke herske nogen tvivl om, at Lighthouse X gør det godt på scenen. De bevæger sig de skal, deres stemmer fungerer godt, de synger rent – ingen problemer der.

Problemet er bare, at nummeret simpelthen ikke er stærkt nok, det er ikke moderne nok, det er ikke farverigt nok. Det er sorte mænd på hvid baggrund. Ligner meget showet fra Danmark, samme mikrofonstativer med lys i, samme opstilling ved siden af hinanden, samme bevægelser i begyndelsen af nummeret.

Nummeret har en grafisk baggrund, bygget op af store trekanter, og et hvidt tårn i midten. Lige inden de tre gutter i slutningen af nummeret  går ud ad catwalk-slangen, og ender på et frontpodie, er der lidt fyrværkeri. Jan Lagerman Lundme fra DR har ganske vist udtalt, at det er et af årets største fyrværkerier, men det vil jeg nu påstå ikke er korrekt – men pænt er det da.

Skal man være meget optimistisk, kan vi have en chance ved at have et mere skrabet show end de fleste, ikke mindst Bulgariens spektakulære show, som jo kommer lige før vores.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 733 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 767 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 769 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 748 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 753

Ukraine med sorg og smerte

Helt som forventet var der skabt en meget enkelt, men samtidig også meget virkningsfuldt sceneshow omkring Jamala og nummeret 1944. Hun starter i en lyskegle foran en blågrøn boks af lys, der bevæger som, som var den lavet af vand. Scenen er samtidig omkranset af lyssøjler. Sidenhen dannes der snirklede former i gulv og bagvæg i gul, rød og grøn. Det afløses af røde lyn i alle retninger, hvorefter bagvæggen og gulvet skifter til røde abstrakte former, og til sidst lyser der rødt ud mod salen.

Jamala er i løs, lilla kjole, og synger sit nummer fra det samme sted på scenen hele tiden. Hun laver en kolossalt intens performance, som hurtigt kunne blive for meget, men ikke bliver det, fordi det samtidig virker helt kontrolleret. Hun mener virkelig det hun synger, og det gør, at det virker meget intenst.

Et nummer som dette kan være svært at vurdere, men jeg er nu ikke i tvivl om, at der er en sikker finaleplads til Ukraine. Det er nok et nummer der deler publikum, lidt ligesom Albaniens sang “Suus” fra 2012, og den blev jo nummer 6, så de meget intense sange har i hvert fald haft succes før. Ukraine plejer jo også at klare sig godt, så mon ikke de gør det igen i år.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 798 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 818 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 888Prøvedag 070516 Eurovision 2016 842 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 872 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 879

Norsk fusionspop

Sceneshowet til denne noget specielt komponerede sang er noget mere enkel end sangen selv. Vi har Agnete stående i forgrunden i hvid koreografikjole (forklaring efterhånden unødvendig), med lyskegler nedefra og skråt fremad. Bagvæggen er i det meste af nummeret isblå, med aftegning af noget der netop kunne ligne istapper, eller rettere istoppe. Hun har en enkelt danserinde med, som danser på et rundt podie. Det hele ender i lyskegler centreret på Agnete.

Hvor jeg var efter Danmark for vores enkelthed, vil jeg sige at det enkle her bliver meget æstetisk. Tingene passer sammen, og scenografien understreger i den grad nummeret. Jeg bliver mindet om Margaret Berger fra 2013, om end jeg faktisk bedre kan lide dette nummer. Hun har masser af kraft i sin optræden, urkraft fristes man næsten til at sige. Jeg er optimistisk på Norges vegne.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 896 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 912 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 892 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 926 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 936

Georgisk syretrip

Det kan være svært præcist at definere, hvad et grand prix-nummer er, men en ting er i hvert fald sikkert – dette er ikke et af de typiske af slagsen. Et rocket, nærmest psykedelisk nummer, som fremføres af et band, koncert-style.

Scenografien er som nummeret, hysterisk blinkende, insisterende, råbende – som briterne ville udtrykke det : “Oh dear, it’s dreadful”¨.

Det kunne have været et spændende indslag, et frisk pust. I stedet bliver det ren larm, virkelig irriterende, nærmest lidt stressende at lytte til – så det har jeg gjort så lidt som muligt. Nu har jeg så i den journalistiske tjeneste lyttet til sangen tre gange i træk, og det blev den ikke bedre af.  Jeg håber virkelig ikke, at dem kommer i finalen, så jeg behøver at lytte til den igen.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 942 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 963 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 964 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 988 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1005

Albaniens gyldne dame

Jeg har flere gange gennem denne artikel været inde på enkelhed og mangel på samme. Meget kan man sige og mene om denne sang, men enkelt scenograferet, det er er den i hvert fald. Eneda står blot stille på scenen og synger sangen, med en guldfarvet baggrund. Sjovt nok har hun faktisk stort set samme hårfarve som kjolen. Mon det er meningen?

Det kan jo også være godt nok, kan man mene. Det er jo lige som i de gode gamle dage, hvor man ikke kunne drømme om at flytte sig ud af flækken. Man stod hvor man stod. Her er der bare heller ikke rigtig en god sang til at redde eller understøtte det. Den er faktisk rimelig intetsigende, synes jeg.

Der er bedre sange end denne, der har misset finalen for Albanien, og det håber jeg i den vrad også at denne gør. Der har været så mange gode sange, så det ville være synd at sende en sang i finalen, der var så intetsigende som denne.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1039 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1016 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1028 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1048

Belgien – another one bites the dust

Hvis nu jeg skal prøve at lægge mit sure jeg af mig, så vil jeg starte med at sige, at jeg godt forstår, hvorfor man har valgt denne sang til at afslutte showet. Der er masser af energi og dans på scenen, glade farver og god bevægelse. Laura Teroso og hendes fire dansere understøtter hinanden super godt, og de laver en fest på scenen.

Selve sangen er jeg egentlig ikke den store fan af. Det er en genre, som jeg hurtigt bliver træt af at høre på – men jeg må indrømme, at efter de to foregående rædsler, så bliver jeg i grumme godt humør, og hvis sangen virker på samme måde for andre, så er der en god placering i vente for Belgien.

Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1108 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1066 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1055 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1118 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1088 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1093 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1073 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1100 Prøvedag 070516 Eurovision 2016 1104

maj 10th, 2016 by