Svævende sangerinde, lak og læder, folklore eller en DJ? Hvem går i finalen fra 1. semifinale?

Vi er gået ind i den uge på året, hvor måneders nationale finaler, spekulationer, gæt og analyser kulminerer. Nu gælder det for alvor for de 41 lande, som deltager i årets Eurovision.

I 1. semifinale skal 17 af årets sange dyste om 10 pladser i finalen. Umiddelbart synes den at være den svageste semifinale, og der er da heller ikke nogle af de store bookmakerfavoritter med i denne semifinale, lige som Danmark heller ikke er med.

Jeg har, som tidligere år, valgt at opdele sangene i dem jeg mener er relativt sikre, dem der er sandsynlige, dem der er usikre, og dem der synes at være usandsynlige finaledeltagere.

De sikre

Grækenland deltager i år med sangen Better Love, som fra starten har fået en god modtagelse af fansene – og den skuffer ikke på scenen. De har bygget et godt univers op omkring sangen – meget romantisk med lyserødt, flæser og blomster. Samtidig har Katerine Duska en ret speciel stemme, som passer godt til nummerets stemning. Hun leverer stensikkert, men med et godt nærvær. Hun er næstsidst på scenen, så alt i alt ligner det en sikker plads i finalen.

(c) Andres Putting

Gruppen Hatari fra Island har fået mere foromtale end nogen anden deltager i årets Eurovision, og med god grund. Sangen “Hatrið mun sigra” er i en genre, som aldrig før er set i Eurovision. Der er lak og læder, kæder og masker, og i det hele taget en sceneoptræden som sprænger alle hidtidige rammer for hvad man kan sætte på en Eurovision-scene.

Vi har jo før set lande stille op med noget, hvor der var mere form end indhold men uanset om man elsker den islandske sang, eller om man synes at det er ren støj, så må man give dem at de leverer 100%. Man kan mærke dem hele vejen igennem, og det hele passer sammen – lys, lyd, kostumer, røg, kameragang. Alt i alt er jeg sikker på, at de går i finalen – og sikkert langt der også.

(c) Thomas Hannes

De sandsynlige

Australien havde i år for første gang lavet en national finale, som blev vundet af Kate Miller-Heidke. Dengang stod hun stille på et højt plateau med en meget lang kjole udover – og det har man jo set før. Hvad man til gengæld aldrig har set før i Eurovision er den måde nummeret præsenteres på her. Nummeret hedder ”Zero Gravity”, og det bliver meget bogstaveligt til virkelighed, for hverken Kate eller hendes to korsangere rører på noget tidspunkt i nummeret scenegulvet. Tværtimod hænger de højt oppe over scenen i bøjelige stænger, der svinger dem rundt, og sammen med en stjernebaggrund og en computergenereret jordklode giver illusionen af total vægtløshed – det lyder specielt, og det er det også, men det er også helt kolossalt flot at se på. Stemmemæssigt er der heller ikke noget at komme efter – hun leverer fuldstændig sikkert, selv om sangen ikke er sådan en man lige synger med på, eller rettere sagt, det er det, men de fleste kan ikke ramme de toner hun kan.

Selve sangen er en skiller – nogle kan godt lide den, andre synes den er temmelig rædsom. Jeg er dog overbevist om, at den vil kunne samle nok stemmer sammen til at gå i finalen.

(c) Andres Putting

Cypern fik sidste år deres bedste resultat nogensinde med en flot andenplads. I år skal sangerinden Tamta forsøge at følge op på det resultat med sangen ”Replay”. At sangen hedder det er dybest set meget passende, for Cypern har taget deres vindende koncept fra sidste år, og på mange måder gentaget det i år – hårdtpumpede rytmer og hårsvingende og letpåklædt Barbie-sangerinde – bevares, i år er sangerinden Tamta noget mere korthåret end sidste år, og danserne er mænd, ikke kvinder som sidste år, men ellers er der ikke meget nyt under solen.

Live er hendes stemme heller ikke just noget at skrive hjem om – så hvorfor mener jeg overhovedet at hun er en sandsynlig finaledeltager? Uanset hvad jeg måtte mene om sangen, så kan jeg ikke ignorere at sangen har MANGE fans – den fik klart det største bifald i pressecenteret ved mandag eftermiddags prøve. Ret beset er det jo også ganske effektivt, og når det gik så godt isdste år med et lignende nummer, så vil det vel trods alt være overraskende, hvis Cypern slet ikke gik i finalen i år.

(c) Thomas Hannes

Tjekkiet er ikke et af de lande, som har fået mest omtale i år, men jeg tror nu nok, at de skal gå i finalen med ”Friend Of a Friend”, som deres sang hedder i år. Forsangeren i bandet Lake Malawi, Albert Černý, performer og synger godt, og har en god kontakt til kameraerne. De har i det hele taget et godt sceneshow, og så er der lagt en effekt ind i tv-billederne til nummeret, som giver en ret god virkning. Sammenholdt med at de kommer lige efter nogle numre, som måske brændte knapt så godt igennem, så tror jeg på en finaleplads til Tjekkiet.  

(c) Andres Putting

De usikre

Lige siden Zala Kralj & Gašper Šantl vandt den nationale finale EMA i Slovenien, har mange været ret sikre på, at den ville gå i finalen. Det tror jeg sådan set stadig at den gør. Når jeg alligevel sætter den som usikker, er det fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt især seerne vil bliver fanget af deres univers.

De to der er på scenen har en ret god kontakt til hinanden, men deres show er ret indadvendt. På den anden side har indadvendte shows før givet succes – tænk blot på Hollands andenplads i 2014 med ”Calm After the Storm”. Det indadvendte show passer i og for sig også godt til sangen, så der er i virkeligheden ikke noget galt med det, men sangerinden Zala Kralj så helt enormt nervøs ud ved mandagsprøven, så det blvier spændende at se, hvordan det ender for dem.

(c) Thomas Hannes

Belgien stiller op med unge Eliot, som synger sangen ”Wake Up” – en fin sang med et godt budskab. Nummeret er godt koreograferet, med store trommer på scenen og Eliot i forgrunden i sort jakke med orange neon, som faktisk giver en meget god virkning til nummeret. Det store aber dabei er hans stemme, som især ved eftermiddagsprøven var noget shaky – det gik dog bedre mandag aften, hvor der jo blev givet jurystemmer, så det kunne godt række til en plads i finalen.

(c) Andres Putting

Jeg har en svaghed for de store balkanballader, og sådan en kommer Serbien med i år. Nevena Božović leverer sangen ”Kruna” med usvigelig sikkerhed og stor styrke. Hun har en af denne semifinales bedste stemmer, og en sang som, efter min ydmyge mening, har kvalitet nok til en finaleplads.

Hun er alene på scenen, i en kjole med høj slids og masser af vindmaskiner. I slutningen af nummeret er der tilført en tornadoeffekt, som giver en flot afslutning på nummeret. Jeg er optimistisk.

(c) Thomas Hannes

På forhånd har Hviderusland ikke været et land jeg har set med den store chance for succes i år. I den nationale finale var sceneshowet ret afdæmpet, men de har i den grad oppet sig siden da, og har skabt et meget dynamisk show, som passer godt til sangen. Det er måske ikke det nye verdenshit Zena komemr med, men jeg tror nok det skal trække en del stemmer, især fra seerne, så jeg tipper forsigtigt på en yderlig finaleplads til dem.

(c) Andres Putting

Som med Hviderusland, så har jeg ikke haft den store tiltro til Georgiens chance for en finalebillet. Sangen og showet har virket for utilgængeligt og indadvendt, men der er virkelig blevet skabt en ramme for nummeret, som får mig til at tro på, at det faktisk er muligt for dem at gå i finalen. Baggrunden bruges virkelig godt og varieret i sangen, og den medvirker til at fortælle historien og skabe stemningen i sangen. Oto Nemsadze og hans kor har nogle store stemmer, som de virkelig får brugt i dette kraftfulde show, som på sin vis giver associationer til Rasmussens ”Higher Ground” fra sidste år – som dog var en noget bedre nummer.

(c) Thomas Hannes

Polen har folklore for alle pengene i år, med de fire kvinder i gruppen Tulia. Uden fuldt ud at have et overblik over alle kostumer, så vil jeg tro, at Polen i år aspirerer kraftigt til årets såkaldte Barbara Dex-award, som gives til det land, som har det grimmeste tøj på. De fire kvinder i gruppen Tulia har kjoler på i blå, røde og gule striber og guldkroner – altså på hovedet, ikke i tænderne…tror jeg.

Sangen synges helt specielt, på en måde som kan opfattes som temmelig irriterende, men hvor man må anerkende, at de virkelig kan deres kram. Sangen er en af dem man husker – jeg tog mig selv i at gå og synge den resten af aftenen, hvilket jo kan være en fordel for dem. De skiller sig ud, og skal nok få skrabet nogle stemmer sammen, men om det er nok, det er tvivlsomt.

(c) Andres Putting

Da Joci Papai stillede op for Ungarn i 2017 havde jeg hans sang ”Origo” på min personlige tredjeplads. Han klarede sig ikke helt så godt, men fik dog en meget hæderlig 8. plads. Nu er han tilbage, med den sang der, lige som den første, har masser af følelse og inderlighed. Han går alene rundt på scenen i bare tæer og sort tøj – og sort og guld er i det hele taget stort set de eneste farver der er i nummeret.

Jeg synes i og for sig han gør det fint, men nummeret er ikke lige så godt som ”Origo”, og det lykkes ikke helt på tv-billederne at formidle den samme stemning og nerve. Det er som om han bliver for lille på en stor scene, så han vil nok få temmelig meget sværere ved at klare sig godt denne gang.

(c) Thomas Hannes

Estland kommer på scenen efter Australien og Island, og det kan måske være godt for ham, for i modsætning til deres på hver sin måde temmelig vilde sceneshows, så kommer Victor Crone med et nummer, der er noget mere mainstream, både som sang betragtet, og i forhold til sceneshowet. Han er sympatisk og smilende, og sangen er sådan set også ret let at lytte til, men det tror jeg også meget vel kan blive hans ulempe. Det er sådan en sang, som ingen rigtig kan have noget imod, men som for de flestes vedkommende heller ikke er sådan en, som får 12 point. Jeg tror meget vel at det kan ske, at Estland ikke er med videre i finalen.

(c) Andres Putting

San Marino har indtil videre haft meget svært ved at gå i finalen. Blot én gang ud af 9 forsøg er det lykkedes for dem. I år har de hevet fat i en af dem der har været tæt på en finaleplads for dem, nemlig Serhat. Han går sidst på scenen med sangen ”Say Na Na Na”, en rigtig discobasker. Netop det at det er en sjov sang, som er sidst på scenen, gør, at de måske kunne have en chance – men der er altså også lige en jury der skal overbevises, og dels er sangen ikke ligefrem rocket science, og dels så har Serhat ikke just verdens største stemme – men til gengæld en temmelig tyk accent.

(c) Thomas Hannes

Egentlig så jeg gerne Portugal gå i finalen, men jeg tror ikke det kommer til at ske. Conan Osiris og hans danser gør det ellers virkelig godt, har et stort nærvær og har et af årets mest interessante sange – men jeg tror det bliver underligt for mange mennesker. Sangen er ikke så lettilgængelig, og jeg har hørt en del mennesker sige, at de skulle høre den en del gange, før de kom til at holde af den – og det gør de fleste af dem der skal stemme jo bare ikke, så det er nok temmelig tvivlsomt om det rækker til en finaleplads.

(c) Thomas Hannes

De usandsynlige

Rent visuelt kommer Finland med en sang, som faktisk fungerer rigtig godt. Darude står på en sidebro på scenen med sin mixerpult, og Sebastian Rejman er i forgrunden som sanger. De to understøttes af en dygtig danser, og en baggrund som udnyttes virkelig flot. De flotteste tv-billeder ser vi faktisk, når Sebastian ikke er i billedet, men vi kun ser baggrunden – hvilket måske dybest set ikke er så godt for ham.

Sangen er mildest talt ikke noget at skrive hjem om, og det er hans stemme i øvrigt heller ikke, så jeg har meget svært ved at se dem gå i finalen.

(c) Thomas Hannes

Montenegro kommer med den sammensatte gruppe D-Moll, som skal synge det i og for sig sympatiske nummer ”Heaven”. Den gode nyhed er, at de ser søde ud, og ser ud til at hygge sig godt på scenen. Den dårlige nyhed er dels, at de stort set ikke har nogle effekter, hverken på bagvæggen eller på scenen, og dels at de ikke alle sammen rammer lige rent på tonerne hver gang, og i at deres koreografi også nogle gange ser lidt klumpet og klodset ud – så ingen finaleplads til Montenegro i år.

(c) Andres Putting

De ti der går videre

Konklusionen er, at mit bud på ti finalekandidater er:

  • Grækenland
  • Island
  • Australien
  • Cypern
  • Tjekkiet
  • Slovenien
  • Belgien
  • Serbien
  • Hviderusland
  • Georgien
maj 14th, 2019 by