Mit bud på placeringer i finalen i Eurovision 2017

Efter 4½ måneder, hvor der en efter en er valgt sange til årets Eurovision, som derefter er blevet vurderet, diskuteret og rangordnet af tusinder, måske millioner af fans, er vi nu fremme ved dagen, hvor det hele for alvor bliver afgjort – finalen.

Foruden de 6 sange, som er direkte kvalificeret, er 20 sange valgt via de to semifinaler, og er det så de rigtige? Helt personligt savner jeg især Finland, som jeg synes havde et aldeles fremragende nummer, især i forhold til visse andre, der kom videre, Polen ikke mindst. Estland er nok den største overraskelse – mange mente, at den var et af de sikreste kort, i forhold til at gå videre. Et noget underligt og ulogisk sceneshow gav mig dog anelser om, at de måske ikke var så sikre på en god placering endda. Dog havde jeg troet, at de ville tage sig til finalen alligevel.

Efter disse indledende ord, så lad os kaste os over aftenens felt. Jeg har valgt at inddele sangene i fem kategorier, men stadig rangordnet indenfor kategorierne.

Helt i top, plads 1-5

Der er især to sange, som ligner brandvarme vinderbud. For mange vil det næppe være en overraskelse, at jeg tænker på Italien og Portugal. Italien har indtil for få dage siden været nævnt som en given vinder, og det er ingen overraskelse. Italiens sang er super fængende, har en catchy melodi og en god tekst, som dog kan have ulempe af at være på italiensk, fordi mange så ikke forstår den, og forstår at den faktisk er meget intelligent. Francesco Gabbani optræder stensikkert og charmerende, og i det hele taget burde vejen frem mod sejr ligge åben for ham.

Når han så alligevel måske ikke er en given vinder, er det fordi Portugal har en sang, som kan noget af det samme, og så noget andet. Salvador Sobral har den mest inderlige, klassisk smukke, hjerteknusende bedårende sang med. Alene det at kalde en sang hjerteknusende bedårende er for mig noget ganske nyt, og det siger noget om, at den rører ved noget helt særligt. Særligt, og ikke uinteressant, synes denne sang at tale til mennesker, der ellers ikke ser Eurovision – det er ”rigtig musik”, dette her. Den snu læser vil nu sige: ”Hov hov, den sang kan folk da heller ikke forstå teksten på, den er jo på portugisisk!”. Det er også helt korrekt, men sangen har den fordel, at man ikke behøver at forstå teksten – som for resten handler om at få sin elskede, som har forladt en, tilbage – for at forstå meningen.

Alle disse ord skal jo gerne føre hen til mit bud på, hvem der så vinder af de to – og jeg ender med at pege på Portugal. Jeg tror at den vil kunne trække bunker af jurystemmer, og også seerstemmer nok. Italien er dermed mit bud på en andenplads.

Bulgarien har fået masser af god omtale gennem hele forløbet op til semifinalerne, og også efter 2. semifinale, hvor Kristian Kostov deltog. Han har et æstetisk flot show, og en god stemme og fremtræden på scenen. Derudover er han velsignet med et plads næstsidst i startrækkefølgen, og seerne vil dermed have ham i frisk erindring, når de skal stemme.

Rumænien kommer med en rigtig humørpille i form af sangen Yodel it – og den har jeg også en del tiltro til. Den har et godt startnummer, nummer 20. Især den kvindelige del af duoen synger virkelig godt, og de har et godt samspil. Baggrunden er fra starten med til at løfte sangen, og skaber masser af liv på scenen. De to kanoner på scenen, har jeg svært ved helt at forstå pointen i, men det ændrer ikke på, at jeg tror der er masser af point til denne sang.

Azerbaijan var, især i de første år de deltog, et land man måtte regne med i toppen hvert år. Således lavede de top 5-placeringer hvert år fra 2009-2013. Siden har de haft svært ved at komme helt i top, men i år kan være året, hvor de gør comeback i toppen. Dihaj synger sangen Skeletons med stor nerve, og der er skabt et flot og spændende univers omkring hendes sceneoptræden, som næsten går i et med hendes egen fremtræden i tøj, hår og makeup. Det er spændende og interessant at se på, og jeg tror på en god placering.

Flotte placeringer, plads 6-10

Det gør næsten en smule ondt på mig at skrive, men jeg spår, at der endnu engang er en topplacering til Sverige. Robin Bengtsson og hans fire dansere, eller gangere fristes jeg næsten til at sige, har en sceneoptræden, som sidder lige i skabet hver gang, og tydeligvis er øvet til total perfektion. Det er, i bedste svenske stil, super effektivt, men ærligt talt synes jeg også, at det bliver lidt kedsommeligt. Når det bliver så perfekt og millisekund-præcist, så synes jeg at det bliver lidt sjælløst – som var det en robot, der var på scenen.

Omvendt Sverige har jeg det med Ungarn, hvis bidrag jeg er meget begejstret for. Joci Pápai synger sit hjerte og følelser ud i årets mest folkloristiske indslag. Endnu engang er der tale om en sang med et vigtigt budskab på andet end engelsk. Selv om de fleste seere heller ikke med dette nummer vil kunne forstå teksten, så tror jeg at meningen kommer frem alligevel. Der er skabt et fint univers på scenen, som på en god måde understøtter sangen. Jeg tror og håber på en god placering.

Armenien er hvert år garant for et spektakulært og interessant sceneshow, og gode, solide sange – således også i år. I år er sangen måske knapt så lettilgængelig, som andre sange man har set fra deres side, men kvaliteten fejler ikke noget, og ej heller det flotte sceneshow. Jeg tror på endnu en top 10-placering, hvilket i så fald vil være deres ottende i 11 forsøg – flot flot. Et lille minus er der dog i deres startplacering som nummer 5 – men mon ikke det går alligevel.

Israel sluttede sin semifinale, og i finalen er han først på scenen. Hvor man normalt siger, at det er en ulempe at være i første halvdel, tror jeg at det er godt for Israel at være allerførst. Sangen giver fest på scenen fra første øjeblik, og den varer lige til sidste sekund. Energisk, og med masser af eye-candy – jo, det skal nok komme til at gå rigtig godt.

I semifinalen havde jeg valgt at se bort fra Belgien, i de ti sange jeg vurderede ville gå videre. Det på trods af, at mange vurderede Blanche, som sangerinden hedder, til at have absolut topchance før prøverne gik i gang. Mange oplevede imidlertid, lige som jeg, at hendes sceneoptræden var aldeles rædselsfuld. Hun lignede en, der var ved at falde død om af skræk, et indtryk, der er gået igen, når man har set hende i andre sammenhænge, f.eks. i green room. Læg dertil, at der ikke er noget sceneshow til sangen, hvilket den ellers efter min mening indbyder til, og ikke mindst at hendes stemme ikke imponerer. Når jeg alligevel nævner hende allerede her, er det fordi den virker til stadig at have et publikum – men det skulle nu ikke undre mig, hvis det gik dårligere.

Mellemplacering, plads 11-15

Danmark har helt sikkert gjort en god figur i semifinalen, og jeg tror at vi har været sikkert videre. Med start nummer 10 tror jeg ikke, at det rækker til en plads i top 10, men det kunne sagtens blive en mellemplacering. Anja synger jo godt, og har også en god sang. Vi krydser fingre for et godt resultat.

Australien har været lidt under deres sædvanlige niveau i år – men der skulle selvfølgelig også meget til, for at leve op til de store succeser de foregående år. Sangen er ikke helt så god som de foregående år, og hans sceneshow virker ikke super godt, selv om det har nogle flotte elementer.

Storbritannien har haft endog meget svært ved at få gode placeringer de seneste år, men i år har de et udmærket bud. Lucie Jones synger godt, og den ret enkle iscenesættelse passer godt til sangen. At der er dansk islæt i sangen, fordi Emmelie de Forest har skrevet den, gør det jo ikke mindre interessant med danske øjne. Den bør klare sig fint.

Kroatiens sang i går er noget af en specialitet. Jacques Houdek synger så at sige duet med sig selv, og det er sådan lidt smag og behag om man bryder sig om det koncept. Personligt kan jeg rigtig godt lide sangen, men syntes ikke at den fungerede super godt på scenen. Hans stemme kan der dog ikke siges noget dårligt om, så måske rækker det længere end den mellemplacering, som jeg altså har tippet.

Moldova står for et af de mest irriterende numre i år. Ved semifinalen blev den skamløst promoveret af værterne, og måske bragte det dem i finalen. Jeg tror ikke på, at en epic sax guy og nogle brude, der synger ind i deres brudebuket er nok til en højere placering – og stod det til mig, blev placeringen endda lavere. Der er dog ingen tvivl om, at det har et publikum.

I den lidt tunge ende, plads 16-20.

Cypern stiller op med en rimelig velfungerende sang med et godt sceneshow. Det er næppe nok til de høje placeringer, men det bør kunne trække point nok til en placering omkring nummer 16. Hovig synger godt, og nummeret, som er af den navnkundige Thomas G:son er effektivt, og med et fint omkvæd.

Frankrig virkede i starten som et hot vinderbud, men det er som om den er blegnet lidt. Dels har den ikke fordel af at være delvist oversat til engelsk, dels er iscenesættelsen noget kedelig. Den er sidst på, og det kan selvfølgelig have en betydning, men jeg tror at en placering mellem 16-20 er, hvad det kan blive til.

Hviderusland har et for dem sjældent fint nummer. Duoen, som synger sangen på hviderussisk, er meget likeable, og i det hele taget giver det hele et meget sympatisk udtryk. Iscenesættelsen er lidt romantisk, hvilket jeg synes passer godt til sangen. Jeg havde gerne sat den højere, men min fornemmelse, i forhold hvad andre også siger om sangen, siger mig, at den nok ikke kommer så højt op endda.

Ukraine er jo hjemland, og stiller op som nummer 22. Det ville umiddelbart ligne nøglen til succes, men der er tilsyneladende ikke mange, der er faldet for årets mest rockede indslag. Personligt synes jeg ret godt om sangen, men tilsyneladende står jeg lettere alene med den betragtning. Jeg tror dog, at den alligevel må kunne trække nogle stemmer.

Norge stiller op med en sang, der egentlig er ret moderne i udtrykket, og har også et ok startnummer, nummer 17. Den skal nok trække nogle stemmer, uden at jeg tror den er stærk nok til at ryge i den bedste halvdel.

Helt i bund, plads 21-26

Grækenland har i og for sig et godt og effektivt sceneshow, og en ok sang. Demy gør det bare ikke super godt – hun blegner stemmemæssigt noget, ved siden af alle de sangere og sangerinde i finalefeltet, der har fantastiske stemmer, så det kan godt blive svært for Grækenland at leve op til de flotte resultater, som de ofte har fået.

Holland har, efter i mange år at have ualmindeligt svært ved at komme i finalen, i de senere år fået pæne resultater. I år satser de på, at trioen O’g3ne skal bringe endnu en god placering hjem. De tre kvinder er da også gode, både for øjet og øret, men det bliver også bare lidt kedeligt. De synger godt, men der sker ingenting på scenen, og de har i den grad ikke kameraerne med sig. Når de ydermere har en startplacering som nummer 6, så jeg tror ikke at det rækker langt.

Østrig har ikke tiltrukket sig den store opmærksomhed, men hvor Hollands sang ikke fungerede på scenen, får Nathan Trent alt han overhovedet kan ud af nummeret. Hele setuppet er meget sympatisk, og han fortjener måske også nok at komme op over den placering, som jeg her har tippet ham til – men med en startplacering som nummer 4, og et nummer, som trods alt ikke er super stærkt, så tror jeg ikke meget på det.

Spanien giver egentlig et meget sympatisk indtryk på scenen, og Manel Navarro og hans band skaber en god stemning på scenen. Sangen er dog noget repetitiv, og efter et minut synes man ligesom at man har hørt den.

Tyskland fik både sidste og forrige år en sidsteplads, og man kunne frygte, at de lavede et hattrick. Det er ikke fordi Levina ikke kan synge, og sangen er heller ikke helt ringe. Snarere er den det, som svenskerne kalder mellanmjölk – hverken rigtig god eller rigtig dårlig, og ofte er det faktisk de sange, der ender med at blive sidst. Jeg er altså ikke særlig optimistisk på deres vegne.

Når jeg ikke tipper Tyskland til en sidsteplads, er det fordi jeg har svært ved at se, hvem der skulle stemme på Polen. Jeg anerkender at Kasia Mos synger godt, men sangen er jævnt kedelig, og der sker absolut ingenting på scenen. Læg dertil, at hendes nummer i startrækkefølgen er den frygtede plads 2, og du har opskriften på at klare sig dårligt.

maj 13th, 2017 by