Hvem kommer i finalen fra 2. semifinale i Eurovision 2016?

De bud denmark12points.com havde på, hvem der skulle gå videre fra 1. semifinale i tirsdags, viste sig at holde ret godt stik. 9 ud af 10 af mine finalebud kom i finalen. Den eneste som det ikke lykkedes for var Island, som jeg endda havde vurderet til at være et af de helt sikre kort, men sådan gik det altså ikke. Til gengæld som Aserbajdsjan videre. De havde jeg ellers spået en dårligere placering end normalt, men de kom altså med blandt de 10 bedste.

Nu er det så tid til at gennemgå chancerne for alle sangene i 2. semifinale. En mere grundig gennemgang af alle sangene kan ses her: Sangene i 2. semifinale ved Eurovision 2016/

Lige som i 1. semifinale vil jeg dele sangene op i, hvilke jeg opfatter som sikre, sandsynlige, usikre og usandsynlige.

De sikre

Sidste år havde Australien debut i Eurovision med en super flot femteplads til Guy Sebastian. I år er de så med her i 2. semifinale med Dami Im, og jeg er overbevist om, at hun er et af de sikreste bud på en finaleplads. Hun har leveret super sikkert til alle prøver, hendes sceneshow er ret enkelt, men alligevel med nogle smukke elementer, og så har Australien ret meget goodwill, har jeg indtryk af. Alt i alt et meget sikkert kort.

Et af de mest omtalte numre i årets Eurovision er Ukraine. Det er meget tydeligt en sang som skiller vandene. Man kan synes at den er virkelig irriterende, eller at den er virkelig interessant. Uanset hvad, efterlades man ikke upåvirket af denne sang, og det er altid en fordel. Der er ikke nogen tvivl om, at Jamala, som sangerinden hedder, virkelig vil os noget med denne sang, og hendes eget stærke sceneudtryk understreges af et flot og meget dramatisk scenedesign. Alt det tilsammen er jeg sikker på vil bringe hende i finalen.

De sandsynlige

Letland er første land på scenen, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel.  De har fået ret pæn omtale inden Eurovision, men jeg har ikke helt kunnet se det fantastiske i sangen. Det ændrede sig dog ret drastisk, da jeg oplevede den på scenen. Justs er meget passioneret i sin måde at synge på, han udtrykker sangen med hele sin krop, og det gør det interessant at se på. Samtidig har man skabt en virkelig flot scenografi til ham, hvor især bagvæggen bruger ret flot. Alt i alt en sandsynlig finaleplads.

Polen er min personlige favorit dette år. Jeg er helt solgt over hans følsomme sang og sårbare fremtoning på scenen. Nu handler denne liste jo ikke nødvendigvis om personlig smag, men jeg er nu ret sikker på, at den gode Michal Szpak nok skal klare sig igennem til finalen. Han virker til at have en rimelig bred appeal, så den skulle nok være hjemme.

Israel leverer en meget rørende og fængende optræden, med et omkvæd, der er let at huske, med en sanger, der brænder flot igennem og en scenografi, der fuldstændig støtter det musikalske udtryk. Der bør være en finaleplads til Israel.

Serbiens nummer præsenteres godt på scenen, der fortælles en historie, som understreges gennem dans og billeder på bagvæggen. Sanja Vucic er meget karismatisk og brænder godt igennem skærmen. Serbien er stort set gået i finalen hver gang de har deltaget, og det tror jeg også at de gør her.

Donny Montell, som i 2012 skabte Litauens hidtil næstbedste resultat, er tilbage, og gør det godt. Han bevæger sig godt rundt på scenen, der er gode effekter i hans optræden og sangen er meget fængende. Det er en sang, som mange kan stemme på, og jeg er ret sikker på, at han nok skal få en finaleplads.

Bulgarien har energibundtet Poli Genova med igen, og hun gør det super godt. Sangen er god og meget fængende, hun er meget levende på scenen, som bliver brugt til fulde og tøjet og effekterne spiller. Det er måske Bulgariens bedste nummer til dato, og det må og skal udløse en finaleplads.

De usikre

Hviderusland er det land i denne semifinale, der har den mest teknisk imponerende scenografi. Samtidig er det en sang, som jeg personligt godt kan lide, og jeg synes også, at sangen og sceneshowet passer godt sammen. Jeg har dog noteret mig, at mange andre har en anden holdning, så jeg har accepteret, at det nok bare er min holdning, der er en anden end de flestes. Jeg vil dog ikke helt udelukke den.

Der er i virkeligheden ikke meget dårligt at sige om sangen fra Irland. Det tidligere Westlife-medlem Nicky Burne ser godt ud, synger godt og bevæger sig godt på scenen. Jeg tror bare godt at sangen kan drukne lidt i mængden, og blive glemt, Jeg tror ikke at den stikker nok ud til at kunne klare sig godt i semifinalen.

Makedonien burde egentlig være ret sikker med den sang de stiller op med i år. Kaliopi er et stort navn på de kanter, hun er populær hos mange fans, og balkanballader er tit gået godt. Problemer er bare, at det er som om at der mangler noget i hendes optræden. Der er ikke fuld kraft på hendes høje toner, koret og hendes samspil, som jeg ellers roste i min længere artikel om landene, fungerer ikke optimalt, og i det hele taget sidder man bare tilbage med følelsen af, at det kun næsten var godt.

Jeg har stor sympati for de tre medlemmer af Danmarks Lighthouse X. De er nogle flinke og rare gutter med et meget sympatisk budskab, både på og udenfor scenen. Jeg ønsker dem alt godt, og vil frygtelig gerne se dem i finale – men jeg er rigtig meget i tvivl om, hvorvidt det kan lykkes. Johannes, Martin og Søren gør det godt på scenen, men nummeret er ikke stærkt nok, det er ikke moderne nok, scenografien er for kedelig, scenen bliver ikke brugt godt nok, kort sagt, der er meget der taler imod, at der kommer dansk deltagelse i finalen, desværre.

Meget tyder på, at årets finale kan blive uden den store nordiske deltagelse. Island og Finland er allerede ude, Danmark er som sagt usikker, og også Norge ligger på vippen til at ryge ud her i semifinalen. Sangen er egentlig præsenteret pænt på scenen, med et scenografi der passer godt til sangen. Sangen er bare ret mystisk opbygget, og Agnete har heller ikke meget udstråling på scenen, og ser nærmest lidt lidende ud, hvilket ikke i dette tilfælde er en fordel.

Før Eurovision var jeg helt sikker på, at Belgien ville være en helt usandsynlig finaledeltager, men det er virkelig en af de sange, som vinder ved at blive set på scenen. Belgiens sang er den sidste på scenen, den kommer efter Georgien og Albanien, som ikke just er overbevisende, og så giver Laura Tesoro og hendes korsangere bare en virkelig charmerende scenefremtræden, med stor charme og nærvær. Hvad der dog kunne fælde den er, at sangens intro lyder en del som Queen-nummeret ”Another one bites the dust”, og at juryer og seere måske går udenom den af den grund.

De usandsynlige

Albaniens sangerinde kunne være en levende reklamesøjle for Guldtuborg – og det er cirka det mest positive jeg kan komme i tanke om vedrørende denne sang. Den er i total modsætning til tidligere omtalte Ukraine, som ikke efterlader nogen upåvirket. Helt upåvirket er jeg derimod over denne meget kedelige sang, sunget kedeligt på en kedelig scene.

Georgien stiller op med et virkelig larmende og frygteligt irriterende nummer, som jeg tvivler på har den store appeal i forhold til juryer og tv-seere. Tv-billederne har nogle flotte effekter, indrømmet, men man er træt af sangen efter et minut, og så bliver de næste to minutter altså ret lange.

Rykka fra Schweiz havde fået rettet krøllerne ud før prøverne i lørdags, men i generalprøven var de tilbage, og sad nu som en husfred om hendes hoved. Det gjorde ikke yderligere til nummeret, der ikke gør det store fra eller til. Bevares, hun synger da pænt og ordentligt, men jeg er ret sikker på, at sangen drukner i mængden af sange.

Udover Danmark har også Slovenien et dansk islæt med på scenen, nemlig artisten Niklas Baltzer Hattel. Han og ManuElla, som sangerinden hedder, gør det da også ganske fint. Nummeret er bare ikke særlig stærkt, og vil næppe kunne ramme top 10 i det rimelig skrappe felt i denne semifinale.

Konklusion

Alt dette fører frem til mine bud på i finaledeltagere:

  • Australien
  • Ukraine
  • Letland
  • Polen
  • Israel
  • Serbien
  • Litauen
  • Bulgarien
  • Hviderusland
  • Belgien
maj 12th, 2016 by