Hvem kommer i finalen fra 1. semifinale 2017

På lørdag 13. maj løber den store finale i Eurovision 2017 af stablen. Mandag aften har der været generalprøve på semifinale 1. Generalprøven var samtidig jury-semifinale hvilket betyder, at juryerne har givet deres point allerede mandag. Det var altså en vigtig aften for de 18 kunstnere, der var på scenen.

Denmark12points.com var selvfølgelig på plads på tilskuerrækkerne, og vil her komme med et bud på, hvilke ti sange der klarer sig videre til finalen lørdag, og hvem der må rejse skuffede hjem. Traditionen tro er sangene delt op i de sikre, de sandsynlige, de usikre og de usandsynlige.

Billederne i artiklen er taget af Michael Thygesen fra www.good-evening-europe.dk.

De sikre

Denne semifinale fremstår meget åben, og med få sange der kan udelukkes, og også relativt få sange, der virker til at være forholdsvis sikre finaledeltagere.

En af de, der dog virker som et ret sikkert bud er Sveriges Robin Bengtsson med sangen ”I can’t go on”. Dem der har set Melodifestivalen vil genkende koreografien, komplet med løbebånd og start ude i scenens kulisse, og lige som i Melodifestivalen fremstår deres show fuldstændigt gennemkoreograferet, effektivt og professionelt udført. Den må være stensikkert i finalen.

Igen i år kommer Azerbaijan med et effektivt, kraftfuldt og visuelt flot nummer. Sangen ”Skeletons” bliver sunget inde i en slags boks med ord skrevet med kridt på væggene. Undervejs i nummeret væltes væggene, og der afsløres både et menneske med heste hoved og andet godt. Netop det meget abstrakte scenebillede kunne være noget der gjorde, at nogle seere måske kunne stå lidt af på det, men jeg tror nok at hun skal klare sig videre.

Et af de lande, som ikke kommer til at hjælpe Azerbaijan videre er Armenien. De to lande har et stort had til hinanden, og kunne ikke drømme om at stemme på hinanden. Ikke desto mindre tror jeg også, at Armeniens Artvik kommer sikkert videre med sangen ”Fly with me”. I vanlig armensk stil er nummeret bygget super flot op. Hele set-upppet er dragende, smukt og virkelig gennemført og æstetisk udført. Læg dertil, at Armenien tilsyneladende har mange venner, så har du en sikker finalist.

De sandsynlige

Der er et ret bredt felt af sange, der kunne falde i denne kategori, så mange at nogle af de sandsynlige måske bliver usikre, men her er de sange, som jeg trods alt mener, må have en pæn chance for en finaleplads.

Australien er i år med i Eurovision for tredje gang, og de to foregående gange er det blevet til en femte- og en andenplads. I år deltager Isaiah med nummeret ”Don’t come easy”, og det mener jeg er deres svageste nummer hidtil – hvilket jo heller ikke siger så meget, deres hidtidige placeringer taget i betragtning. Isaiah har en stor og flot stemme, og han gør det godt på scenen. Baggrunden er smukt udført, blandt andet med billeder af Isaiah selv, og nummeret fremstår meget gennemført. Når han alligevel ikke kommer i kategorien ”De sikre”, er det fordi hans optræden, i hvert fald live, kommer til at fremstå lidt indadvendt – men mon ikke nok han skal klare den endda.

Portugal stiller i år op med en sang, som i den grad deler vandene. Sangen er i 50-60er-stil, og anses blandt nogle som gammeldags og kedelig, af andre (denne skribent blandt andet) som tidløs og charmerende. Dertil kommer, at hans sceneoptræden mildest talt ikke er en man ser hvert år i Eurovision. Salvador Sobral har sin helt egen, meget ekspressive stil, hvor man virkelig mærker, at han føler sangen, men det kan også virke forstyrrende for nogles øjne. Han har ofte optrådt i noget tøj, der har lignet noget, der er produceret for mange år siden, og hvis det kan berolige nogen, så er nyheden, at hans tøj ikke er helt så outreret som det man nogle gange har set ham i. Jeg tror og håber på en finaleplads til Portugal, og giver credit for at sende noget, der ikke er mainstream.

Af helbredsmæssige grunde kunne Salvador Sobral ikke deltage i prøverne, hvor dette billede er taget. Derfor er det hans søster man ser på billedet.

Efter at Grækenland sidste år, for første gang siden der blev indført semifinaler i 2004, oplevede ikke at gå i finalen, er de i år tilbage med et mere sikkert kort. Demy synger ”This is love” med stor kraft og sikkerhed. Sangen har derudover et flot og meget effektivt sceneshow, med to mandlige dansere der danser rundt i et lavt kar med vand – så er der også noget til nogle af kvinderne og nogle af husarerne – så det ligner en finaleplads.

Hvor nogle af de andre landes sange virker lidt for kalkulerede og mainstream, stiller Letland op med en sang, der skiller sig meget ud fra mængden. Der skabes et meget farverigt, næsten psykedelisk, univers på scenen af forskellige selvlysende farver, og sangerinden Agnese Rakovska fra gruppen Triana Park har en meget speciel vokal, som fuldstændig passer til sangen. Jeg tror bestemt, at denne sang har et publikum, og når man dertil tager i betragtning, at sangen optræder sidst, så tror jeg at det er en sandsynlig finaledeltager.

De usikre

Som beskrevet ovenfor, er grænsen mellem de sandsynlige og de usikre mere udvisket i denne semifinale, end normalt. Der er mange, som kunne have en chance, men som ikke kan anses som sikre.

Georgien stiller op med sangerinden med det lettere gastronomiske navn Tako. Hun synger sangen ”Keep the faith”, som er en rigtig red verden-sang, som ingen kan være uenige i. Hun har effektfuldt fyrværkeri, og masser af det, og hun synger uden tvivl godt. Det er fint det hele, men fremstår måske også lidt letkøbt, og man når at blive lidt træt af sangen undervejs, for den er noget repetitiv – titlen synges ret mange sange i løbet af sangen.

Albanien har som så ofte før sendt en kvindelig solist med en stor stemme – og at Lindita Halimi har en stor stemme og et stort nærvær, kan man ikke tage fra hende. Sangen er dog lidt middelmådig og forglemmelig, og når hun så samtidig synger som nummer fire, så tror jeg at mange seere vil have forelsket sig i en anden sang undervejs i showet. Dog vil jeg ikke helt udelukke, at hun kan klare sig videre på et yderligt mandat.

En af årets mest omtalte sange er Belgiens sang ”City Lights”, sunget af den kun 17-årige Blanche. Sangen har en lyd, som ikke er særlig Eurovision-agtig, og Blanches lidt dybe stemme, og sangens lidt drømmende grundtone, har begejstret mange. Når den alligevel her anses som usikker, er det fordi hun mildest talt ikke har gjort en god figur til prøverne, og angiveligt også i andre sammenhænge har virket særdeles usikker. Når scenografien heller ikke giver meget positivt til nummeret, og hun står bomstille i et stort, sort skrud af en kjole, så er der efterhånden meget der taler til den negative side. Det er egentlig ærgerligt, for det er bestemt altid godt med anderledes toner i Eurovision, men her forløses det simpelthen ikke.

Blanche havde hvid kjole på ved den prøve, hvor billedet er taget. Den er siden skiftet ud med en sort.

”Men må man så ikke have sort kjole på?”, spørger du måske, kære læser. Jo, det må man godt, hvis det passer til nummeret, og det er Finlands sang et eksempel på. Her er der tale om en melankolsk stemning, så her passer det perfekt, at duoen Norma Johns sangerinde Leena Tirronen er iført sort kjole. De der føler med i de nationale finaler vil kunne huske det drømmende univers, med mørke farver og tøris liggende som et tæppe på scenegulvet i en del af nummeret. Den scenografi er taget med til Eurovision, og medvirker, foruden selve sangen og Leena Tirronens indlevende måde at synge den på, til at deres optræden bliver meget stemningsfuld. Den har ikke fået helt den opmærksomhed, som jeg mener den fortjener, så måske kommer den ikke videre, selv om jeg mener at den fortjener det.

En sang, der til gengæld har vakt opsigt, og helt sikkert også vil gøre det hos seerne, er Montenegros sang, ikke mindst på grund af den måde den bliver fremført. Der er glimmer og glitter over det hele, og Slavko Kalezic okser rundt på scenen, det bedste han har lært, laver helikopteren – med sin lange fletning, forstås – står op og ligger ned, og gør i det hele taget alt hvad han kan. Der er næppe tvivl om, at det er seerstemmer han skal videre på, hvis man skal i finalen, for dybest set er nummeret i sig selv ikke noget særligt, og hans vokalpræstation er heller ikke ligefrem prisvindende i sig selv.

Moldova satser på et sikkert kort i Sunstroke Project, som synger den muntre sang ”Hey mama”. Salens reaktion taget i betragtning virker den til at have et publikum, og nogle vil vel også synes at sangen er charmerende. Den skal sandsynligvis satse på seerstemmer, for juryerne giver den nok ikke meget, men måske kan det være nok til at bringe dem i finalen.

Islands sang ”Paper” er for mig vokset ved at komme på Eurovision-scenen. Sangerinden Svala har et stort nærvær, og scenografien passer godt til nummeret. Der er noget kølighed, både i sangen og scenografien, men omvendt ser Svala sød og smilende ud, og inviterer os med ind i sangen – så hvor det ikke er en sang, jeg har haft den store tiltro til, tror jeg nu lidt mere på, at det måske kan lade sig gøre for Island at gå i finalen, for første gang i tre år.

Cypern stiller op med Hovig, og det meget effektive nummer ”Gravity”. Han gør det super godt, synger godt og bevæger sig godt på scenen. Spørgsmålet er dog, om det bliver for kalkuleret. Der er nogle elementer, der ligner Sergey Lazarovs optræden fra sidste år, og det plejer at være et dårligt tegn, når man kan se ting gå igen. Dog er der ingen tvivl om, at den nok skal få en del stemmer, måske især fra seerne.

De usandsynlige

Polens sang ”Flashlight” fejler egentlig ikke noget i den forstand, at Kasia Mos, som synger sangen, gør det fint, og i en lidt svagere semifinale kunne den også sagtens have været aktuel. Problemet er bare, at man meget hurtigt keder sig. Scenografien er relativt kedelig, dog slutningen undtaget, og sangen er middelmådig og forglemmelig.

Om end jeg godt kan lide sangen, må også Tjekkiet regnes med i denne gruppe. Sangen ”My turn” er egentlig et fint nummer, men Martina Barta brænder ikke igennem på scenen, og virker lidt usikker nogle steder – måske et udslag af nerver. Tjekkiet har i forvejen ikke en særlig god statistik for at komme i finalen, og jeg tror heller ikke at de kommer der i år.

Trods en plads i startrækkefølgen som næstsidst, hvilket ellers generelt er en fordel, tror jeg heller ikke meget på, at Omar Naber fra Slovenien synger sangen ”On my way” til finalen. Hans optræden bliver meget musicalagtig, og det har sjældent været en fordel i Eurovision. Der er heller ikke rigtig nogen nabolande i semifinalen, som kunne give point. Han er sådan set stærk nok vokalt, men i denne semifinale, hvor der er rift om finalepladserne tror jeg, at han kommer til kort.

Hvem kommer i finalen?

Efter lange overvejelser er mit forsigtige bud, at disse ti lande går i finalen:

  • Sverige
  • Azerbaijan
  • Armenien
  • Australien
  • Portugal
  • Grækenland
  • Letland
  • Finland
  • Island
  • Cypern

Især de sidste tre er jeg meget i tvivl om. Især Georgien, Belgien og Moldova er lande, som også godt kunne gå i finalen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det bliver spændende.

maj 9th, 2017 by