Fabelagtige favoritter og forfærdelige flop ved 2. prøve for første halvdel af semifinale 1

Dagen i dag, torsdag 3. maj, har stået på 2. prøve for de første 15 sange i semifinale 1. Eftersom jeg ikke har set dem før i dag, er det her jeg fortæller om de 15 sange og deres sceneshow. Her kan du blandt andet læse om, hvordan det er gået for Mikolas fra Tjekkiet efter hans uheld ved 1. prøven, om årets bookmakerfavorit Israel og om en uheldig tur tilbage i tiden.

Sang 1 – Azerbaijan

Aisel

X my heart

Aisel gør det rigtig godt på scenen. Hendes stemme er super sikker, og koreografien sidder lige i øjet. Ingen svinkeærinder der. Hun er i hvid kjole, og står sammen med sine dansere på nogle hvide, trekantede opsatser.

Nummeret giver en god start på semifinale 2. Der er godt med knald på fra starten, og nummeret er effektivt – og super mainstream. Azerbaijan plejer altid at klare sig godt, og får også det ud af det her nummer, som de kan.


Sang 2 – Island

Ari Ólafsson

Our Choice

Vi ser her et sceneshow, der er meget fokuseret omkring forsangeren Ari. Han er i hvidt tøj med røde linjer på, der faktisk lidt ligner en Formel 1-køredragt, og en rød skjorte. De fem korsangere er til gengæld i mørke farver, rødt viser det sig til slut i nummeret.

Om Formel 1-køredragten er et forsøg på at give nummeret noget oktan og råhed vides ikke, men det er noget, som nummeret godt kunne bruge. Der er ingen tvivl om, at den gode Ari Ólofsson synger godt, men det er bare ikke nok i denne sammenhæng. Til slut i nummeret prøver de at skabe en samhørighedsfølelse på scenen, og den skulle de måske have indført noget før i nummeret. Det er pænt og nydeligt, men rykker ikke nok til at klare sig i denne sammenhæng.

Sang 3 – Albanien

Eugent Bushpepa

Mall

Så bliver vi ellers blæst bagud. Eugent Bushpepa og hans band har fra starten fuld smæk for skillingen. Guitaristen og bassisten er placeret forrest på scenen, med Eugent Bushpepa midt på scenen sammen med trommeslageren og to kvindelige korsangere. De er stylet super godt. Alle er i sort, men på forskellige måder – godt tænkt.

Eugent brænder super godt igennem med sin stemme, der giver mindelser til Bon Jovi, og en meget akustisk guitarlyd især i den første del af sangen giver associationer til en nordisk/irsk lyd. De kvindelige korsangere giver lidt modspil til Eugents ret rå stemme, hvilket giver et harmonisk indtryk. Det er rigtig musik, det her! Jeg kan lugte en finaleplads, selv om det er en meget stærk semifinale.


Sang 4 – Belgien

Sennek

A Matter Of Time

Det gennemgående tema i Belgiens sceneshow er enkelthed og synligt publikum. Hele sangen fremføres på en meget lille del af forscenen, hvilket kommer til at give den effekt i selve showet, at vi vil kunne se publikum i baggrunden, og også i forgrunden nogle gange. Det kan vi selvfølgelig ikke se endnu, men det skal nok komme til at se flot ud.

Vi får afsløret en smule af Sennek ad gangen, først en arm, så hendes øjne, og til sidst resten af hende. Hun er i en delvist halvgennemsigtig kjole, der lige som showet er relativt enkel. Hvad der ikke er simpelt er hendes stemme – den er meget karakteristisk og passer godt til den dramatiske følelse, som sangen også har. Alt i alt et godt bud på en finaleplads.


Sang 5 – Tjekkiet

Mikolas Josef

Lie To Me

En af de store spørgsmål i dag var, hvordan Tjekkiets sceneshow ville se ud. Mikolas Josef havde jo et uheld på scenen til sin første prøve, der sendte ham omkring ikke mindre end tre forskellige hospitaler, og det var helt givet, at man var nødt til at ændre på sceneshowet for at skåne ham.

Især ved den første gennemgang af sangen var det tydeligt, at det nye sceneshow ikke var øvet særlig meget. F.eks. svajede mikrofonen pludselig voldsomt foran ham, fordi den stod lidt forkert. Det blev dog rettet i løbet af prøven, som endte med at stå virkelig skarpt.

På trods af det de udfordringer der har været, er de alligevel lykkedes med at skabe et super skarpt show. Han har masser af charme, er klædt i sit signaturtøj: runde briller, hvid skjorte, sorte, stumpede bukser og hvide tennissokker og sko – og skoletasken kommer da også på et minuts tid henne i nummeret.

Alt i alt er det lykkedes for tjekkerne at redde deres show, som stadigvæk fremstår som et af de skarpeste i konkurrencen.


Sang 6 – Lithauen

Ieva Zasimauskaitė

When we’re old

Der er virkelig stor forskel på sangene i denne semifinale, og efter den funky sang fra Tjekkiet er det tid til noget meget roligt og drømmende, nemlig Lithauens nummer ”When We’re Old”.

Ieva Zasimauskaitė sidder på scenen, omgivet af en halvcirkel af dæmpet lys, de første to minutter af sangen. Man ser kun hende, bortset fra noget der vist skal forestille hendes tanker om, hvordan det bliver at blive gammel. Til slut går hun ud på broen til forscenen, hvor hun møder den mand hun vil blive gammel med.

Ievas stemme går i løbet af nummeret fra det dæmpede, næsten hviskende, til det mere kraftfulde. Begge dele mestrer hun til fulde, og passer godt ind i det univers de skaber på scenen. Det holder en fanget hele vejen igennem, og jeg synes i hvert fald at hun har fortjent at klare sig godt.


Sang 7 – Israel

Netta

Toy

Jeg har før i denne blog kaldt mig selv en sur gammel mand – men selv sure gamle mænd må overgive sig engang imellem, i det gør jeg så her.

Lige så snart ”Toy” var blevet offentliggjort, blev den gjort til favorit, og det forstod jeg ikke. Det blev for underligt med kyllingelydene, for hysterisk og for meget, syntes jeg.

Og hvad fik mig så til at skifte mening? Jo, vi er vidne til et sceneshow, hvor der hele vejen igennem er knald på det hele. Knald på stemmen, knald på farverne, knald på ilden, røgen, sæbeboblerne – ja, det hele. Netta står bag sin looper, stylet som en geisha, hvilket må siges også at passe godt til #MeToo-temaet i sangen. Nettas geisha-look suppleres af, at danserne er stylet lidt som mangafigurer og der er vinkekatte på hendes baggrund, i stil med dem man kan se på visse asiatiske restauranter og butikker.

Netta har en god stemme og et kæmpe nærvær på scenen, og er, udover de nævnte effekter, også godt hjulpet af nogle virkelig gode kameragange, hvor der også undervejs vil blive filmet på publikum lige foran scenen – et godt valg for denne sang, for der kommer helt afgjort til at være en kæmpe fest dernede.


Sang 8 – Hviderusland

Alekseev

Forever

For dem der har set Alekseevs optræden ved den hviderussiske nationale finale var det store spørgsmål, hvordan Alekseev ville synge live ved Eurovision, for den optræden var meget lidt imponerende stemmemæssigt – især i omkvædet ramte han ikke mange toner rigtigt. Stemmen er der imidlertid kommet styr på nu, så han rammer de toner han skal – ingen problemer der.

Desværre er der virkelig nogle andre problemer med hans optræden. Gimmicks står i kø, og der bliver for meget af alting. Roser er det gennemgående tema – en rose bliver af kameraet transporteret over til en danser, som skyder den gennem hånden (!) på Alekseev, og så sidder den ellers der resten af sangen, uden at han reagerer på den, og til sidst har han åbenbart groet roser ud ad ryggen – tjah, den er vist ikke set før.

Både Alekseev og hans danserinde er meget teatralske, på grænsen til det næsten komiske. Hun ser sådan lidt spansk ud, og danser meget dramatisk. Han står på sin forhøjning, der lige får et skud mere opad i løbet af sangen, og hun danser rundt om den.

I virkelighenden kan jeg ret godt lide denne her sang, men i modsætning til en del andre sange, som virkelig får noget godt ud af en middelmådig sang, får Hviderusland noget dårligt ud af en god sang. Super ærgerligt for dem.


Sang 9 – Estland

Elina Nechayeva

La Forza

Sange, som mere eller mindre er sunget med operastemmer, har sjældent klaret sig særlig godt i Eurovision. I år giver Estland genren endnu et forsøg.

Måske er dette her det mest rendyrkede stykke opera vi har set, og måske gør det en forskel i forhold til hendes chancer. I hvert fald er der tale om det måske smukkeste nummer i årets Eurovision. Elina Nechayeva har en fuldstændig enestående fantastisk stemme, og er derudover sindssygt smuk.

Sceneshowet vil man kunne genkende fra den nationale estiske finale, men her er der lige skruet et hak op for alting. Vi ser først hendes overkrop. Især er der meget fokus på hendes ansigt. Ved omkvædet bliver vi præsenteret for kjolens underdel, som lyses op med smukke projektioner, især med mønstre og blomster. Hele nummeret har en smuk kameragang, og i det hele taget fremstår nummeret meget stilfuldt og meget, meget smukt.


Sang 10 – Bulgarien

Equinox

Bones

Efter et æstetisk nummer fra Estland kommer et nummer, som også har et meget æstetisk og flot sceneshow. De fem medlemmer af gruppen Equinox står på en forhøjning, og synger igennem sangen i forskellige indbyrdes konstellationer. Der er flotte stemmer, der sammen danner smukke harmonier, der vises i splitscreen, og det hele fremstår meget kraftfuldt.

Problemet med denne her sang er, i mine øjne, at selv om jeg objektivt kan se, at jeg burde være vild med sangen, så er jeg det bare ikke alligevel. Jeg ser at det er godt udført, men jeg efterlades alligevel uberørt. Måske bliver jeg ikke inviteret nok ind i deres univers, måske er teksten for uvedkommende eller også er det noget helt tredje – jeg er i hvert fald ikke rigtig med dem.


Sang 11 – Makedonien

Eye Cue

Lost And Found

Der findes jo et udtryk der hedder ”Alt godt fra havet” – her har vi ”Alt dårligt fra Østeuropa”.

Og hvad mener jeg så med det, spørger du måske, kære læser? I nullerne var der i nogle år en helt speciel æstetik, som især østeuropæiske lande benyttede sig af – lidt for korte kjoler, lidt for tunge takter, lidt for meget bryst, lidt for rodede sange.

Den æstetik bringer den makedonske gruppe Eye Cue tilbage her i 2018. Sangen starter ellers med en godt tænkt effekt, men derefter fungerer det ikke rigtig godt. Forsangeren er iført en pink jakke, hvor jeg først er i tvivl om, hvorvidt der er noget under, men der viser sig dog at være en meget kort kjole indenunder. Korsangerne er lige så lårkorte, og ligner noget fra 80-erne, og de marcherer rundt på scenen sammen med forsangeren.

Kønt er det ikke, og i en svær semifinale kan den ikke have en chance.


Sang 12 – Kroatien

Franka Batelić

Crazy

Fra en performance, der gerne vil være sexet, til en der rent faktisk er det. Det er jo ikke alle fans af Eurovision, der er bøsser, og her er der virkelig noget for de seere, der er til kvinder. Smukke Franka kigger lige ind i kameraet, og ud på folk i stuerne. Hun er i et tætsiddende catsuit, og synger sangen på en meget elegant og dragende måde.

Hun støttes op af en god lyssætning, som består meget af gyldent og blåt lys, og så er der også masser af vindmaskine – og det er jo aldrig at kimse af. Hun har en god stemme og et godt nærvær. Der er i det hele taget ikke så meget at sætte fingeren på her. Om så sangen i sig selv er stærk nok til at det rækker til en finaleplads, det vil vise sig.


Sang 13 – Østrig

Cesár Sampson

Nobody but you

Cesár, som synger for Østrig, havde en del problemer med sin optræden i dag. Først virkede musikken ikke, så sad han fast, så ville den opsats han stod på ikke køre ned, så glemte han at hoppe ned ad den det rigtige sted – ja, der var mange problemer.

Når det er sagt – og det skulle jo gerne være noget der blev rettet inden det for alvor gælder – så gør han det super godt på scenen. Han har en stemme, der passer rigtig godt til nummeret, og trods alle problemerne, så var stemmen aldrig det der svigtede for ham. Han har korsangere med på scenen, fire eller fem tror jeg at der er, og når eg er i tvivl skyldes det blandt andet, at det er gemt meget væk, og det er måske nok lidt synd. De laver en god gospelfeeling, og det kunne godt have virket godt på scenen.

Selv om de ikke er det, så fungerer sceneshowet alligevel rigtig godt. Cesár står som sagt den første del af sangen på en høj opsats, som faktisk lidt ligner en karrusel, og den hopper han ned af, og bevæger sig rundt på scene, også forscenen, hvor man kan fornemme på kameragangen, at han kommer til at interagere med publikum. Han er i tætsiddende gråt tøj – ja, det eneste farve på scenen kommer faktisk fra det overvejende orange lys, der kommer bagfra og fra opsatsen.


Sang 14 – Grækenland

Gianna Terzi

Oniro Mou

Grækenland stiller op med en sang, der, som solisten Gianna Terzi selv udtrykker det, er så græsk som en sang kan blive. Den er virkelig guf for nostalgiske personer, der ønsker sig tilbage til den gode gamle dage, hvor en græsk sang rent faktisk blev sunget på græsk.

Det betyder dog ikke, at sangen Oniro Mou fremstår gammeldags, måske snarere klassisk. Gianna Terzi er i hvid gudindekjole. Hendes venstre hånd er malet blå – måske fordi hun så udgør de græske farver, men det vides ikke med sikkerhed. Scenografien har flere forskellige elementer, lige fra sekskantede lamper med gyldent lys til røg og (selvfølgelig) vindmaskine. Den er nok lidt mere enkel end jeg havde forventet, og jeg har lidt en følelse af, at hun forsvinder på scenen, fordi hun er alene om at fylde den ud. Hun gør det dog godt, og det er en god sang, så måske klarer den sig fint alligevel.


Sang 15 – Finland

Saara Aalto

Monsters

Vi slutter prøvedagen af med et brag – ja man kunne næsten fristes til at kalde det et monsterbrag, hø hø. Finland har skruet effektknappen helt op på max i år. Vi bliver præsenteret for et helt særligt univers omkring sangen ”Monsters”, som er gennemgående for hele sangen.

Saara Aalto starter spændt fast til et neonblåt stativ, hvor hun lige bliver drejet 360 grader rundt, inden hun bliver sluppet løs, og går ned på scenegulvet sammen med danserne, som tydeligvis er hendes monstre. Dem danser hun rundt med, indtil hun til sidst kravler op på stativet igen, og lader sig falde ned i armene på sine monstre. Slutningen er garneret med masser af fyrværkeri.

Det er imponerende, at Saara Aalto kan synge og lave al den bevægelse samtidig. Rygtet siger, at det heller ikke gik særlig godt med det til den første prøve, men her registrerede jeg ingen problemer. Tværtimod syntes jeg, at hun bragede igennem og gjorde det super flot.

Så vidt de 15 første sange i semifinale 1. I morgen får vi lejlighed til at se eller gense de sidste fire sange i den semifinale, og de første fem sange i semifinale 2 har 2. prøve. Det gælder blandt andre Rasmussen. Det skal blive spændende at se, om der er kommet styr på sneen, eller om det stadig er julesne, der drysser ned fra oven. Big five og Portugal har også deres første prøver i morgen. Blandt dem bliver det især spændende at se, hvordan Frankrig klarer sig. De er jo af mange regnet som en af de helt store favoritter.

maj 3rd, 2018 by