Skæve toner og stor dramatik med KARUI

Sang 8: KARUI – Signals

Tekst og musik: Annelie Karui Saemala, Jeanette Bonde Mikkelsen, Daniel Fält og Jonas Halager

Som flere andre af årets deltagere, er 19-årige KARUI underviser. Hun underviser frivilligt i sang på en efterskole, når hun da ikke selv optræder. Hun har optrådt i flere forskellige sammenhænge, blandt andet i gospelbands og klassiske kor, hun har medvirket i forestillinger med Den Jyske Opera samt været forsanger i flere coverbands. Hun har desuden sunget i flere forskellige kirkelige sammenhænge. Det er der et eksempel på her:

Om hendes sang siger KARUI, at den handler om forelskelse, især forelskelse, som ikke bliver til mere end netop det, fordi den anden ikke vil det samme, som man selv vil. Stilen beskriver hun som en laid back r’n’b-stil, som hun mener passer godt til hende. En af de andre sangskrivere, Jeanette Bonde, som sidste år optrådte med ”Hurricane”, som hun også selv havde været med til at skrive, supplerer med, at sangen er noget nyt og frisk, som tager os et andet sted hen end vi har været i Melodi Grand Prix i mange år, og noget som skiller sig ud. Der har været god energi i sangskriverteamet, fortæller de, og det mener de vil kunne høres i sangen. Jeanette Bonde glæder sig i øvrigt til at kunne se hendes håndværk blive leveret af en anden, og mener at det vil være afstressende for hende ikke at være den der skal præstere på aftenen. Jeanettes sang fra sidste år kan ses her:

Om end KARUI endnu ikke kan sige så meget om showet, røber hun dog, at det bliver ”stilrent, frisk, sprødt og rødt”. Hvad der ligger i det, må vi vente i spænding på at se. Måske kunne det blive noget i stil med lettiske Aminatas sceneshow, da hun sang ”Love injected” i ESC 2015 – som også KARUI’s sang ”Signals” giver mindelser om. Se blot her:

KARUI har mange forskellige minder omkring Grand Prix. Et af dem går på, at hun som barn til tider var træt af sine krøller, fordi alle hendes jævnaldrende fra skolen havde glat hår – så hvis hun sagde til hendes forældre, at hun var træt af krøllerne, sang de tit ”Krøller eller ej” for at opmuntre hende. Derudover er der mange sange hun godt kan lide, fra ”Dansevise” til ”Amar pelois dois” – og hun ser meget op til Emmelie de Forest, fortæller hun.

De to sidste tekstforfattere er Daniel Fält og Jonas Halager. Daniel Fält var en af bagmændene bag ”Cliche love song”, og har også været med til at skrive ”Drømmen” fra 2011. Derudover har han i en del år været tilrettelægger af musikken i X Factor. Jonas Halager debuterer som tekstforfatter i Melodi Grand Prix, men har selv udgivet og produceret musik under navnet JOHS. Desuden er han coach for deltagerne i MGP 2018.

Hør et interview med KARUI og Jeanette Bonde her (venligst udlånt af good-evening-europe.dk):

Videre til artikel om sang 9

februar 9th, 2018 by