En travl kvinde med en sang på dansk

Sang 9: Rikke Ganer-Tolsøe – Holder fast i ingenting

Tekst og musik: Rune Braager, Clara Sofie Fabricius og Andrea Emilie Fredslund Nørgaard

Rikke Ganer-Tolsøe er en kvinde, der har gang i flere forskellige ting. Udover en spirende sangkarriere bruger hun meget tid på et univers hun har startet, der hedder kvinderudenfilter. Det er et sted, hvor kvinder kan dele deres tanker, følelser og erfaringer med hinanden. Her har hun også sin egen blog. Hun går derudover ud og optræder, primært med covernumre, og hun er også begyndt at lave sin egen musik. Det kan man høre en eksempel på her:

Typiske covernumre for Rikke Ganer-Tolsøe kunne ifølge hende selv være Bryan Adams’ ”Heaven”, ”All of me” med John Legend eller ”Someone like you” med Adele. Hendes Grand Prix-sang er dog mere poppet og optempo, i forhold til hvad hun plejer at synge, men, siger hun, det handler stadig om kærlighed, så det holder sig indenfor emnet. Hun synger dog også andre numre, og har blandt andet lavet denne coverversion af Adele’s ”When we were young”:

Rikke er glad for, at hendes sang er på dansk. Når hun tænker tilbage på Melodi Grand Prix, så er det de dansksprogede sange hun har minder om, så hun er glad for, at når hun nu får chancen for at deltage, så repræsenterer hun noget dansk. Hun synes da heller ikke, at Grand Prixet længere er det samme som det var engang, men hun synes alligevel, at det er kæmpestort at skulle være en del af det, for som hun siger, så skriver man sig ind i noget musikalsk historie, når man deltager.

Som med så mange andre af årets deltagere, har de sociale medier haft en betydning i forhold til at blive opdaget og udvalgt til at synge sangen. Rikke fortæller, at Clara Sofie Fabricius havde siddet henslængt i en sofa og skrevet #sangerinde på Instagram, og så var Rikke dukket op. Det er første gang Clara Sofie deltager som sangskriver i Melodi Grand Prix. Hun er bedst kendt for sangen ”Når tiden går baglæns”, som hun havde et hit med i 2010. Andrea Emilie Fredslund Nørgaard har selv udgivet to singler, men er ellers et relativt ubeskrevet blad. Omvendt er den sidste tekstforfatter, Rune Braager, en af de meget rutinerede sangskrivere i årets felt. Otte gange før har han skrevet et nummer til Melodi Grand Prix, deriblandt ”Mon du falder ned”, som han også selv optrådte med i duoen U.F.O. Den bedste placering han har fået er en tredjeplads i 2012 med sangen ”Venter”.

Hør denmark12points’ interview med Rikke Ganer-Tolsøe her:

Videre til artikel om sang 10

 

februar 9th, 2018 by