Category: Ikke kategoriseret

maj 18th, 2019 by denmark12points

Så gælder det for alvor. Efter to semifinaler, hvor det ”bare” har handlet om at komme i top ti, så man kunne komme i finalen, er det nu tid til at det hele skal afgøres. Bliver det mon forhåndsfavoritten Holland, der ender som vinder, for første gang siden 1975? Tager Sverige endnu en sejr? Eller bliver det mon et land, som aldrig har vundet før, der vinder?

Finalen er altid sværere at vurdere end semifinalerne. Dels er der væsentligt flere lande med, hvilket også betyder, at rækkefølgen sangene præsenteres i, får en støre betydning – og så er der jo forskel på at vurdere, at en sang kommer i top 10, og hvilken specifik placering den før – men lad os kaste os ud i det.

Helt i top

Der er mange om buddet til de absolutte topplaceringer, men efter moden overvejelse bliver mit vinderbud bookmakerfavoritten Holland. Stemmemæssigt har Duncan Laurence leveret fuldstændig i top hver gang, og sangen er i sig selv meget velskrevet, og let at huske. Personligt var den en af de sange, som jeg syntes om med det samme jeg hørte den, og at man kan lide sangen med det samme er en god markør for, at det er en sang der så at sige virker. Han er på scenen som nummer 12, hvilket er rigtig fint, når nu han skal synge i første halvdel.

Sverige er landet, som jeg tror bliver den største trussel for Holland, i kampen for sejren. John Lundvik kommer med en sang, som fænger med det samme, og et sceneshow, som bare virker. Sammen med sine Mamas, som de fire gospelsangerinder kalder sig, skaber han en fest på scenen, og i øvrigt også hos publikum, i hvert fald i salen. Lige som Duncan Laurence leverer også han fuldstændig sikkert hver gang, så måske er det i år Sverige tangerer Irlands rekord for antal sejre.

Flere sange i år er, ikke helt uden grund, blevet kritiseret for at trække lidt rigeligt på virkemidler, som vi så hos sidste års andenplads, nemlig Cyperns sang ”Fuego”. Schweiz er et af de lande, og der er også lidt om det, men jeg synes trods alt, at den ligger så langt fra, at det ikke er helt skamløst – og så er Schweiz det land, som har den bedste sang i sin genre. Sangen ”She Got Me” er uroligt fængende, Luca Hänni, som synger sangen, er charmerende, og de får skabt et fest på scenen. Oven i købet er Schweiz, modsat de andre forhåndsfavoritter, velsignet med et nærmest perfekt startnummer, som nummer 24 ud af 26 sange, så folk kan huske sangen efter at have hørt alle 26 sange.

Sceneshows er ikke Italiens specialitet, må man vist have lov at sige. Af en eller anden grund bliver deres sange altid lidt tamme at se på, synes jeg. På trods af det klarer de sig stort set altid aldeles fremragende, og det kommer de nok også til i år. De stiller op med sangen ”Soldi”, som hurtigt blev fan- og bookmakerfavorit, men det er som om interessen for sangen er blegnet lidt på det seneste. Det ændrer dog ikke på, at det ER en god sang. Jeg har en ret klar fornemmelse af, at unge mennesker, i hvert fald i Danmark, er tiltalt af sangen – det er sagt ud fra både egne og venners oplevelser med unge mennesker, som hører sangen. Jeg tror på noget der ligner en fjerdeplads til sangen, men hvem ved, måske kan den gå hen og vinde.

Det sker mere eller mindre hvert år, at en sang som ellers ikke har fået den helt store foromtale, laver et så spektakulært eller unikt sceneshow, så det pludselig er en sang der får en høj placering. Sådan kunne det godt gå for Australien i år. Mange syntes vist, at sangen ”Zero Gravity” var lidt småskør, og forventningen var hos mange, at Australien ville få sit dårligste resultat nogensinde. Imidlertid har de fået skabt et sceneshow, der teknisk er fuldstændig unikt, med sangerinden Kate Miller-Heidke og hendes to korsangerinder, der hænger på hver sin stang højt over scenegulvet. På tv-billederne ser det helt vildt ud – det er virkelig lykkedes at skabe illusionen af vægtløshed. Den er på scenen som nummer 25, så igen har vi tale om en sang, der vil blive husket, og som vil få mange point for sit unikke udtryk – og så det det retfærdigvis også siges, at Kate Miller-Heidke synger virkelig godt. Det der kunne tale imod var hvis juryerne syntes at det blev for meget show og for lidt kvalitet i sangen.

Flotte placeringer

Lige som Australien er også Azerbaijan gået frem i forventningerne hos bookmakerne. Chingiz stiller op med et kraftfuldt nummer, som præsenteres i et hich tech-tema på scenen med robotarme og flotte effekter. Jeg er nok ikke så solgt som mange andre, men anerkender at sangen er velsunget og flot præsenteret.

Rusland søger oprejsning fra sidste års katastrofe med Yulia Samoylova. De stiller op med Sergey Lazarev, som i 2016 gav dem en flot placering. I år er sangen temmelig meget anderledes, og ligeledes iscenesættelsen. Sergey er alene på scenen med sine otte skærme. På trods af, at han sådan set performer godt – hans stemme er stensikker hver gang – så tror jeg ikke helt på en topplacering. Trods den teknisk flotte præsentation på scenen, så virker det ikke helt. Desuden taler det imod ham, at han allerede er på scenen som nummer 5. Når alt det er sagt skal han nok få masser af point, især fra nabolandene.

Den mest omtalte sang i år i de medier, som ikke er fanmedier, er Island. Deres sang, som vistnok går under genren industrial (her er jeg absolut ikke ekspert) og deres påklædning, eller mangel på samme, på scenen har trukket store overskrifter, og er både blevet kaldt perverteret, bøsseri og meget andet. På trods af at sangen absolut ikke er blandt mine personlige favoritter, så anerkender jeg at nummeret et godt skrevet – teksten er faktisk værd at lytte til – og at det er et godt stykke musik i sin genre. Når jeg trods alt kun har den på 8. pladsen, så er det fordi jeg tror at den sætter mange af, især måske i lande, som ikke har så frisindet en kultur.

Grækenland stiller op med Katerine Duskas sang ”Better Love”. Hun har en smuk, lidt speciel stemme, og sangen er ret stærk. Det er måske nok en lidt løjerlig måde den præsenteres på scenen, men det ændrer ikke på, at jeg tror en del på, at den får en pæn placering. Den er placeret i første halvdel, men som nummer 13, så dens startnummer må også antages at være bedst muligt – lige bortset fra, at det er lige efter favoritten Holland.

Jeg skrev tidligere, da jeg omtalte Schweiz, at nogle lande måske havde ladet sig inspirere lidt rigeligt af Cyperns bidrag fra sidste år – og et af de lande er Cypern selv. Tamta, som sangerinden hedder, fik sidste år tilbudt at synge ”Fuego”, men afslog – men hvad gør det også, når man bare kan lave et ”Replay” året efter. Replay er lige netop titlen på årets sang, og den præsenteres af en nærmest nøgen Tamta. Hun ligner en, der har klædt sig ud som Madonna, dog med en lettere tvivlsom sangstemme. Den får nogle point fra folk der gerne vil have en fest, men det bør ikke række til mere end en 10. plads.

Placeringer i midten

Norges sang har jeg lidt svært ved at blive klog på. Det er en total Grand Prix-basker, og vil tale lige ind i hjerterne på dem der går efter det letfattelige pop – og det er der slet ikke noget i vejen med. Spørgsmålet er, hvor stor en mængde stemmer der ligger i det. De er energiske på scenen, og ser søde ud, men er sangen stærk nok. Jeg er i tvivl, og ender derfor på en placering lidt over midten.

Tjekkiet fik sidste år deres suverænt bedste placering nogensinde, en 6. plads, og i år prøver de at følge op med en sang, der til dels har nogle lignende elementer. Der er masser af charme og kækhed hos gruppen Lake Malawi, og nummeret præsenterer sig godt på tv. Det skal altså nok gå fint for dem, men med en placering i startrækkefølgen som nummer 3, og et nummer der trods alt i kvalitet ikke helt matcher deres sang fra sidste år, så tror jeg kun det rækker til cirka en 12. plads.

Nordmakedonien har under deres tidligere navn ”Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien” ikke ligefrem været forvænte med godt placeringer. Siden 2007 har de kun været i finalen en enkelt gang, og deres bedste placering er en 12. plads. Jeg tror også at det cirka er det niveau de lander på i år. De deltager med en sang, som har et sympatiske tema, og som synges godt af Tamara Todevska. Den er dog lidt kedelige præsenteret, og ligger heller ikke super godt i startrækkefølgen.

Frankrig har en meget sympatisk sang med, som også præsenteres sympatisk på scenen. Bilal Hassani har en overvægtig balletdanser og en døv danser med sig på scenen, og deres historier præsenteres på scenen sammen med sangen ”Roi”, i en slags gensidig forstærkning. Det skal nok give nogle point, men sangen er, helt ærligt, ikke super stærk, så jeg tror trods alt kun det rækker til en placering omkring midten.

Serbien kommer med en sang, der taler lige ind i balkanhjertet. Nevena Božović synger godt, sangen præsenterer sig godt på scenen og har i det hele taget alt en god balkanballade skal have. Man kan med rette diskutere, om sangen kommer ti år for sent, for dengang havde det sikkert rakt endnu højere, men med et godt startnummer, nummer 23, så tror jeg nok der skal være nogle stemmer i sangen.

I den tunge ende

Spanien er sidst på scenen med en total humørpille. Der er smæk på alle tre minutter, og Miki og danserne gør alt hvad de kan for at underholde os. Det kunne give nogle point, og det gør det sikkert også, men der er også andre energiske sange, der er bedre, i slutningen af showet, så jeg er ikke super optimistisk på deres vegne.

Sloveniens sang er en der skiller vandene. Nogle synes det ser gudsjammerligt kedeligt ud, andre fanges af det intime univers der bliver skabt mellem de to på scenen. Nogle synes sangen er intetsigende, andre at den er spændende. Personligt hælder jeg nok til det sidste, men tror trods alt ikke, at det rækker til mere end omkring en 17. plads.

Og så til Danmark. Egentlig synes jeg at vi fortjener en bedre placering, men jeg tror vi får det svært. Et ret tidligt startnummer som nummer 6 kunne godt gøre, at vi druknede lidt i mængden. På den anden side, så skiller sangen sig på sin vis ud, og de gør det super godt på scenen, så der er ikke som sådan noget at komme efter. Det ser bare ikke ud til, at den appellerer til nok mennesker til at det rækker til en god placering, desværre. Men lad os håbe på, at jeg tager fejl.

Estland kommer med en sang, som er let at synge med på, og som leveres godt af Victor Crone. Jeg tror bare, at dem der kunne tænkes at stemme på Estland i hvert fald i nogen grad i stedet vil stemme på nogle andre. Han har et okay startnummer, nummer 18, men det tror jeg ikke er nok til at give succes til dem.

Det gør næsten ondt på mig at placere værtslandet Israel helt nede på 20. pladsen, og jeg håber på en bedre placering, for jeg synes faktisk at sangen er virkelig god, og at Kobi Marimi gør det super godt på scenen – men jeg kan konstatere, at jeg tilsyneladende står lidt alene med den antagelse. Jeg tror dog nok, at der skal blive skrabet lidt stemmer sammen til den, så den i det mindste ikke havner helt i bunden.

Helt i bund

Storbritannien stiller med Michael Rice, som ser sød og sympatisk ud, og som synger samen ”Bigger than us” godt. Sangen er blandt andre skrevet af John Lundvik, og man kan bestemt godt fornemme hans tone i sangen. Sangen er dog ikke nær så vellykket som ”Too Late For Love”, og kan meget vel komme til at fremstå som en dårlig kopi af den.

Malta har der været en vis mængde forventninger til. Der er endnu engang lånt lidt af ”Fuego”-viben, men det bliver et lidt dårligt forsøg. Michela Pace ser lidt ukomfortabel ud på scenen, og sangen er forglemmelig, hvilket ikke er så godt, når nu den er først på scenen.

Albanien var et af de lande, der ikke var tippet til et sikker finaleplads. Sandsynligvis er hun kommer til finalen på en noget yderlig plads. Jeg er personligt glad for at det lykkedes, for jeg kan godt lide sangen, men med en startplacering som nummer 2, og en sang der er på albansk og ikke den lettest tilgængelige, så bliver det svært.

Hviderusland var også lidt undertippet, men klarede sig videre, nok mest på et godt sceneshow – og det må man indrømme at de havde. Sangen er dog ikke særlig stærk, så jeg tror ikke det rækker til den store placering.

Årets hidtil største overraskelse stod San Marino for, da Serhat gik videre fra 1. semifinale. Det var og er mig en gåde, hvordan det kunne lade sig gøre, for han sang simpelthen som en brækket arm i semifinalen – og det var kun endnu værre, da juryerne skulle stemme til finalen fredag. I semifinalen var han sidst i startrækkefølgen, men nu er han nummer 7, så han har ikke den friske erindring som fordel her. Han skal nok få nogle point fra nogle der synes at sangen er sjov, men det bør ikke række langt.

Det er ofte et Big Five-land, der tager sidstepladsen, og den tvivlsomme ære tror jeg tilfalder Tyskland i år. De to piger er søde og synger egentlig også godt, men sangen ”Sister” er ikke specielt stærk, og er i hvert fald ikke en der overlever, at folk lige skal høre 22 sange efter den, og stadig synes at de vil stemme på den.

(c) EBU

Posted in Ikke kategoriseret

maj 16th, 2019 by denmark12points

Der har været mange spekulationer alle steder om, hvorvidt Danmark nu kunne klare at komme forbi denne semifinale. De fleste kunne blive enige om, at der var nogle sange, som vi ville få mere end svært ved at slå – og det har vi heller ikke nødvendigvis gjort, MEN resultatet var i hvert fald godt nok, for Danmark er videre til finalen.

Jeg havde i min forudsigelse før showet vurderet, at Sverige, Holland, Schweiz, Rusland og Azerbaijan ville være sikkert videre, og at Danmark og Norgen ville være sandsynlige finalister – og det viste sig jo at holde stik.

Det var således, efter min vurdering, de tre sidste pladser som der ville være kamp om. Min vurdering var, at Malta, Armenien og Litauen var mest sandsynlige, men af de tre gik det kun i opfyldelse for Maltas vedkommende. I stedet for Armenien blev det Albanien og Nordmakedonien.

Helt personligt er jeg glad for, at det blev Albanien og Nordmakedonien, der gik videre, for det var to virkelig gode sange, så på den måde er det for mig et tilfredsstillende resultat. Jeg havde da også i min forudsigelse Albanien og Nordmakedonien på 11. og 12. pladsen.

Og hvad var det så der var “galt” med Armeniens og Litauens sange, siden de mod forventning ikke gik videre?

Armeniens sang havde jeg det splittet med, i og med jeg ikke syntes den gjorde sig specielt godt på scenen. På trods at det meget energiske show med masser af rød og sort, og stor energi fra Srbuk, så brændte hun ikke igennem på skærmen. Startnummer 1 gjorde det sikkert ikke bedre for hende.

(c) Andres Putting

Litauen, som var den anden sang jeg havde vurderet ville gå videre, valgte jeg at tage med på 10. pladsen, blandt andet på grund af deres statistik. Både Irland, Storbritannien, Letland og Norge kunne stemme i denne semifinale, og de er historisk dem der har givet Litauen flest stemmer, men det ramte altså ikke her.

(c) Thomas Hanses

Rækkefølge i finalen – Danmark i 1. halvdel

Vanen tro skulle der ved pressekonferencen efter semifinalen trækkes lod om, hvem der skulle synge i hvilken halvdel i finalen. Resultatet af den lodtrækning blev at:

Albanien, Danmark, Holland, Malta, Nordmakedonien, Rusland og Sverige skal optræde i 1. halvdel.

Azerbaijan, Norge og Schweiz skal optræde i 2. halvdel.

Ud på natten til fredag vil den endelige rækkefølge i finalen blive offentliggjort.

Glad og rørt Leonora ved pressekonferencen

Der var ingen tvivl om, at Leonora var meget glad og rørt over at være gået videre til finalen. Hun begyndte at græde, da hun gik videre, fortalte hun ved pressekonferencen. Generelt forventer hun ikke for meget, fortalte hun, men håber altid på meget.

Danmarks del af pressekonferencen kan ses i Youtubeklippet her:

Copyright på billeder:

Albanien, Azerbaijan, Holland, Schweiz og Sverige (c) Thomas Hanses

Danmark, Malta, Nordmakedonien, Norge og Rusland (c) Andres Putting

Posted in Ikke kategoriseret

maj 16th, 2019 by denmark12points

Vi er nået til 2. semifinale ved årets Eurovision. Det er en semifinale, der på papiret ser ud til at have et højere niveau end semifinale 1. I hvert fald er der flere forhåndsfavoritter i denne semifinale end i den første, ligesom bundniveauet ser ud til at være højere her. Det bliver svært lige at snige sig videre med en halvlunken sang, for der er mange om buddet.

Det er også i denne semifinale, at Leonora skal på scenen, så det er på alle måder en spændende semifinale – men lad os hoppe ud i gennemgangen af de 18 sange:

De sikre

Jeg har hele tiden haft en god fornemmelse af Sveriges sang. Den er effektiv og let at huske, også selv om han har en startplacering i første halvdel af semifinale, faktisk som nummer 8, lige efter Danmark. Jeg har i de forrige år været lidt efter svenskerne for at komme med overperfekte sceneshows, som var mekaniske, og hvor man hverken kunne mærke sangen eller sangeren. Sådan er der ikke i år. John Lundvik elsker med kameraerne fra første sekund, og i det hele taget leverer han, sammen med sine korsangere, et fantastisk, sympatisk og medrivende show, som helt sikkert vil tage Sverige til finalen. Onsdag aften, hvor jeg så showet live, kunne jeg konstatere, at salen kogte, især i det sidste minut af sangen, hvor der virkelig bygges op mod slutningen. Klar vinderkandidat, også i finalen.

(c) Thomas Hanses

Hvor Sverige bekræfter sin favoritværdighed i sceneshowet, så er det lidt anderledes med Holland. Duncan Lawrence blev bookmakerfavorit med det samme efter sangen var valgt, og er det stadig. Han gør der sådan set også virkelig godt på scenen, hans stemme holder hele vejen, og han har en god kontakt til kameraerne – og så er det slet og ret bare en virkelig god sang han har.

Det der kan give panderynker, er imidlertid iscenesættelsen af hans sang. Han sidder hele nummeret ved et klaver, som af en eller anden grund synes for lavt til ham, så han nærmest skal sidde på hug. Man kunne frygte, at folk ville tænke at det var ham med det for lave klaver og det kedelige sceneshow – MEN hans finaleplads kan dog ingenlunde være i fare.

(c) Thomas Hanses

Schweiz er på scenen som nummer fire i denne semifinale, og sætter for alvor festen i gang, efter en start med tre sange, der skal kæmpe om de sidste par pladser i finalen, snarere end topplaceringerne i semifinalen. Man kan med rette være efter schweizerne for lidt at efterligne Cyperns staging fra sidste år, især lige i starten, men det ændrer ikke på, at det er en god popsang de kommer med. De er ikke just forvænte med topplaceringer i Schweiz, men i år har de vitterligt en god chance for et godt resultat, og de kommer stensikkert i finalen!

(c) Thomas Hanses

Rusland har genvalg af Sergey Lazarov, som fik en 3. plads i 2016 efter at have været bookmakerfavorit. Det er de ikke i år, og deres sang adskiller sig temmelig meget fra deres sang fra 2016. “Scream”, som sangen hedder, er en bombastisk sag med masser af dramatisk instrumentering og store korstemmer. Sergey er alene på scenen, med otte spejle, som dog også bruges som skærme til at vise projektioner af Sergey, og en boks der ser ud til at løbe vand udenpå. Det hele ser ret teknisk avanceret ud, men det bliver alligevel lidt statisk at se på. Når vi er færdige med at synes, at det ser flot ud med otte projektioner at ham, så sker der ligesom ikke så meget mere i nummeret.

Når alt det er sagt, så leverer han som altid super sikkert, og sangen i sig selv må også række til en finaleplads. Hvordan det så går i finalen, det må vi komme tilbage til.

(c) Andres Putting

I de første år Azerbaijan deltog i Eurovision, gik de fra topplacering til topplacering. Siden 2014 har de haft det noget sværere, og sidste år gik de slet ikke i finalen. Det gør de i år!

Chingiz har et ret spændende nummer, “Truth”, som han synger med kæmpe sikkerhed. På scenen er det et udstyrsstykke, både teknisk og rent visuelt. Han står foran en stor trekant, og foran ham er der to robotarme, som projicerer et hjerte op på hans bryst. Det futuristiske hi-techudtryk passer godt til sangen, og derfor kommer han afsted med det.

(c) Thomas Hanses

De sandsynlige

Det kan jo være svært at bedømme sit eget land helt objektivt, for man har nok altid en vis patriotisk følelse omkring sit hjemland – men selv når jeg prøver at lægge det væk, så mener jeg stadig at Danmark er en sandsynlig finalist. Leonora og hendes hold gør det simpelthen super godt på scenen. Leonora er siden Dansk Melodi Grand Prix vokser meget med opgaven, og ser noget mere sikker ud på scenen. Der har i øveforløbet været spekulationer om, hvorvidt de nu var synkrone nok, når de svingede frem og tilbage på stolen, og om de alle sammen huskede at smile. Det er helt på plads nu. Samtidig klinger deres stemmer godt sammen.

Både i pressecenteret og i salen har sangen fået en ret god tilbagemelding, så alt i alt er jeg ret optimistisk.

(c) Andres Putting

Efter modne overvejelser sætter jeg også Norge i denne gruppe. Der er en god opbygning i nummeret, og de ser sympatiske ud på scenen. Nummeret er godt iscenesat, på en måde der passer godt til sangen. Man kunne spørge sig selv, om der er nok der vil stemme på nummeret, udover fra nabolandene Sverige og Danmark, som de nok skal få masser af stemmer fra,. Jeg tror dog godt, at de med den sammensætning af lande som vi har i denne semifinale, kan trække en finaleplads hjem.

Det eneste minus kan være, at Fred, som det joikende medlem af trioen hedder, ikke var så vokalt sikker onsdag eftermiddag, da der var den såkaldte dress rehearsal. Det lød dog umiddelbart bedre ved juryshowet om aftenen, og jeg har ikke indtryk af, at det var været et problem ved de andre prøver, så mon ikke det var en enlig svale.

(c) Andres Putting


De usikre

Malta regnes af mange som et ret sikkert finalebud, og jeg tror da også at det lykkes for dem. Når jeg alligevel sætter den i gruppen af usikre, så er det fordi hun faktisk ikke brænder super godt igennem. Hun mangler noget karisma, som andre i år med lignende sange har. Hendes bevægelser virker lidt stive i det, og der mangler ligesom overskud hos hende. De skal dog have point for de flotte visuals.

(c) Andres Putting

Armeniens Srbuk har et rimelig simpelt sceneshow. Hun er alene på scenen. Scenen, lyset og baggrunden er holdt i rødt og sort, hvilket egentlig passer meget godt til nummeret og Srbuks meget energiske og kraftfulde måde at bevæge sig på. Hun har en super god stemme, og der er ingen slinger i valsen i den forbindelse.

Det der alligevel giver mig lidt en tvivl er, om nummeret er stærkt nok. Jeg tager mig selv i at nå at kede mig lidt undervejs, og det er altså ikke så godt, når det er sang nummer 1 på scenen!

(c) Andres Putting

Jeg giver meget tøvende mit sidste finalebud til Litauen. Sangen er ret fin, og han performer godt. Han har, i modsætning til visse andre, nogle rimelig gode kameragange, og han har en god kommunikation med kameraerne. Samtidig har Litauen deres fire bedste venner med til at stemme; Letland, Irland, Storbritannien og Norge.

Det der kan gøre det svært for ham, er at han muligvis skal konkurrere om de samme stemmer mod lande som Rusland og Sverige, som også har powerfulde sange med. De to lande har altså bare noget bedre sange med – men jeg bliver ikke overrasket hvis Litauen går videre.

(c) Thomas Hanses

Albanien kommer i år med en sang, som jeg ved betyder meget personligt for sangerinden Jonida Maliqi – og det kan man godt fornemme, når man ser sangen. Der er masser af nerve i den måde hun fremfører sangen på. Hun har desuden en virkelig god stemme, som jeg i hvert fald ikke har hørt en eneste usikker tone i, hverken ved den ene eller den anden prøve, så også der er man på sikker grund.

Sangen er på albansk, hvilket kunne være et problem, for det er jo ikke just et sprog, som forstås i ret mange lande, men sidste år lykkedes det alligevel for dem, så måske gør det igen i år.

(c) Thomas Hanses

Nordmakedonien kommer med en sang, som jeg egentlig godt kan lide. Den har et godt budskab om at turde stå ved sig selv og være ”Proud”, som sangen hedder. Når jeg alligevel vurderer den ret lavt er det mest fordi det ikke fungerer ret godt på scenen. Hun er på scenen senere end Rusland, og begge har spejle med på scenen. I modsætning til Sergey står hun dog stille på scenen, så scenebilledet bliver mere statisk i hendes tilfælde, og det kan måske også komme til at virke sådan lidt copycat-agtigt, at hun også har spejle med, selv om det vel er lige så originalt for hende som for Sergey.

Stemmen kan man ikke klage på, og det er da heller ikke helt umuligt, at hun klarer skærene alligevel.

(c) Andres Putting

En anden stor stemme har Anna Odobescu fra Moldova. Hendes sang ”Stay” har faktisk et lille danske islæt, i og med de to danske brødre Jeppe og Thomas Reil har været med til at skrive sangen. Anna Odobescu er blevet sammenlignet med store sangerinder som Celine Dion og Lara Fabian, som jo begge har gjort det godt, også i Eurovision-sammenhæng – og det er med rette. Hun er på scenen i total divastil med stor, hvid flødeskumskjole, og hendes sang er en rigtig powerballade med en sød tekst til en god melodi. Hun har en sandtegner med på scenen, hvilket giver en god effekt til sangen, i og med at historien bliver understøttet og fortalt gennem tegningerne.

Nummeret er på ret tidligt i showet, nemlig som nummer 3. Det, sammenholdt med at hun på mærkværdigvis ikke har en eneste kameravinkel, hvor hun ikke kigger væk fra kameraet, så tror jeg ikke at folk vil kunne mærke sangen så meget som de skal kunne, hvis de skal stemme på den.

(c) Andres Putting

Fra store stemmer til en stemme, der mere er unik end egentlig stor i klassisk forstand. Østrig stiller op med Pænda og sangen ”Limits”, som hun synger med en nærmest overjordisk æterisk stemme – i starten af sangen er hendes vokal nærmest hviskende, men får mere styrke på i slutningen af sangen. Stagingen er ret enkel, holdt helt i blå, hvilket matcher hendes blå hår(!), og det passer godt  til sangen.

Man kan ikke nægte, at sangen har en vis fascinationskraft, men min fornemmelse er, at den vil have svært ved at fange publikum hele vejen gennem. Hun er på lige efter Sverige, hvilket nok heller ikke hjælper hende, så jeg tror ikke at det vil lykkes for hende at gå i finalen, om end jeg godt kan se sangens kvaliteter.

(c) Andres Putting

Kroatien repræsenteres af den kun 19-årige Roko. Han skal synge sangen ”The Dream”, som er skrevet af Jaques Houdek, som selv repræsenterede Kroatien ved Eurovision 2017. Man kan godt høre, at der er en vis lighed mellem de to numre – -og det er ikke nødvendigvis en god ting. Mange vil nok mene, og ærligt talt ikke helt ufortjent, at teksten til ”The Dream” er lige et nummer (eller to) for cheasy, og det er heller ikke just alle, der er fans af sceneshowet, hvor der blandt andet indgår store guldvinger.

Omvendt må man give Roko, at han virkelig leverer varen. Han har en helt fantastisk stemme, måske aftenens bedste, og uanset om man synes sceneshowet er for meget, så passer det godt til sangen – så hvem ved, måske lykkes det dem at tage en plads i finalen.

(c) Thomas Hanses

Rumænien har, lige som Kroatien, skruet godt op for sceneshowet i år. Vi præsenteres for et gotisk univers, hvor Ester Peony starter sangen siddende i en lænestol. Bagvæggen fortæller en historie om stadig mere ødelæggelse, og da Ester kommer op fra stolen, så understreger hendes dansere også historien sammen med hende.

Det lyder jo alt sammen meget godt, og det ser også godt ud, men jeg får altså lidt følelsen af, at det er et sminket lig. Der er ikke meget at komme efter i sangen, og jeg keder mig, selv om der sker masser på scenen. Det er selvfølgelig muligt, at det bare er mig der ikke ser det for mig – det vil tiden vise.

(c) Thomas Hanses

De usandsynlige

Irland kommer med et nummer, “22” (ja, det hedder den altså), som godt kunne få en placering der svarede til titlen, hvis der da havde været 22-23 sange med i semifinalen. Det er der ikke, men den er med i dysten om sidstepladsen. Sangen er egentlig fint præsenteret, i et setup, der ligner en amerikanske mælkebar fra 50-erne, komplet med disk hvor hun hænger ud med sine dansere. Baggrunden matcher også scenografien, så i den forstand er alt i orden. Det ændrer imidlertid ikke på, at sangen er temmelig forglemmelig, sangerinden Sarah McTernans vokal er noget usikker, og så er sangen på scenen som nummer to, hvilket heller ikke hjælper. Alt i alt et sikkert exit for Irland.

(c) Thomas Hanses

Og kan det så blive værre? Ja, det kan. Letland stiller op med en sang, som de angiveligt ikke helt selv tror på kommer langt, og det er der mildest talt heller ikke mange andre der tror. Carousel, som bandet der repræsenterer Letland hedder, er i klassisk bandopstilling, med forsangeren forrest. Hun har lige været på stranden, ser det ud til, og tiden må være løbet fra hende, for hun har tilsyneladende ikke haft tid til at skifte. I hvert fald er hun iført luftig kjole og sommerhat. Sangen kunne godt være en man lyttede til på en dunkel loungebar ud på de små timer med sin foretrukne samtalepartner, men i denne sammenhæng, der fungerer den altså ikke.

(c) Andres Putting

Hvem går videre?

Der er altså tale om en semifinale med relativt mange, som der sikre ud, og temmelig mange det ser svært ud for. De ti jeg tror går videre er:

Sverige

Holland

Schweiz

Rusland

Azerbaijan

Danmark

Norge

Malta

Armenien

Litauen

Posted in Ikke kategoriseret

maj 14th, 2019 by denmark12points

Semifinale 1 er slut, og det er tid til at efterrationalisere på resultatet. I forhold til mine forudsigelser, så gik 8 af de 10 sange jeg havde tippet til at gå i finalen, videre. Mine vurderinger var, at følgende sange ville gå videre:

  • Grækenland
  • Island
  • Australien
  • Cypern
  • Tjekkiet
  • Slovenien
  • Belgien
  • Serbien
  • Hviderusland
  • Georgien

Favoritterne og overraskelsen

De fem førstnævnte sange havde jeg vurderet som enten sikre eller sandsynlige, og de gik alle fem videre, som ventet. Blandt de sidste fem røg Belgien og Georgien ud, på bekostning af Estland og San Marino.

Med Belgien havde jeg haft min tvivl, i forhold til at jeg ikke syntes at Eliot brændte så godt igennem med sangen, og at stemmen visse steder var lidt shaky – men det var i og for sig et godt nummer, så den havde måske nok fortjent at gå videre.

(c) Andres Putting

Georgien var en af de store favoritter – til IKKE at gå videre, hvilke jo gik i opfyldelse. Jeg havde set den som en luring, i forhold til at han havde et meget flot sceneshow, som passede virkelig godt til nummeret. Jeg havde håbet, at han ville klare den, men det gjorde han altså ikke.

(c) Thomas Hannes

Estland havde jeg altså ikke tippet til at gå videre, for jeg tænkte, at den ikke ville skille sig nok ud til at få nok stemmer. Måske fik han stemmer fra dem, som synes at det bliver lidt for vildt med Islands BDSM og Australiens flyvende (bogstaveligt talt) show. De to sange var på scenen lige før Estland, og i Estlands sang kunne man føle sig hjemme, for det var noget mere mainstream og let at lytte til end visse af de andre numre.

San Marino er til gengæld den store overraskelse – og ærligt talt, også det uretfærdige valg, efter min smag. Dels er sangen totalt outdated, og dels sang han mildest talt temmelig falsk i en del af sangen ved det tv-transmitterede show tirsdag aften. Det gik ganske vist væsentligt bedre mandag aften, hvor juryerne stemte, men jeg har temmelig svært ved at forestille mig, at det er dem der har reddet ham. Det skal blive spændende at se resultatet af semifinalen – men okay, sidst på scenen, og en sjov partysang, det kan åbenbart noget.

Rækkefølge i finalen

Traditionen tro bliver der efter hver semifinalen trukket lod om, hvilken halvdel af finalen de ti lande, der har kvalificeret sig, skal optræde i. Resultatet af lodtrækningen i aften gav dette resultat:

1. halvdel: Grækenland, Cypern, Tjekkiet, San Marino og Slovenien.

2. halvdel: Hviderusland, Serbien, Estland, Australien og Island.

Lodtrækningen bestyrker fornemmelsen af, at ud af de sange der gik videre i aften, er det nok især Australien og Island, der kommer til at gøre sig gældende. Omvendt er det nok især problematisk for San Marino og Slovenien at de er i første halvdel – San Marino fordi de næppe kan trække stemmer nok til at gøre sig gældende, når publikum har hørt mange sange efter ”Say Na Na Na”, og Slovenien, fordi de måske kan drukne – på den anden side var de nummer 5 på scenen i semifinalen ud af 17, så måske kan de klare sig godt alligevel.

Copyright på billeder:

Grækenland, Australien, Tjekkiet, Hviderusland, og Estland (c) Andres Putting

Island, Cypern, Slovenien, Serbien og San Marino (c) Thomas Hassig

Posted in Ikke kategoriseret

maj 14th, 2019 by denmark12points

Vi er gået ind i den uge på året, hvor måneders nationale finaler, spekulationer, gæt og analyser kulminerer. Nu gælder det for alvor for de 41 lande, som deltager i årets Eurovision.

I 1. semifinale skal 17 af årets sange dyste om 10 pladser i finalen. Umiddelbart synes den at være den svageste semifinale, og der er da heller ikke nogle af de store bookmakerfavoritter med i denne semifinale, lige som Danmark heller ikke er med.

Jeg har, som tidligere år, valgt at opdele sangene i dem jeg mener er relativt sikre, dem der er sandsynlige, dem der er usikre, og dem der synes at være usandsynlige finaledeltagere.

De sikre

Grækenland deltager i år med sangen Better Love, som fra starten har fået en god modtagelse af fansene – og den skuffer ikke på scenen. De har bygget et godt univers op omkring sangen – meget romantisk med lyserødt, flæser og blomster. Samtidig har Katerine Duska en ret speciel stemme, som passer godt til nummerets stemning. Hun leverer stensikkert, men med et godt nærvær. Hun er næstsidst på scenen, så alt i alt ligner det en sikker plads i finalen.

(c) Andres Putting

Gruppen Hatari fra Island har fået mere foromtale end nogen anden deltager i årets Eurovision, og med god grund. Sangen “Hatrið mun sigra” er i en genre, som aldrig før er set i Eurovision. Der er lak og læder, kæder og masker, og i det hele taget en sceneoptræden som sprænger alle hidtidige rammer for hvad man kan sætte på en Eurovision-scene.

Vi har jo før set lande stille op med noget, hvor der var mere form end indhold men uanset om man elsker den islandske sang, eller om man synes at det er ren støj, så må man give dem at de leverer 100%. Man kan mærke dem hele vejen igennem, og det hele passer sammen – lys, lyd, kostumer, røg, kameragang. Alt i alt er jeg sikker på, at de går i finalen – og sikkert langt der også.

(c) Thomas Hannes

De sandsynlige

Australien havde i år for første gang lavet en national finale, som blev vundet af Kate Miller-Heidke. Dengang stod hun stille på et højt plateau med en meget lang kjole udover – og det har man jo set før. Hvad man til gengæld aldrig har set før i Eurovision er den måde nummeret præsenteres på her. Nummeret hedder ”Zero Gravity”, og det bliver meget bogstaveligt til virkelighed, for hverken Kate eller hendes to korsangere rører på noget tidspunkt i nummeret scenegulvet. Tværtimod hænger de højt oppe over scenen i bøjelige stænger, der svinger dem rundt, og sammen med en stjernebaggrund og en computergenereret jordklode giver illusionen af total vægtløshed – det lyder specielt, og det er det også, men det er også helt kolossalt flot at se på. Stemmemæssigt er der heller ikke noget at komme efter – hun leverer fuldstændig sikkert, selv om sangen ikke er sådan en man lige synger med på, eller rettere sagt, det er det, men de fleste kan ikke ramme de toner hun kan.

Selve sangen er en skiller – nogle kan godt lide den, andre synes den er temmelig rædsom. Jeg er dog overbevist om, at den vil kunne samle nok stemmer sammen til at gå i finalen.

(c) Andres Putting

Cypern fik sidste år deres bedste resultat nogensinde med en flot andenplads. I år skal sangerinden Tamta forsøge at følge op på det resultat med sangen ”Replay”. At sangen hedder det er dybest set meget passende, for Cypern har taget deres vindende koncept fra sidste år, og på mange måder gentaget det i år – hårdtpumpede rytmer og hårsvingende og letpåklædt Barbie-sangerinde – bevares, i år er sangerinden Tamta noget mere korthåret end sidste år, og danserne er mænd, ikke kvinder som sidste år, men ellers er der ikke meget nyt under solen.

Live er hendes stemme heller ikke just noget at skrive hjem om – så hvorfor mener jeg overhovedet at hun er en sandsynlig finaledeltager? Uanset hvad jeg måtte mene om sangen, så kan jeg ikke ignorere at sangen har MANGE fans – den fik klart det største bifald i pressecenteret ved mandag eftermiddags prøve. Ret beset er det jo også ganske effektivt, og når det gik så godt isdste år med et lignende nummer, så vil det vel trods alt være overraskende, hvis Cypern slet ikke gik i finalen i år.

(c) Thomas Hannes

Tjekkiet er ikke et af de lande, som har fået mest omtale i år, men jeg tror nu nok, at de skal gå i finalen med ”Friend Of a Friend”, som deres sang hedder i år. Forsangeren i bandet Lake Malawi, Albert Černý, performer og synger godt, og har en god kontakt til kameraerne. De har i det hele taget et godt sceneshow, og så er der lagt en effekt ind i tv-billederne til nummeret, som giver en ret god virkning. Sammenholdt med at de kommer lige efter nogle numre, som måske brændte knapt så godt igennem, så tror jeg på en finaleplads til Tjekkiet.  

(c) Andres Putting

De usikre

Lige siden Zala Kralj & Gašper Šantl vandt den nationale finale EMA i Slovenien, har mange været ret sikre på, at den ville gå i finalen. Det tror jeg sådan set stadig at den gør. Når jeg alligevel sætter den som usikker, er det fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt især seerne vil bliver fanget af deres univers.

De to der er på scenen har en ret god kontakt til hinanden, men deres show er ret indadvendt. På den anden side har indadvendte shows før givet succes – tænk blot på Hollands andenplads i 2014 med ”Calm After the Storm”. Det indadvendte show passer i og for sig også godt til sangen, så der er i virkeligheden ikke noget galt med det, men sangerinden Zala Kralj så helt enormt nervøs ud ved mandagsprøven, så det blvier spændende at se, hvordan det ender for dem.

(c) Thomas Hannes

Belgien stiller op med unge Eliot, som synger sangen ”Wake Up” – en fin sang med et godt budskab. Nummeret er godt koreograferet, med store trommer på scenen og Eliot i forgrunden i sort jakke med orange neon, som faktisk giver en meget god virkning til nummeret. Det store aber dabei er hans stemme, som især ved eftermiddagsprøven var noget shaky – det gik dog bedre mandag aften, hvor der jo blev givet jurystemmer, så det kunne godt række til en plads i finalen.

(c) Andres Putting

Jeg har en svaghed for de store balkanballader, og sådan en kommer Serbien med i år. Nevena Božović leverer sangen ”Kruna” med usvigelig sikkerhed og stor styrke. Hun har en af denne semifinales bedste stemmer, og en sang som, efter min ydmyge mening, har kvalitet nok til en finaleplads.

Hun er alene på scenen, i en kjole med høj slids og masser af vindmaskiner. I slutningen af nummeret er der tilført en tornadoeffekt, som giver en flot afslutning på nummeret. Jeg er optimistisk.

(c) Thomas Hannes

På forhånd har Hviderusland ikke været et land jeg har set med den store chance for succes i år. I den nationale finale var sceneshowet ret afdæmpet, men de har i den grad oppet sig siden da, og har skabt et meget dynamisk show, som passer godt til sangen. Det er måske ikke det nye verdenshit Zena komemr med, men jeg tror nok det skal trække en del stemmer, især fra seerne, så jeg tipper forsigtigt på en yderlig finaleplads til dem.

(c) Andres Putting

Som med Hviderusland, så har jeg ikke haft den store tiltro til Georgiens chance for en finalebillet. Sangen og showet har virket for utilgængeligt og indadvendt, men der er virkelig blevet skabt en ramme for nummeret, som får mig til at tro på, at det faktisk er muligt for dem at gå i finalen. Baggrunden bruges virkelig godt og varieret i sangen, og den medvirker til at fortælle historien og skabe stemningen i sangen. Oto Nemsadze og hans kor har nogle store stemmer, som de virkelig får brugt i dette kraftfulde show, som på sin vis giver associationer til Rasmussens ”Higher Ground” fra sidste år – som dog var en noget bedre nummer.

(c) Thomas Hannes

Polen har folklore for alle pengene i år, med de fire kvinder i gruppen Tulia. Uden fuldt ud at have et overblik over alle kostumer, så vil jeg tro, at Polen i år aspirerer kraftigt til årets såkaldte Barbara Dex-award, som gives til det land, som har det grimmeste tøj på. De fire kvinder i gruppen Tulia har kjoler på i blå, røde og gule striber og guldkroner – altså på hovedet, ikke i tænderne…tror jeg.

Sangen synges helt specielt, på en måde som kan opfattes som temmelig irriterende, men hvor man må anerkende, at de virkelig kan deres kram. Sangen er en af dem man husker – jeg tog mig selv i at gå og synge den resten af aftenen, hvilket jo kan være en fordel for dem. De skiller sig ud, og skal nok få skrabet nogle stemmer sammen, men om det er nok, det er tvivlsomt.

(c) Andres Putting

Da Joci Papai stillede op for Ungarn i 2017 havde jeg hans sang ”Origo” på min personlige tredjeplads. Han klarede sig ikke helt så godt, men fik dog en meget hæderlig 8. plads. Nu er han tilbage, med den sang der, lige som den første, har masser af følelse og inderlighed. Han går alene rundt på scenen i bare tæer og sort tøj – og sort og guld er i det hele taget stort set de eneste farver der er i nummeret.

Jeg synes i og for sig han gør det fint, men nummeret er ikke lige så godt som ”Origo”, og det lykkes ikke helt på tv-billederne at formidle den samme stemning og nerve. Det er som om han bliver for lille på en stor scene, så han vil nok få temmelig meget sværere ved at klare sig godt denne gang.

(c) Thomas Hannes

Estland kommer på scenen efter Australien og Island, og det kan måske være godt for ham, for i modsætning til deres på hver sin måde temmelig vilde sceneshows, så kommer Victor Crone med et nummer, der er noget mere mainstream, både som sang betragtet, og i forhold til sceneshowet. Han er sympatisk og smilende, og sangen er sådan set også ret let at lytte til, men det tror jeg også meget vel kan blive hans ulempe. Det er sådan en sang, som ingen rigtig kan have noget imod, men som for de flestes vedkommende heller ikke er sådan en, som får 12 point. Jeg tror meget vel at det kan ske, at Estland ikke er med videre i finalen.

(c) Andres Putting

San Marino har indtil videre haft meget svært ved at gå i finalen. Blot én gang ud af 9 forsøg er det lykkedes for dem. I år har de hevet fat i en af dem der har været tæt på en finaleplads for dem, nemlig Serhat. Han går sidst på scenen med sangen ”Say Na Na Na”, en rigtig discobasker. Netop det at det er en sjov sang, som er sidst på scenen, gør, at de måske kunne have en chance – men der er altså også lige en jury der skal overbevises, og dels er sangen ikke ligefrem rocket science, og dels så har Serhat ikke just verdens største stemme – men til gengæld en temmelig tyk accent.

(c) Thomas Hannes

Egentlig så jeg gerne Portugal gå i finalen, men jeg tror ikke det kommer til at ske. Conan Osiris og hans danser gør det ellers virkelig godt, har et stort nærvær og har et af årets mest interessante sange – men jeg tror det bliver underligt for mange mennesker. Sangen er ikke så lettilgængelig, og jeg har hørt en del mennesker sige, at de skulle høre den en del gange, før de kom til at holde af den – og det gør de fleste af dem der skal stemme jo bare ikke, så det er nok temmelig tvivlsomt om det rækker til en finaleplads.

(c) Thomas Hannes

De usandsynlige

Rent visuelt kommer Finland med en sang, som faktisk fungerer rigtig godt. Darude står på en sidebro på scenen med sin mixerpult, og Sebastian Rejman er i forgrunden som sanger. De to understøttes af en dygtig danser, og en baggrund som udnyttes virkelig flot. De flotteste tv-billeder ser vi faktisk, når Sebastian ikke er i billedet, men vi kun ser baggrunden – hvilket måske dybest set ikke er så godt for ham.

Sangen er mildest talt ikke noget at skrive hjem om, og det er hans stemme i øvrigt heller ikke, så jeg har meget svært ved at se dem gå i finalen.

(c) Thomas Hannes

Montenegro kommer med den sammensatte gruppe D-Moll, som skal synge det i og for sig sympatiske nummer ”Heaven”. Den gode nyhed er, at de ser søde ud, og ser ud til at hygge sig godt på scenen. Den dårlige nyhed er dels, at de stort set ikke har nogle effekter, hverken på bagvæggen eller på scenen, og dels at de ikke alle sammen rammer lige rent på tonerne hver gang, og i at deres koreografi også nogle gange ser lidt klumpet og klodset ud – så ingen finaleplads til Montenegro i år.

(c) Andres Putting

De ti der går videre

Konklusionen er, at mit bud på ti finalekandidater er:

  • Grækenland
  • Island
  • Australien
  • Cypern
  • Tjekkiet
  • Slovenien
  • Belgien
  • Serbien
  • Hviderusland
  • Georgien

Posted in Ikke kategoriseret

april 7th, 2019 by denmark12points

Som så ofte før stiller Portugal op med en sang, der ikke ligefrem kan kaldes mainstream. Det er sangeren Conan Osíris, eller Tiago Miranda, som han egentlig hedder, som skal repræsentere Portugal i år. Det gør han med sangen ”Telemóveis” – eller ”Mobiltelefoner”, som titlen kan oversættes til.

Selvlært multikunstner

Conan Osíris har selv skrevet og produceret sangen. Han har studeret grafisk design, men har nu helt helliget sig musikken. Han har lært sig selv at skrive musik, og lavede i 2008 bandet Pawny Lamb. Han har sidenhen udgivet to soloalbums, hvor han også selv har skrevet musikken. Han er desuden selvlært danser, hvilket vi også får at se på scenen, hvor han og ikke mindst hans mandlige danser virkelig får vist nogle dansetrin og ansigtsudtryk, som vi ikke så ofte ser i Eurovision.

I det hele taget er deres fremtræden på scenen bemærkelsesværdig. De er begge iført noget der ligner jakker af tyk, kunstig pels, og en slags fingerforlægere på den ene hånd, som lidt ligner noget fra filmen ”Edward saksehånd”. Desuden har Conan Osíris et slags ansigtssmykke på, som dækker hagen og kinderne – måske en hilsen til de egyptiske guder, hvorfra hans kunstnerefternavn Osíris stammer fra.

Inciterende rytmer

Selve sangen ”Telemóveis” har han som sagt selv skrevet, og den er en blanding af pop og mere orientalske rytmer – der er noget arabiskklingende og nogle percussioninstrumenter, der også kunne være indiske. Vi genkender stilen i en af de tidligere sange han har udgivet ”Celulitite” – jeps, en sang om appelsinhud.

Sangen er valgt til Eurovision via Festival da Canção, som den nationale portugisiske udvælgelseskonkurrence hedder. Ved 1. semifinale fik den kun en 4. plads hos juryerne, men en 1. plads hos seerne. Det bragte den til finalen, hvor den sjovt nok fik topkarakterer fra alle juryerne, undtagen Algarves jury, som ”kun” gav den 10 point. Igen fik den topkarakter fra seerne, så alt i alt var det en sikker sejr.

Portugal før det igen svært

Portugal er ikke ligefrem kendt for sine prangende resultater ved Eurovision. Bortset fra deres sejr i 2017 med ”Amar pelois dois” har de haft det overordentligt svært. Mens der har været semifinaler har de haft svært ved overhovedet at komme i finalen, og før deres sejr skal vi helt tilbage til 1996, før de sidst fik en plads i top 10.

Om de kommer i finalen i år er usikkert. Bookmakeren Betfair har dem i skrivende stund lige på kanten, og de reaktioner man kan se fra andre fans er delte. Der er bestemt noget inciterende og interessant ved sangen og hele den ekspressive måde at fremføre den på, og de skal have ros for at turde vælge noget andet end det der er mainstream, men den bliver måske for svært tilgængelig for seerne. Der er i 1. semifinale, hvor de deltager, andre sange der også kan beskrives som eksperimenterende, og som måske nok gør det bedre. På den anden side har de et godt startnummer, nummer 15 ud af 17, så måske klemmer de sig videre – men jeg ville ikke sætte mine penge på det.

Posted in Ikke kategoriseret

april 4th, 2019 by denmark12points

Der er nogle der, lettere spøgende, siger, at skal man have noget gjort godt i Eurovision, skal man sætte en svensker til det. Det ordsprog har esterne før benyttet sig af, og i år gør de det igen. Victor Crone, som i år skal repræsentere de sort-blå-hvide farver i Tel Aviv er nemlig fra Österåker i Sverige.

Han har fra han var 15 år gammel slået sine folder i forskellige musikalske sammenhænge, både i Sverige og i USA, nærmere bestemt Los Angeles og Nashville. I 2015 deltog han i Melodifestivalen sammen med Behrang Miri. De kom til andra chancen, hvor de blev slået ud af en anden Viktor, nemlig Viktor og Samir.

Rutineret bagmand

Victor Crone har selv været med til at skrive sangen ”Storm”, blandt andre sammen med Stig Rästa. Stig Rästa har selv deltaget i Eurovision i 2015, sammen med Elina Borg, hvor de sang ”Goodbye to yesterday” til en (noget undervurderet!) 7. plads, og har også været med til at skrive det estiske bidrag i 2016, ”Play”, som dog mildest talt ikke klarede sig godt – den blev sidst i sin semifinale.

Vejen til sejr gik gennem en semifinale i Eesti Laul, som den estiske udvælgelse hedder. Her gik Victor Crone videre med en førsteplads, som han især fik på seerstemmer. Divergensen blev endnu tydeligere i finalen, hvor juryen i første afstemningsrunde blot havde Victor Crone på en 9. plads ud af 12 sange, men igen reddede seerstemmerne ham videre til anden runde på en meget kneben 3. plads. Heldigvis for ham var der i 2. runde udelukkende seerstemmer, og endnu engang fik han flest seerstemmer.

Vind eller forsvind

Estland har haft en lidt pudsig historie i Eurovision. Der har været en tendens til, at de enten har fået bundplaceringer eller topplaceringer. Især i starten efter deres debut i 1994 – hvor de kom næstsidst – fik de rigtig mange flotte resultater. Således fik de top 10-placeringer 6 uf deres første 8 forsøg.  Efterfølgende har der været lidt længere mellem topplaceringer, men de har fortsat tendensen til, at når de er gode, så er de virkelig gode. Senest fik de en meget godkendt 8. plads med Elina Nechayevas meget smukke opera-popsang  ”La Forza”, som ikke mindst huskes for sin overdådige kjole.

Om Victor Crone lever op til de flotte resultater er et godt spørgsmål. Sangen er ret meget lige ud af landevejen, og præsenteres i semifinalen som nummer 14 ud af 17, så finalepladsen skal nok være hjemme, men spørgsmålet er, om tendensen til at juryerne vender tomlen nedad for sangen fortsætter i Eurovision, for så kan sangen godt få det svært – men jeg synes bestemt at sangen kan noget.

Posted in Ikke kategoriseret

april 3rd, 2019 by denmark12points

En af Polens mest bemærkelsesværdige indslag i Eurovision var vel da de i 2014 i København stillede op med sangen ”Slavic girls”, som nok bedst husket for de særdeles barmfagre kvinder, der vaskede tøj og ikke mindst kærnede smør på en intensitet, der sjældent er set, hverken før eller siden.

Skrigende sang

I år stiller de endnu engang op med et ganske bemærkelsesværdigt nummer. Denne gang bliver der efter alt at dømme ikke blottede bryster på scenen, men derimod masser af folklore fra gruppen Tulia, der blev dannet i 2017. Tulia’s musik er i en genre, der i Polen kaldes śpiewokrzyk, hvilket angiveligt betyder hvide stemmer eller skrigende sang – en beskrivelse der ikke er helt ved siden af. Genren er voldsomt populær i Polen, og gruppens første album har solgt til platin dernede. Grunden til deres succes blev især grundlagt efter de havde lagt en ikke helt tosset coverversion af Depeche Modes ”Sound of Silence” ud. Den kan høres her:

Inspiration fra Oscarnomineret film

Polakkerne har skiftet lidt mellem at vælge deres deltagere internt og afholde nationale finaler. I år har man valgt internt, efter at artister og sangskrivere havde haft mulighed for at sende bidrag ind til en jury, som så udvalgte vinderen.

Sangen som Tulia skal synge hedder ”Pali se” – eller ”Fire of Love” på engelsk. Den er skrevet af et hold komponister og tekstforfattere, som ikke har deltaget i Eurovision før. Dog har to af tekstforfatterne, Allan Rich og Jud Friedmann tidligere prøvet af få en sang med i den polske udvælgelse, nemlig i 2009, men den blev diskvalificeret, fordi den som så mange andre diskvalificerede sange gennem årene var blevet spillet før tid.

Bagmændene bag videoen til sangen har i øvrigt udtalt, at de er inspireret af den Oscarnominerede polske film Cold War. Har man set den film kan man meget tydeligt fornemme den inspiration, faktisk ikke kun i videoen, men også i sangen.

Kan folkloren vinde?

Da Polen i 1994 første gang deltog i Eurovision, var det med noget af et brag. Allerede med deres første forsøg var de tæt på at vinde med sangen ”To nie ja”. Siden har de haft noget svært ved at følge op på succesen, og det tror jeg heller ikke sker i år. I deres i alt 21 forsøg, er de blot 3 gange kommet i top 10, og de første år der var semifinaler havde de særdeles svært ved overhovedet at gå i finalen. Den helt dårlige stime synes dog at være vendt. Således har de været kommet i finalen 5 år i træk, men med lunke resultater i finalen – undtagen i 2016, hvor Michal Szpak sang Polen til en 8. plads, i øvrigt efter at være blevet næstsidst hos juryerne og få en 3. plads hos seerne.

Selv om gruppen absolut skiller ig ud, og deres musik er meget populær i Polen, så tvivler jeg på, at de appelerer bredt i Europa, så ingen finale til Polen i år, tror jeg.

Posted in Ikke kategoriseret

april 3rd, 2019 by denmark12points

Cypern er valgt til at skulle åbne ballet i årets Eurovision, med sangen ”Replay”. Sangen bliver fremført af Tamta Goduadze, der, som navnet måske afslører, ikke oprindeligt fra Cypern. Hun er født og opvokset i Georgien, hvor hun blev gift som 14-årig (!) og fik et barn. Da hun senere blev skilt fra min to år ældre mand valgte hun at emigrere til Grækenland.

15 års erfaring

Tamta slog musikalsk igennem via den græske udgave af ”Idols” i 2004, og har siden da udgivet tre albums og et hav af singler, både alene og sammen med andre. Blandt andet har hun udgivet sange med Stereo Mike, som deltog i Eurovision for Grækenland i 2011, og Sakis Rouvas, som deltog for Grækenland i 2004 og 2009 og været featured i en udgave af Mihai Traistariu’s ”Tornero”, som blev nummer fire i Eurovision 2006 for Rumænien.

Har tidligere forsøgt at komme med i Eurovision

Tamta har også selv tidligere forsøgt at blive kvalificeret til at deltage i Eurovision. Således deltog hun i den græske udtagelse i 2007 med sangen ”With Love”, men måtte tage til takke med en tredjeplads ved den lejlighed. I 2009 var både i Cypern og Grækenland rygter om at hun skulle deltage i Eurovision, men det blev ikke til noget, hverken i det ene eller andet land. Ligeledes fik hun faktisk tilbudt at synge ”Fuego” sidste år for Cypern, men afslog, fordi det passede dårligt ind i hendes egne musikalske planer – men i år skulle det altså være.

Her er hendes forsøg fra 2007, ”With Love”.

Replay – en passende titel?

Mange har, ikke helt uden grund, spøgefuldt sagt at titlen ”Replay” var ganske passende, for der er nærmest tale om et – ja, replay at Cyperns sang fra sidste år, førnævnte ”Fuego”. Hør blot her:

Det er da også, ikke overraskende, stort set de samme der står bag begge numre – ellers havde der vist været basis for en plagiat-sag, men det giver måske ikke nogen mening at tale om at plagiere sig selv?

Sangen er, som de oftest er i Cypern, valgt internt. Allerede 21. december 2018 blev det således offentliggjort, at Tamta skulle repræsentere Cypern. Sangen blev dog først afsløret senere.

Ny topplacering til Cypern?

Cypern har ikke den bedste statistik, når det gælder at klare sig godt i Eurovision. De er kommet i finalen 8 ud af 14 gange, og er, når de er gået i finalen, ofte havnet i den tunge ende. 2004 og 2018 er undtagelser, med hhv. en 4. plads, og så sidste års andenplads, som de altså går efter at forbedre i år.

Jeg er sådan set ikke meget i tvivl om, hvorvidt de kommer i finalen. ”Replay” er, som ”Fuego”, super effektiv, og de laver sikkert endnu engang et godt sceneshow. Dog kunne jeg godt forestille mig, at især juryerne ville synes at det er noget uorginalt dybest set at stille op med den samme sang igen, så jeg tror ikke den ender med at vinde.

Posted in Ikke kategoriseret

april 1st, 2019 by denmark12points
© Katarina Veselič

Et af de første lande vi får at se i 1. semifinale ved årets Eurovision er Slovenien. I skrivende stund vides det ikke, hvad nummer den bliver præsenteret som, men i hvert fald bliver det i første halvdel – dvs. senest som sang nummer 9.

Slovenien bliver repræsenteret af duoen Zala Kralj & Gašper Šantl, eller ZalaGašper, som de også kalder sig. Det er den kvindelige del af duoen, Zala Kralj, som står for den vokale del af sangen, mens Gašper Šantl står for den musikalske. De to begyndte deres samarbejde i 2018, efter begge to at have arbejdet med musik fra de var ganske unge, ja børn, faktisk. De blev introduceret til hinanden via fælles venner og via Instagram.

Vejen til Eurovision

Sangen de skal synge hedder ”Sebi”, hvilken cirka kan oversættes til ”Sig selv”. Den skriver sig ind i en række af sange i ikke så poppede genrer – noget Slovenien ikke har været bange for at eksperimentere med gennem årene. Hvad man skal kalde genren i år? Tjah, lounge, elektronisk, meget lavmælt er i hvert fald ordn man kan sætte på det. De to på scenen har selv skrevet tekst og musik til sangen, som først blev præsenteret i EMA, som den slovenske udvælgelseskonkurrence hedder. Der var ti sange i konkurrencen, og vinderen skulle findes over to afstemningsrunder. I første runde skulle en jury finde de to bedste, og i anden runde var der seerafstemning. Zala Kralj & Gašper Šantl blev faktisk ”kun” nummer to hos juryerne, men i seerafstemningen fik de hele 72,89% af stemmerne, til deres egen tydelige overraskelse.

Se her deres optræden fra den nationale finale EMA:

Mulig topplacering?

Efter at de blev udvalgt til at repræsentere Slovenien har de fået en del positiv opmærksomhed. Nogle nævner dem ligefrem som potentielle vindere, hvilket i hvert fald bookmakeren Betfair dog ikke er helt enige i. Således kan man i skrivende stund (1. april) få 70 gange pengene, hvis det lykkes dem at gå hele vejen.

Personligt har jeg det lidt blandet med sangen. Jeg bliver helt klart fanget af sangen, den er interessant og i en spændende genre. Omvendt er jeg noget skeptisk over det meget indadvendte indtryk de har på scenen – men det kan jo være, at man gør det mere udadvendt til Eurovision, og så kunne det bestemt godt være en sang der klarede sig godt.

Som sagt har Slovenien ofte vakt en vis opmærksomhed med deres bidrag, men det betyder absolut ikke at succesen er fulgt med. Således er de blot gået i finalen 5 gange ud af 15 forsøg, siden semifinalerne blev indført i 2004, og selv med de sange der er gået i finalen har der ikke været den store succes. En 13. plads er således det bedste resultat siden 2004. Før det har de dog haft tre top 10-placeringer, siden de debuterede i 1993.

Deres første fælles udgivelse

Her kan du høre et eksempel på noget af det andet musik duoen har lavet sammen. Vi genkender det samme lidt drømmende og skæve univers, både i sangen og ikke mindst i videoen. Det er deres første nummer sammen, med titlen ”Valovi”.

Posted in Ikke kategoriseret