Jeanette Bonde har vinderambitioner

Jeanette Bonde, som synger sang nummer 9 i Melodi Grand Prix 2017, er en kvinde med mange musikalske erfaringer. Udover at have været korpige for Stine Bramsen i to år, spiller hun også i hendes egen Jeanette Bonde Trio, med hendes egne sange på dansk og engelsk, som med hendes egne ord er i singer-songwriter-universet. Derudover holder hun meget af at formidle det at lave musik  til ikke mindst unge mennesker, og endelig har hun et gospelkor i Århus, som hun er dirigent for.

En lang vej ind i Grand Prix

Jeanette Bonde fortæller om sin vej ind i Grand Prix:

Det har været en lang rejse, men i lang tid vidste jeg ikke, at den ville ende her. Sangen Hurricane skrev jeg sammen med en af mine allerbedste venner, Jeppe Pilgaard, og et nyt menneske jeg lærte at kende på en sangskrivercamp, Alexander Grandjean,. Vi skrev sangen for snart to år siden, og vi vidste ikke rigtig hvor den skulle hen, og til at starte med var det heller ikke planen, at jeg skulle synge den. Vi var ligesom bare gået ind i lokalet som sangskrivere, og gjorde hvad vi kunne for at lave den bedste sang, en sang der ligesom fælles skulle komme fra vores hjerter. Så gik der lige et år tid, og så var der en publisher der spurgte, om vi havde overvejet at sende den ind til Melodi Grand Prix, og det havde vi ikke rigtig overvejet, men det sagde vi så ja til, og så hjalp han os med at give sangen en retning. Da vi så havde besluttet det, spurgte han: ”Skal du så ikke synge den, du har jo skrevet den”, og det har jo været min drøm siden vi skrev sangen, selv at få lov at synge den. Jeg holder så meget af den, så det var ikke en svær beslutning, da han spurgte om vi ikke skulle sende den ind med mig som solist. Da jeg så i starten af december fik den endelige bekræftelse på at jeg var med, det var simpelthen bare så fedt. Det har også været svært at holde det hemmeligt, for jeg har været så fyldt af glæde indeni, og det skulle man bare gå og gemme på. Jeg valgte også at spille min sang i mandags for familie og venner, min lille niece på seks år og mit gospelkor. Jeg har selv klippet en video sammen, med deres reaktioner, og den ligger på Youtube. Den passer fuldstændig i tråd med, at jeg har glædet mig til at dele den, og det er helt vildt sjovt, hvordan folk reagerer første gang de hører et nummer. Det er simpelthen fantastisk.

Forventninger om at vinde

Jeanette husker tilbage på mange gode minder fra sin barndom, hvor Grand Prix var noget man så sammen. Dengang gav det også anledning til prinsessedrømme, når hun så de flotte kjoler, så det er en drøm, som hun nu har lejlighed til at få levet ud. Derudover glæder hun sig til, at hele Danmark skal se hende performe sin sang i morgen, og til at der kommer publikum.

Jeanette forventer ubeskedent, at hun vinder Melodi Grand Prix, og det vil i så fald føles som at komme på landsholdet i sang, og få lov til at gøre alt hvad hun kan for at sikre en sejr til Danmark.

Glæd jer!

Som de fleste andre er Jeanette meget hememelighedsfuld om sit sceneshow, men det lykkedes dog denmark12points, com, at få dette ud af hende:

I kan forvente, at det bliver et sceneshow, som er så meget den jeg er, og jeg har følt hele vejen, at jeg har haft mig selv med. Det gælder både mit tøj, det gælder mit udtryk på scenen, så det bliver en stor symbiose af den sang jeg har skrevet, med min stemme og min tilstedeværelse. Det hele går op i en højere enhed. Glæd jer!

Det kan vi så gøre. Jeanette synger som nummer 9 i årets Melodi Grand Prix. Som optakt til det kan man se på den video, som Jeanette Bonde omtaler i artiklen. Den kan ses her:

februar 25th, 2017 by