Category: Ikke kategoriseret

maj 12th, 2018 by denmark12points

Efter måneders forberedelser, vurderinger, synsninger og oplevelser er vi nu kommet til kulminationen på Eurovisionssæsonen – den store finale. Det er derfor blevet tid til den traditionelle rangering af de 26 numre, som er sluppet gennem nåleøjet.

Lad mig sige med det samme – det har været meget svært i år at rangere sangene. Når man sidder med mindst 13 sange, som man gerne ville tippe til en top 5, så har man et problem. Jeg er dog alligevel kommet frem til et bud på en rækkefølge, som følger her:

Helt i top

Israel blev, med det samme sangen var blevet valgt, gjort til storfavorit til at vinde Eurovision. Sangen har et stærkt budskab, og præsenteres på scenen med stor energi og humor. De to store spørgsmål omkring sangen er, om der er for mange der står af på det noget specielle udtryk den har, og om den lider af samme syndrom som Rusland – at nogle vil vælge ikke at stemme på dem, fordi det er Israel. Det er slet ikke utænkeligt, at de to faktorer kan komme i spil, så jeg er bestemt ikke sikker – men Israel får alligevel mit vinderbud.

Frankrig stiller op med den højaktuelle ”Mercy”, som handler om en pige, der er flygtet fra Afrika til Europa. På trods af, at sangen er på fransk, og at mange mennesker derfor ikke forstår teksten, så tror jeg at sangens budskab er så kraftigt, og stadig så enkelt formuleret, at den får mange stemmer, både fra juryer og seere, og så kan de komme rigtig langt. Den er mit tip til en andenplads.

Tjekkiet har, efter at have haft svære kvaler med at finde sange, der bare kunne gå i finalen, virkelig fat i noget i år – Mikolas Josef stiller op med en frisk og moderne sang, masser af kæk charme og et godt sceneshow. Den kommer til at trække rigtig mange unge stemmer, og vil også få mange jurystemmer, for den er faktisk også velkomponeret, så jeg tror på en tredjeplads til den unge herre.

Australien er sangen, der som ingen andre har væltet salen ved både dens semifinale og ved generalprøven til finalen fredag aften. Sangen er ret enkel og let at huske – man kan mere eller mindre synge med på den, når man har hørt den en gang – og hun ser sød og smilende ud. At hun så til tider har sunget virkelig dårligt, at hendes sceneshow virkelig ikke er noget at skrive hjem om og at juryerne trods alt nok ikke belønner hende lige så godt som seerne, det gør at jeg trods alt vurderer, at hun ”kun” får en fjerdeplads.

Tyskland stiller op med den meget erfarne Michael Schulte, og han kommer til at gøre det rigtig godt, tror jeg. Nummeret er virkelig godt, og vil gå lige i maven på mange folk, hvis de da ellers lytter til teksten. Den er flot præsenteret på scenen, med projektioner bag ham, der understøtter teksten, og så har han et virkelig godt nærvær på scenen. Den kommer til at få bunkevis af stemmer, især fra juryerne, tror og håber jeg, og forhåbentlig også en masse seerstemmer. Jeg lander på en femteplads til ham, men ser meget gerne at han kommer endnu højere.

Flotte placeringer

Ukraine stiller op med, i mine øjne, en ret rædselsfuld sang, som i bedste ukrainske stil er spækket med gimmicks og al for meget scenografi – men med både Azerbaijan, Armenien, Georgien, Hviderusland, Letland og ikke mindst Rusland ude, så ligger det lige for, at Ukraine vil høste mange, mange stemmer i Østeuropa – så måske er det endda undervurderet, når jeg vurderer at den får en sjetteplads, men den får nok knap så stor støtte i Vesteuropa.

Sverige stiller op med et bidrag, der er meget moderne i stilen, og med en dygtig performer, Benjamin Ingrosso. Personligt har jeg et ret anstrengt forhold til sangen, som jeg synes er noget uorginal, og så er jeg ikke meget til den meget overperfektionistiske stil, som Sverige kører i disse år. Jeg kommer til at mangle noget sjæl og nerve, så når jeg vurderer ham til en plads omkring nummer 7, er det bestemt ikke min egen smag, der er i spil – måske kommer han endda højere.

Cypern er blevet voldsomt hypet efter semifinale 1, hvor Eleni Foureira og hendes dansere kastede så flot med håret, at de fik en finaleplads – bevares, der var da også en eller anden sang, og så en masse ild, men hvem taler dog om det. I hvert fald er den blevet favorit hos bookmakerne, men jeg har altså svært ved at tro, at den kan vinde Eurovision, på trods af det. Måske er der også en lille bitte smule ønsketænkning ind over her, men jeg lægger den som nummer 8.

Estland stiller op med et af de mere spektakulære indslag i år, en operasang sunget af Elena Nechayeva. Nu gav jeg Cypern hug for, at jeg mener at hypet omkring dem mere handler om deres fremtræden end om selve sangen, men det betyder jo ikke, at man ikke må præsentere sangene lækkert – og det gør Estland for eksempel. Hun er på scenen i en gigantisk kjole, hvorpå der bliver projiceret billeder og mønstre, og det giver ligesom en ekstra dimension til sangen – som er et smukt nummer, sunget virkelig smukt. Opera har sjældent klaret sig rigtig godt i Eurovision, og det er vel også en chance Estland tager, men jeg håber det bedste for dem.

Danmark håber jeg virkelig vil klare sig bedre end den 10. plads jeg her vurderer os til at få. Jeg synes, at det er et virkelig stærkt nummer, og at det præsenteres virkelig godt på scenen. Når jeg trods alt ikke vurderer os højere, er det dels fordi jeg kan se, at mange andre konsekvent har Danmark til en midterplacering, og dels fordi den trods alt kun fik en almindelig god modtagelse ved generalprøven fredag. At de skal synge mellem Tjekkiet og Australien gør det bestemt heller ikke lettere – men lad os se hvad der sker. Jeg krydser fingre for, at jeg her tager fejl.

Mellemplacering

Moldova har, apropos sceneshow, årets sjoveste og mest kreative sceneshow, med de tre sangere og tre dansere, der løber ud og ind ad døre på scenen. Det er meget velgennemført og genkendeligt, og folk der er til klassisk Grand Prix vil elske Moldovas bidrag. Jeg elsker det måske ikke ligefrem, men kan sagtens se charmen i det, og tror at de lander lige uden for top 10.

Norge har jeg været meget i tvivl om, hvor jeg skulle placere. Man skal ikke undervurdere, hvor mange mennesker der kender Alexander Rybak, og starter med et positivt billede af ham. Han er en virkelig dygtig performer, super charmerende og sangen er let af huske og synge med på. Læg dertil, at sangen præsenteres godt på scenen, med de effekter der er lagt på. Når jeg alligevel kun har den som nummer 12, er det dels fordi der virkelig er mange om buddet til topplaceringer, og dels fordi sangen ikke i sig selv er super stærk, så især juryerne kunne godt tænkes ikke at vurdere den så højt – men jeg ville ikke blive meget overrasket, hvis det skete.

Irland er blevet hypet en del, ikke mindst på grund af sangens iscenesættelse, hvor to mandlige dansere fortolker sangens tema omkring at blive svigtet af den man elsker – og det er også et godt sceneshow de laver, og en super fin sang. De er særdeles godt hjulpet af, at de både i semifinalen og i finalen har fået et super godt startnummer i slutningen af showet. I de seneste dage er den hos bookmakerne gået fra at være en man ikke troede meget på, til pludselig at blive set som et meget seriøst bud på en vinder. Så godt tror jeg nu ikke at de klarer sig, men det skal nok gå fint. Jeg vurderer dem til en 13. plads.

Finland tvivlede jeg på overhovedet kunne gå i finalen, og i den forbindelse virker det måske nok ulogisk, at jeg nu lægger den så højt som nummer 14 – men jeg kan registrere, at den alligevel får ret meget støtte, på jeg havde måske nok undervurderet den lidt dengang. Saara Aalto synger godt, og sceneshowet er flot og passer til sangen, så der skal nok være nogle point og hente.

Holland stiller op med Waylon, og hans sang ”Outlaw in ém” Sidst han var på scenen i Eurovision fik Holland en for mange mennesker lidt overraskende andenplads – og måske kan han også i år levere overraskelsen. Det er gedigen rock, som helt klart har sine støtter, mens andre vil kede sig lidt, og måske blive distraheret af den noget underlige dansestil, der bliver udfoldet på scenen. Jeg tror på en 15. plads.

I den lidt tunge ende

Ungarn stiller op med en sang, som, om ikke andet, i hvert fald ikke bliver glemt af dem der skal stemme i den sidste ende. Det er meget hård rock, leveret med stort nærvær og energi, med fyrværkeri til ti nytårsaftener, stagediving og andet godt. Det får helt afgjort sine fans, og jeg vil ikke ganske udelukke, at de kan gå højere end den 16. plads jeg lægger dem på her, men Heavy Rock er trods alt ikke for alle, så der er også en del der vil stå af på det.

Italien er et land, der på papiret bør klare sig godt. Sangens tekst er god og intelligent, og har et stærkt budskab. De synger den på italiensk, hvilket jo betyder, at mange ikke kan forstå teksten. Det har de smart forsøgt at imødekomme ved at sætte ord og billeder på skærmen, så teksten bliver hjulpet på vej. Når jeg alligevel ikke tror, at de kommer til at klare sig specielt godt, er det fordi at jeg alligevel tror at det bliver for teksttungt. Uden ordene ville det se noget kedeligt ud på scenen, for de har ikke rigtig noget sceneshow. Jeg tror, at de stemmer, som Italien kunne få, i stedet vil gå til den mere letforståelige sang fra Frankrig, så derfor vurderer jeg dem kun til 17. plads.

Bulgarien har i de seneste to år klaret sig virkelig flot, med en 4. og en 2. plads. I år stiller de op med gruppen Equinox. Det her bidrag har for mig at se sin store force i de flotte stemmer og harmonier. Sangen er i sig selv ikke det store sus, og så synes jeg, at det univers de har på scenen er meget lukket. Jeg savner at blive lukket ind, og jeg forbliver helt uberørt af dem – og hvis seerne har det på samme måde, så stemmer de ikke på Bulgarien.

Østrig har en sang med, der i virkeligheden fungerer godt. Cesár synger godt, det lyder lækkert med gospelstemmerne i baggrunden, og der sker noget undervejs i nummeret. Når jeg ikke vurderer den højere, er det fordi jeg frygter at den lider ”tidligt startnummer-druknedøden”. De er på som nummer 5, og jeg kunne godt forestille mig at den vil blive glemt lidt i det lange løb.

Albaniens sang er jeg virkelig glad for at se i finalen. Jeg synes det er et godt nummer, og jeg synes ikke mindst, at Eugent Bushpepa gør det rigtig godt på scenen. Derfor håber jeg også på end bedre placering til Albanien end den 20. plads jeg her har lagt dem på. Jeg er dog ikke sikker på, at den har så bred opbakning, så derfor tipper jeg dem til denne beskedne placering. Ganske vist har de et bedre startnummer end i semifinalen, og der kom de jo videre fra, men det har nok være på en yderlig plads, så jeg har ikke de store forhåbninger.

Helt i bund

Lithauen er nok det land, hvis sang jeg har bedømt mest under bookmakernes vurderinger. Jeg synes at sangen er rigtig fin, og hun gør det også godt på scenen, så jeg er meget glad for at se hende i finalen – men med et startnummer som nummer 4 til en så stille og enkel sang, så tror jeg altså at den får det kolossalt svært. Jeg håber det bedste, men tror kun på en plads som nummer 21.

Storbritannien fik til generalprøven fredag en meget bedre modtagelse af publikum end jeg havde forventet. Sangen er også fin, og er egentlig fint præsenteret, så måske går det lidt bedre end den absolutte bundplacering, som jeg først havde tiltænkt sangen – men bedre end nummer 22 tror jeg ikke at den bliver. Dertil er der for mange gode sange.

Spanien har det frygtede startnummer 2, og det tror jeg tager livet af deres i forvejen ikke imponerende mulighed for en god placering. Amaia og Alfred er enormt søde så scenen – i en grad, så man næsten får huller i tænderne af bare at se på dem. De synger deres kærlighed ud til hinanden, og vi er alle sammen med, for i modsætning til andre sange, hvor jeg tvivler på om budskabet går igennem på grund at sproget, så er jeg på ingen måde i tvivl her. Det bliver skåret ud i tykke skiver pap. Egentlig kan mit romantiske hjerte virkelig godt lide sangen, men den har næppe en chance for en god placering.

Portugal har faktisk fået iscenesat deres nummer godt. Problemet er bare, at sangen er gudsjammerligt kedelig, og det kan selv den bedste staging ikke hjælpe på. De er på hjemmebane, og det bør vel også give noget, men når de samtidig har et ret lavt startnummer, som nummer 8, så ser jeg dem ikke med megen chance.

Slovenien er jeg glad for at se i finalen, for jeg synes at deres nummer er cool. Jeg tror dog ikke på deres chance her i finalen. Sangen vil ikke have et bredt nok publikum, tror jeg, til at give mange point. De er på som nummer 3, så det er alligevel lang tid at folk skal have sangen i erindring, og det tror jeg ikke lykkes.

Serbien er nok den af alle, som jeg har været mest overrasket over kom i finalen. Jeg synes at nummeret er rodet og vil for mange ting. Den har klassiske balkan-dyder, hvilket jo tit er gået godt, men overordnet synes jeg at det er svagt nummer. Jeg tror ikke på mange stemmer til dem.

Posted in Ikke kategoriseret

maj 10th, 2018 by denmark12points

Efter en spændende semifinale 1, der bød på mange forhåndsfavoritter og mange om buddet til de ti finalepladser, er det nu tid til at se på semifinale 2, som jo blandt andet har deltagelse af Danmark. Det er en semifinale, som jeg umiddelbart synes ser lidt lettere ud, når det gælder at finde frem til, hvilke ti der skal videre til finalen – men hvem ved, måske er det her de store overraskelser kommer.

Som altid er sangene opdelt i de sikre, de sandsynlige, de usikre og de usandsynlige, før jeg kommer med mit endelige bud på ti finaledeltagere.

 

De sikre

Mange fans, inklusiv mig selv, har det lidt anstrengt med Norges sang ”That’s how you write a song”. Den var næppe kommet til Eurovision, hvis ikke det var fordi den blev sunget af selveste Alexander Rybak – men det er den, og så bliver det en anden sag. Man kan ikke tage fra ham, at han er super charmerende og en super dygtig performer, foruden at han er gennemmusikalsk. Læg dertil, at alle der bare har set en lille smule Eurovision, også dem der slet ikke definerer dem selv som fans, husker ham for Fairytale, og så har du en stensikker finaledeltager – måske endda et bud på en endelig vinder.

Igen i år stiller Sverige op med noget, der stensikkert kommer til at gøre det godt. Benjamin Ingrosso leverer fuldstændig stensikkert – nogle ville sige mekanisk, men lad nu det ligge – og hans nummer er meget moderne, og bliver da også spillet i radioen i f.eks. Danmark. Jo, en finale bør være sikker for Sverige igen.

Ikke siden 2013 har jeg været så sikker på, at Danmark ville klare sig igennem semifinalen, men vi har altså et nummer, som jeg har en virkelig god følelse med. Det er endelig lykkedes at lave sne og vind, som matcher det der var ved Dansk Melodi Grand Prix, og som de har haft så vanskeligt ved at få lavet ved Eurovision. Læg dertil, at Rasmussen og ikke mindst hans korsangere synger helt fantastisk, og at sceneshowet bare fungerer. Danmark siges at føre afstemningen i pressecenteret, og de fik en meget flot modtagelse i salen ved generalprøven onsdag så jeg er særdeles optimistisk på Danmarks vegne.

Ukraine har altid vidst, hvordan de fik lavet et spektakulært show, der kunne bringe dem langt i Eurovision. De har kvalificeret sig hvert år, og det gør de også i år. Jeg synes ganske vist, at showet er en overlæsset omgang, og at sangen i sig selv er temmelig ligegyldig, men han har tilsyneladende et stort publikum, og så skal man ikke underkende betydningen af at synge sidst.

 

De sandsynlige

Moldovas sang ”My lucky day” var en rodebutik af rang ved deres nationale finale, og jeg undte den ikke mange chancer ved Eurovision. Siden har de fået lavet et helt unikt og meget underholdende sceneshow, som folk nok huske sangen for. Sangen er i sig selv en total humørpille, så det ligner finaleplads til Moldova.

Ungarn har bragt en sang til Eurovision, som ikke ligefrem kan kaldes traditionel. Det er knaldhård rock, som nok kan skræmme en og anden partydreng eller –pige væk – men til gengæld vil den sandsynligvis tiltale mange andre. Selv var jeg fra starten yderste skeptisk, men har droppet forbeholdene efter at have set sangen på scenen. Den fungerer bare, og man drages af deres univers. Det er ”rigtig musik”, så jeg tror på en finaleplads.

Australien har, med de tre gange de har deltaget i Eurovision, formået at få tre top 10-placeringer. I år stiller de op med det svageste nummer de har haft, men synes alligevel at være en ret sandsynlig finalist. Sangen er ikke noget særligt, og sceneshowet er heller ikke specielt imponerende, men hun synes at have stor tilslutning.

 

De usikre

Malta har ikke været et land, som jeg indtil prøverne gik i gang har regnet med havde den store chance for en finaleplads, men det har i nogen grad ændret sig. De har et meget velfungerende sceneshow, baseret på LED-skærme, som passer godt til sangen. Samtidig med at de har et ret fornuftigt startnummer, så betyder det at det godt kunne række til en plads i finalen.

Rumænien har indtil nu kvalificeret sig hver gang de har deltaget, og det er da heller ikke helt usandsynligt, at de gør det igen i år. Forsangeren gør det virkelig godt på scenen – jeg sad sådan lidt med en Sanne Salomonsen-følelse, og de har et interessant sceneshow, men det er som om at den lige mangler det sidste. Sangens store problem er, at den er lidt lang tid om rigtig at komme i gang, så seerne er måske stået af inden.

Polen stiller op med en sang, som i nogen grad minder om Norges sang fra sidste år, som blev nummer 10. Det kunne meget vel række til en finaleplads, men jeg er ikke så sikker som med de sange, som jeg vurderer som sikre eller sandsynlige. Især er forsangeren Lukas Meijers stemme lidt spag, især når han skal synge i falset – men sangen er glad, sjov og iørefaldende, så måske klarer de sig videre.

Hollands sang ”Outlaw in ’em” er et stykke regulært country-rock uden de store dikkedarer. Waylon, som står i spidsen for nummeret, står med sit band forrest på scenen, og spiller nummeret helt uden nogen effekter eller anden pjat. Det vil sikkert tiltale en del seere og ikke mindst juryer, men jeg synes altså, at han mangler noget likeability og udadvendthed så jeg er ikke sikker på, at det vil lykkes dem at gå i finalen.

Montenegro kommer med en sang i en genre, som ofte har klaret sig godt i Eurovision, nemlig en balkanballade. For 5-10 år siden var de en sikker succes, og måske kan denne sang gentage det billede. I hvert fald er det en god sang, som er meget klassisk præsenteret. Spørgsmål et, om folk synes det er for meget noget der er set før, eller om der stadig er plads i finalen til denne genre.

Serbien har, ligesom Montenegro, balkantoner i sit bidrag, men nummeret virker ikke så stærkt som Montenegros sang. Det er som om der sker for meget i sangen, og den får et lidt rodet udtryk, så jeg tror at de får svært ved at kvalificere sig.

Rusland var før i år, sammen med Ukraine, Rumænien, Australien og Azerbaijan, et af de lande, der altid var gået videre fra semifinalen. I år kan imidlertid være året, hvor denne statistik bliver brudt. Det glippede jo for Azerbaijan i semifinale 1, så ingen kan altså følge sig helt sikre, og når de så stiller op med et nummer, som er så langt under det niveau de plejer at have, så er det svært at se, hvordan det skal gå i finalen. Juryerne kommer efter al sandsynlighed til at slagte dem, og selv om der sidder russere i mange lande der vil stemme på Rusland, så har jeg meget svært ved at se, hvordan den skal gå videre. Havde sangen været fra ethvert andet land, havde jeg klassificeret det som en usandsynlig finalekandidat, men når det er Rusland, vil jeg ”kun” bedømme deres chance som usikker.

Slovenien har generelt haft meget svært ved at kvalificere sig til finalen i Eurovision, og får det også svært i år. De prøver i år med et nummer i dubstep-genren, og med en gimmick midt i sange, som virkelig er en chance. Hvis ikke de får det til at fungere, så gør det ikke noget godt for sangens chancer – og det gjorde ret i hvert fald ikke ved generalprøven onsdag aften. Jeg synes egentlig, at det er et frisk forsøg, men tror ikke meget på at det vil lykkes for dem.

 

De usandsynlige

Georgien har i år et nummer med, som jeg faktisk synes er meget smukt. Gruppen synger utrolig godt, og har nogle smukke harmonier i sangen, så stod det til mig, så gik den i finalen. Problemet er, at den sandsynligvis ikke vil appellere bredt nok. Der er f.eks. sandsynligvis for langt til omkvædet, så folk er sat af, eller er gået ud og tisse eller lave kaffe, og de der kunne stemme på den, stemmer måske hellere på en sang som Montenegros.

Letlands sang Funny Girl er i virkeligheden ikke så dårlig som inddelingen her tyder på. Sangen er sådan set okay i sig selv. Den skiller sig bare ikke ud, og bliver lidt kedelig på scenen. De har ingen naboer til at stemme på sig, så de får det meget, meget svært her.

San Marino har i løbet af prøverne vakt nogen opsigt med deres lidt løjerlige show med robotter på scenen, der holder skilte op – ikke mindst vakte det opsigt, af en af robotterne havde et skilt, hvorpå der stod ”Justice for Valentina” – en hilsen til Valentina Monetta, der indtil videre har stilet op for San Marino fire gange, uden dog at have opnået de store bedrifter. Det gør San Marino heller ikke i år, trods robotter og andet godt. Sangen er totalt intetsigende og vil næppe hive de store stemmer, især ikke fra juryerne.

 

Hvem går videre?

Mine ti bud på finaledeltagere er:

  • Norge
  • Sverige
  • Danmark
  • Ukraine
  • Moldova
  • Ungarn
  • Australien
  • Malta
  • Rumænien
  • Polen

 

Fotos © Andres Putting, undtagen © Thomas Hanses for Montenegro

Posted in Ikke kategoriseret

maj 9th, 2018 by denmark12points

Før tirsdagens semifinale var der ret bred enighed om, at det i denne semifinale var meget svært at gætte resultatet, fordi der, udover nogle ret oplagte bud på finaledeltagere, var mange, der sloges om de sidste pladser.

Denmark12points var selvfølgelig også kommet med sit bud, og af de ti sange jeg var kommet frem til ville gå videre gik otte af sangene i finalen. Finalisterne fra semifinale 1 blev:

  • Østrig
  • Estland
  • Cypern
  • Lithauen
  • Israel
  • Tjekkiet
  • Bulgarien
  • Albanien
  • Finland
  • Irland

Af de ti sange havde jeg ikke tippet Lithauen og Finland til at gå videre. Jeg havde frygtet, at Lithauen ville drukne i de mere udadvendte uptemposange den var omgivet af, men juryerne og seerne faldt åbenbart for det intime univers og den gode historiefortælling, som Lithauen lavede. Oven i købet er de blevet lidt en bookmaker-darling her efter semifinalen, og nævnes som en mulig vinder. Det tror jeg er lidt overvurderet, men jeg er godt tilfreds med at den får en plads i finalen. Finland kan jeg egentlig også godt lide, rent personligt, men havde måske tænkt at der var andre af de udstyrstunge sange i den samme genre ville tage point fra Saara Aalto, men det lykkedes altså for dem at gå videre.

Omvendt kom Armenien og Grækenland, som jeg havde tippet til finalepladser, ikke videre – og det var ikke så overraskende endda. For Grækenlands vedkommende havde jeg tippet den til at gå videre på en 10. plads, for jeg havde gennemskuet, at den ville få det kolossalt svært i semifinalen. Den fik aldrig den magi, som man havde håbet at den ville få på scenen, og det blev altså straffet. Med Armenien var der nok tale om, at jeg havde overvurderet den, fordi jeg synes at den fungerede godt på scenen – men sådan skulle det altså ikke gå.

Lodtrækning til finalen

Efter semifinalen blev der trukket lod om, hvorvidt sangene skulle i første eller anden halvdel af showet, og her var der sjovt nok en klar tendens til, at de store forhåndsfavoritter trak sidste halvdel, og de mere stille numre, der måske havde brug for et godt startnummer trak første halvdel. Det er lidt ærgerligt for finaleshowet, synes jeg, at første halvdel bliver så præget af relativt stille sange, og anden halvdel bliver med de store shownumre. En mere lige fordeling havde givet et samlet bedre show, men sådan er det jo med lodtrækninger, og det samlede indtryk kan jo også når at ændre sig meget efter semifinale 2.

I første halvdel kom Østrig, Estland, Lithauen og Albanien, og i sidste halvdel kom Cypern, Israel, Tjekkiet, Bulgarien, Finland og Irland.

Posted in Ikke kategoriseret

maj 8th, 2018 by denmark12points

Semifinale 1 i årets Eurovision er blandt mange anset for at være den der har det højeste niveau af de to semifinaler – ja, faktisk det højeste niveau i semifinaler i flere år! Der er mange virkelig gode sange med, så det med at knibe sig med på yderste mandat, det kræver i sig selv et højt niveau.

I denne artikel vil jeg ikke gå meget i dybden med hver sang. En mere dybdegående vurdering af de første 15 sange i semifinalen kan ses her:

Fabelagtige favoritter og forfærdelige flop ved 2. prøve for de første 15 sange i semifinale 1

Og af de sidste fire her:

Potent, rocket, intimt og energisk: Armenien, Schweiz, Irland og Cyperns prøver 4. maj

De sikre

Trods det generelt høje niveau er der nogle sange, hvor jeg mener at de må være sikre på at gå videre.

 

Israel er en helt oplagt kandidat til en finaleplads. Ikke alene har den været favorit lige siden den i sin tid blev valgt, men den har også et sceneshow, der blæser publikum og seere helt bagover. Den kan jeg slet ikke forestille mig ryger ud.

 

Tjekkiet har al den tid de har deltaget i Eurovision haft mere end almindeligt svært ved at finde formlen for at få en god placering i Eurovision, men i år synes de virkelig at have ramt rigtigt, og den nævnes ikke så få steder som et seriøst vinderbud. Om den er det ved jeg ikke, men de hører også klart til i finalen.

De sandsynlige

Disse tre sange er stærke sange, som sandsynligvis vil gå i finalen. De er jeg dog ikke så sikker på, som de to førstnævnte.

 

Estland stiller op med det måske mest rendyrkede operaindslag i nyere tid. Det er et utrolig smukt nummer, som nok især hos juryerne bør tage mange point – og med den smukke iscenesættelse den har, og på grund af sangen i sig selv, selvfølgelig, tror jeg også at den må falde tilstrækkeligt i seernes smag til at det rækker til en finaleplads.

 

Cypern har fået et ret stort hype på det seneste. Eleni Foureria og hendes dansere giver den max gas på scenen, den taler til dem der gerne vil se noget festligt, og så er den sidst på scenen, så folk kan huske den når de skal til at stemme. Det virker sandsynligt, at de går i finalen.

 

Østrigs sang er på mange måder rigtig flot. Sangen er meget flot arrangeret – her har man virkelig korstemmer i brug – og Cesár både synger godt og ser godt ud. Sceneshowet har mange elementer, som han havde en del problemer med i prøverne, men det spiller nu, så nu ser det rigtig godt ud.

De usikre

 

Denne gruppe er usædvanligt stor i denne semifinale – simpelthen fordi der er så mange gode bud blandt deltagerne på potentielle finaledeltagere. Her både de sange, der har skuffet til prøverne, og derfor ikke anses for at være så sikre som først antagede, og dem der har overrasket positivt, og derfor har spilet sig selv ind i kampen om finalepladser.

Albanien har et rigtig godt rocknummer med. Eugent Bushpepa er virkelig god på scenen – han synger godt og brænder virkelig igennem. Sangen ligger meget tidligt i rækkefølgen, som nummer 3, men mon ikke folk vil kunne huske det alligevel.

Armenien kan være luringen i denne semifinale. Jeg ser ikke mange tale om sangen som en der kvalificerer sig, men jeg tror at den har det der skal til – super flot sceneshow, en smuk, stærk og karismatisk sanger og en god sang. Han er sent på scenen, så han vil nok blive husket, og kan forhåbentlig også tage en del stemmer fra juryerne.

Bulgarien har de seneste to år virkelig fået gode placeringer, som nummer 4 og 2. I år kommer de med et nummer, som også har fået en del opmærksomhed. Nummeret er æstetisk flot, og de synger enormt godt. Min tvivl går på, om man kan relatere til nummeret. Jeg føler ikke, at jeg bliver lukket ind i deres univers – det er som om de er i deres egen boble, og det virker ikke godt.

Irland har notorisk haft svært ved at komme særlig langt med deres numre i de seneste efterhånden mange år. Nogle år har det været mere fortjent end andre gange, men i år mener jeg virkelig, at de bør have en finaleplads. De har et velskrevet og sympatisk nummer, som er meget flot, originalt og stilfuldt iscenesat, og så er de på scenen som nummer 18 ud af 19, hvilket også må være en fordel.

Umiddelbart havde jeg ret mange forventninger til Grækenland, men jeg synes at de er blegnet lidt under prøverne. Gianna Terzi er alene om at fylde scenen ud, og forsvinder ligesom lidt på scenen. Showet er mere enkelt end jeg havde troet at det ville være, og det er spørgsmålet om både hun og sangen drukner i de mange indtryk gennem semifinalen.

Belgien havde jeg egentlig sat som sandsynlig, men efter at have set generalprøven med publikum mandag aften er jeg ikke længere sikker. Jeg havde troet, at det at der kom publikum på ville virke godt i forhold til iscenesættelsen af nummeret – men det skete ikke. Nummeret er i sig selv meget stilfuldt, og bliver på sin vis også præsenteret stilfuldt – men Sennek brænder altså ikke godt igennem, så nu tænker jeg, at det er meget tvivlsomt om det lykkes, det høje niveau taget i betragtning.

Finland stiller op med en af deres største stjerner, Saara Aalto, og med et nummer, der har et vildt og meget gennemført sceneshow. Saara Aalto synger godt, og bevæger sig også godt på scenen. Sceneshowet passer godt til nummeret, synes jeg, så alt burde jo være i sin skønneste orden. Historien siger bare, at lignende numre ikke altid kvalificerer sig. Jeg får associationer til Israel 2014, som alle troede ville gå stensikkert videre, men som overhovedet ikke kom i finalen.

Azerbaijan er kommet i finalen alle de 10 gange de har deltaget i Eurovision, men hvor de i de første år altid var meget sikkert i finalen har de i de senere år kun lige haft knebet sig med. I år kan meget vel være første gang det ikke lykkes. De er først på scenen, og selv om nummeret er fint, så er der bare bedre sange i samme genre i denne semifinale. Folk kan meget vel have glemt dem, når der skal stemmes, så de er bestemt ikke sikre.

Hviderusland har jeg, indtil prøverne gik i gang, tænkt som en helt sikker finalekandidat, men nu er jeg ikke længere så sikker. Det er som om showet bliver for opkørt og overdrevet, og det går temmelig meget ud over helhedsindtrykket. Sangen i sig selv er ellers rigtig fin, og han synger som sådan også godt, men jeg tror at folk bliver for distraherede af det der foregår på scenen.

Lithauens nummer er super fint og enkelt, på den gode måde. Det bliver præsenteret super fint, og det er som om Ieva Zasimauskaitė passer rigtig godt til nummeret. Hun har dog den ulempe at optræde imellem mine to sikre, Tjekkiet og Israel, så der er reel fare for, at den kan drukne lidt i det samlede billede. Der kunne godt være en yderlig plads til hende, men den er absolut ikke sikker.

Kroatiens sang Crazy ser virkelig godt ud på scenen. Franka leverer super godt, og sceneshowet passer godt til nummeret. Det er elegant og smagfuldt. Den får det nok alligevel svært, for der er som sagt mange stærke modstandere, men det kan bestemt ikke udelukkes, at det rækker til en finaleplads.

Schweiz har i mange år haft svært ved at komme i finalen, men måske kommer de det i år. De er, lige som Armenien, en af de sange, som godt kunne overraske ved at gå i finalen. De giver den fuld gas på scenen, og mange vil nok tiltales af at de spiller til publikum og inddrager dem. Sangen er dog i sig selv ikke super stærk, så det bliver nok en yderlig finaleplads, hvis de får den.

 

De usandsynlige

Disse to numre vil jeg blive særdeles overrasket over, hvis de rammer en finale.

På trods af, at jeg synes at Ari Olafsson fra Island er meget, meget sympatisk, at han synger godt, og at sangen har et fint budskab, så kan jeg ikke forestille mig, at den vil ramme en finaleplads. Han er på scenen som nummer to, sceneshowet tenderer til at være til den kedelige side, og så mener mange at sangen er lidt for cheesy.

Makedonien har et af de svageste bidrag med i år, efter min smag. Jeg har heller ikke hørt mange andre tale så positivt om den, så jeg tror det bliver en exit for dem i semifinalen.

 

Hvem går videre?

Mit bud på, hvilke sange der går videre er:

  • Israel

  • Tjekkiet

  • Estland

  • Cypern

  • Østrig

  • Albanien

  • Armenien

  • Bulgarien

  • Irland

  • Grækenland

 

Fotos © Andres Putting, dog © Thomas Hanses for Makedonien, Irland og Tjekkiet.

Posted in Ikke kategoriseret

maj 6th, 2018 by denmark12points

Søndag var den sidste dag med prøver for de enkelte lande. Fra nu af vil der kun være prøver på det samlede show. De såkaldte Big Five-lande og hjemlandet Portugal havde deres anden prøve. I år ser Big Five-feltet meget stærkt ud, så det var med stor spænding vi kunne få et indtryk af, hvordan det kommer til at se ud på scenen – og der var mange højdepunkter i de seks landes show. Se blot her:

 

Portugal

Cláudia Pascoal feat. Isaura

O jardim

Efter sidste års succes er det tydeligt, at Portugal har spekuleret i, at musikken også i år skulle være i fokus. Således er det et meget simpelt og meget roligt sceneshow, vi er vidne til. Portugal kommer på scenen som nummer 8 i finalen, og efter at vi har set syv sange i finalen, der sikkert mange af dem har store, flotte sceneshows, kommer det sikkert til at føles befriende med en sang, hvor der er skruet ned for det flashy.

Det betyder dog på ingen måde, at showet ikke er effektfuldt. Det er bygget meget op omkring dæmpet belysning, især i den første halvdel af sangen, hvor forsangeren Cláudia Pascoal står foran en væg af lamper med dæmpet, gylden belysning, og det er den belysning, der stort set er gennem hele sangen. Hun er selv meget casual klædt, i et par jeans, en lang striktrøje og en løs hestehale, og når den anden del af duoen Isaura kommer frem i lyset, ser vi at hun er i noget der ligner en jakke fra en træningsdragt fra 80-erne. Vi kunne lige så godt have været med dem i studiet, eller på en lokal bar, hvor de lige skulle give et enkelt nummer.

På deres egen stilfærdige og afslappede måde er de virkelig lykkedes med at skabe et meget stilfuldt udtryk, og det her er virkelig noget portugiserne godt kan være tilfredse med at deltage med på hjemmebane.


Storbritannien

SuRie

Storm

Storbritannien bringer en slags 3D-tunnel ind på scenen, som er en ret integreret del af nummeret. SuRie står foran den, ved siden af den og går igennem. Det ser godt ud på kameraerne. Hun bevæger ikke specielt meget rundt på scenen, og er klædt i en enkel, hvid kjole. Helhedsindtrykket kommer derfor alligevel til at fremstå ret enkelt, også fordi hun er ret enkelt klædt, i en hvid kjole.

Hun ser sød ud, og giver den alt hvad hun kan, men det kan ikke redde at nummeret er ret forglemmeligt, både som sang i sig selv og i staging.


Spanien

Amaia y Alfred

Tu Cancion

Amaia og Alfred har vakt en vis opsigt med deres meget intime møde at fremføre denne her sang. Den skiller vandene mellem dem der mener, at den er for meget, og så er der sådan nogen som mig, som bliver draget af deres univers.

Kameraerne er meget tæt fokuseret på de to, meget som i den spanske nationale finale. Dog spotter jeg, at der kommer nogle tv-billeder med publikum i forgrunden også.  Som i Portugals sang er belysningen gylden og rimelig enkel. Det ligner en slutscene fra en Disney-film eller en Broadway-musical. Om det så er godt eller skidt, det er jo en smagssag. Han er i blåt jakkesæt, hun i en smuk kjole med meget dyb nedskæring – hun kunne give bryst uden at knappe op, som de siger i Matador – og masser af pailletter.

Alt i alt er scenografien og kameragangene helt perfekte til det her nummer. Det støtter op om sangens stemning, og får i hvert fald mig til at sidde med et smil på hele vejen igennem.


Tyskland

Michael Schulte

You let me walk alone

Her er årets helt store mavepuster. Både jeg og en af mine blogger-kolleger oplevede uafhængigt af hinanden, at vi blev meget, meget berørte af Michael Schultes optræden. Han har en helt sjælden inderlighed, som vi mærker, og teksten kryber ind under huden på en.

En af de store ændringer I årets Eurovision i forhold til de forrige år er jo, at der ikke er installeret LED-skærme på bagvæggen – så tyskerne har taget deres egen LED-skærm med, og den bliver brugt hel fantastisk smukt, efter min mening. Vi ser den ganske vist ikke i første vers – der står han i en enkelt lyskegle uden noget andet lys. Da skærmen så kommer i gang, ser vi helt enkelte stregtegninger og billeder af fædre og sønner, og til sidst en meget smuk grafik, inden det hele eksploderer i rødt.

Jeg er muligvis ikke helt objektiv, for sammen med Danmark er Tyskland min absolutte favorit, men hvis seerne husker at lytte til teksten, så tror jeg at der er noget rigtig godt i vente for Tyskland.


Frankrig

Madama Monsieur

Mercy

Det med de enkle sceneshows er åbenbart et tema for Big Five-landene i år – og ikke overraskende følger Frankrig også den tendens. Émilie Satt og Jean-Karl Lucas, som udgør Madame Monsieur står helt alene på scenen, i matchende sort tøj og røde sko. Émelie har rød læbestift og negle, og Jean-Karl har en rød guitar, så der er klart et tema i deres styling.

Undervejs i nummeret går de fra at stå midt på hovedscenen, til at gå ud på forscenen. Her kommer det, der sandsynligvis bliver højdepunktet i sangen, men kom vi endnu ikke fuldt ud kan se ved prøverne. De har en speciel håndbevægelse, som de laver det sidste minuts tid, og hvis den del af publikum, der står mellem forscenen og hovedscenen, laver håndbevægelsen med dem, og det tror jeg at de vil gøre, så kan det komme til at se meget effektfuldt ud – så selv om det er meget enkelt, ser det godt ud, og kommer til at se endnu mere godt ud med publikum på. Spørgsmålet er dog, om de har fået gjort det så enkelt, at folk finder det kedeligt, og ikke forstår meningen med det.


Italien

Ermal Meta & Fabrizio Moro

Non mi avete fatto niente

Min største bekymring på Italiens vegne har været, om budskabet i teksten ville komme ordentligt ud til publikum. De har en af årets allermest betydningsfulde tekster om, hvor håbløst det er at bekrige hinanden. Sangen bliver sunget på italiensk, som mange seere jo ikke forstår, så derfor kunne det godt gå tabt.

Det bliver imidlertid løst på en rigtig god måde, ved at der gennem hele sangen popper stikord op på skærmen ved siden af de to sangere eller hen over dem. Ordene er skrevet på alverdens sprog, og især de sidste ord i sangen understreger deres pointe. Meget flot løst.

Udover den effekt er der ikke det store spræl på scenen – men det ville vel også være upassende til denne sang. Det er de to sangere og deres tekst, der skal bære sangen hjem, og det gør de fuldt ud.


Således lød det i dag. Sidst på eftermiddagen starter en af de lidt nyere traditioner i Eurovision, Red Carpet, som dog i år er omdøbt til Blue Carpet. Denmark12points vil være på pletten og levere en stemningsrapport fra arrangementet.

Posted in Ikke kategoriseret

maj 4th, 2018 by denmark12points

Her fredag formiddag skulle de sidste fire sange i semifinale 1 på scenen. Det var fire meget forskellige numre – vi fik både noget potent, noget rock, noget intim pop og et energisk powernummer. Læs om prøverne her:

Sang 16 – Armenien

Sevak Khanagyan

Qami

Dagens første prøve er Armenien, og her møder vi Sevak Khanagyan, som synger sangen Qami.

Det er et meget enkelt sceneshow vi ser fra Armeniens side, men med en rigtig god opbygning. Jeg får asociationer til Aram MP3’s optræden ved Eurovision 2014 i København – hvilket er meget positivt.

Vi starter med at se ham på en meget mørk blå scene, omgivet af røg, og som nummeret skrider frem afsløres det, at han står i en cirkel af metalpiller. Når nummeret bygger op, skifter lyset til at blive mere rødt og blinkende, og ender med at blive mere hvidt. En meget potent optræden med et super nærvær og en stærk stemme.


Sang 17 – Schweiz

Zibbz

Stones

Så er vi kommet til rockkoncert! Det kan, i mangel af et godt dansk ord, beskrives som ”sassy”. Som i den nationale finale ser vi søskendeparret Corinne og Stefan, eller Coco og Stee som de kalder sig, på scenen. Bandnavnet Zibbz er i øvrigt en sammentrækning af ordet siblings, så de har åbenbart en ting med forkortelser i den familie.

De starter med et brag – eller to brag, rettere sagt – og så er der ellers fest på scenen. Coco er en total rockchick, og er hele tiden i bevægelse på scenen. De er måske dem, der mest af alle laver et ”livescene -show” – vi kunne have været på orange scene på Roskilde Festival – så der er virkelig noget at glæde sig til, for alle os der kommer til at sidde i salen. Publikum bliver meget direkte inddraget, og så bruger de fyrværkeri på en måde, som jeg ikke tror er set før på en Eurovision-scene.


Sang 18 – Irland

Ryan O’Shaughnessy

Together

Irland har i de seneste år haft svært ved at komme i finalen, selv om de egentlig har haft fine numre, som måske bare ikke har været originale nok eller været iscenesat godt. Jeg har derfor været meget spændt på, hvordan deres sceneshow ville være i år, for der er virkelig tale om et nummer, som er afhængig af en god staging.

De er i den grad lykkedes med at gøre det unikt i år, synes jeg. Det er nok den sang i år, hvor man ahr tænkt mest i intimitet. Der bliver så at sige skabt tre rum på scenen, et for Ryan O’Shaughnessy, et for pianisten og et for de to dansere. De der har set videoen til nummeret, vil vide at de to dansere fortolker den historie, som Ryan synger, og det gør de også på scenen. De har heldigvis været modige nok til i løbet af nummeret at fokusere på dem frem for Ryan, og det er godt, for deres optræden er i høj grad med til at gøre nummeret til noget unikt.

Bortset fra Conchita Wurst kan jeg ikke huske at have set et sceneshow ved Eurovision, der så direkte og så gennemgående havde et LGBT-tema. Det tæller positivt og negativt for andre – for eksempel siger rygtet, at russerne river sig i håret over det – men uanset hvad, så har irerne virkelig fået lavet en iscenesættelse man lægger mærke til, og det er altid en fordel.


Sang 19 – Cypern

Eleni Foureira

Fuego

Hvis nogen skulle have glemt, hvordan man for 10-15 år siden fik en topplacering i Eurovision, så se med her. Eleni Foureira kommer op catwalkende i møde i et tætsiddende catsuit, lavet af glimmer, og bliver snart mødt af fire dansere, der danser, vrikker og kaster med håret, så det er en lyst. Der er masser af udsigt til velsiddende bryster, smækre hofter og lange ben – og så er der selvfølgelig masser af Fuego, eller ild, som der hedder på dansk.

Hvad de har i energi, kroppe og ild mangler de til gengæld i originalitet. Vi har set de her sange virkelig mange gange i Eurovision, og Beyonce har allerede opfundet de bevægelser de laver – men de er sidst på scenen, og der er masser af publikum denne slags sange, så mon ikke nok det skal gå alligevel for dem.


Senere i dag går Rasmussen på scenen til sin anden prøve. Det skal blive spændende at se, om der er kommet styr på sneen, og om det i det hele taget fungerer lige så godt som det gjorde i tirsdags.

Posted in Ikke kategoriseret

maj 3rd, 2018 by denmark12points

Dagen i dag, torsdag 3. maj, har stået på 2. prøve for de første 15 sange i semifinale 1. Eftersom jeg ikke har set dem før i dag, er det her jeg fortæller om de 15 sange og deres sceneshow. Her kan du blandt andet læse om, hvordan det er gået for Mikolas fra Tjekkiet efter hans uheld ved 1. prøven, om årets bookmakerfavorit Israel og om en uheldig tur tilbage i tiden.

Sang 1 – Azerbaijan

Aisel

X my heart

Aisel gør det rigtig godt på scenen. Hendes stemme er super sikker, og koreografien sidder lige i øjet. Ingen svinkeærinder der. Hun er i hvid kjole, og står sammen med sine dansere på nogle hvide, trekantede opsatser.

Nummeret giver en god start på semifinale 2. Der er godt med knald på fra starten, og nummeret er effektivt – og super mainstream. Azerbaijan plejer altid at klare sig godt, og får også det ud af det her nummer, som de kan.


Sang 2 – Island

Ari Ólafsson

Our Choice

Vi ser her et sceneshow, der er meget fokuseret omkring forsangeren Ari. Han er i hvidt tøj med røde linjer på, der faktisk lidt ligner en Formel 1-køredragt, og en rød skjorte. De fem korsangere er til gengæld i mørke farver, rødt viser det sig til slut i nummeret.

Om Formel 1-køredragten er et forsøg på at give nummeret noget oktan og råhed vides ikke, men det er noget, som nummeret godt kunne bruge. Der er ingen tvivl om, at den gode Ari Ólofsson synger godt, men det er bare ikke nok i denne sammenhæng. Til slut i nummeret prøver de at skabe en samhørighedsfølelse på scenen, og den skulle de måske have indført noget før i nummeret. Det er pænt og nydeligt, men rykker ikke nok til at klare sig i denne sammenhæng.

Sang 3 – Albanien

Eugent Bushpepa

Mall

Så bliver vi ellers blæst bagud. Eugent Bushpepa og hans band har fra starten fuld smæk for skillingen. Guitaristen og bassisten er placeret forrest på scenen, med Eugent Bushpepa midt på scenen sammen med trommeslageren og to kvindelige korsangere. De er stylet super godt. Alle er i sort, men på forskellige måder – godt tænkt.

Eugent brænder super godt igennem med sin stemme, der giver mindelser til Bon Jovi, og en meget akustisk guitarlyd især i den første del af sangen giver associationer til en nordisk/irsk lyd. De kvindelige korsangere giver lidt modspil til Eugents ret rå stemme, hvilket giver et harmonisk indtryk. Det er rigtig musik, det her! Jeg kan lugte en finaleplads, selv om det er en meget stærk semifinale.


Sang 4 – Belgien

Sennek

A Matter Of Time

Det gennemgående tema i Belgiens sceneshow er enkelthed og synligt publikum. Hele sangen fremføres på en meget lille del af forscenen, hvilket kommer til at give den effekt i selve showet, at vi vil kunne se publikum i baggrunden, og også i forgrunden nogle gange. Det kan vi selvfølgelig ikke se endnu, men det skal nok komme til at se flot ud.

Vi får afsløret en smule af Sennek ad gangen, først en arm, så hendes øjne, og til sidst resten af hende. Hun er i en delvist halvgennemsigtig kjole, der lige som showet er relativt enkel. Hvad der ikke er simpelt er hendes stemme – den er meget karakteristisk og passer godt til den dramatiske følelse, som sangen også har. Alt i alt et godt bud på en finaleplads.


Sang 5 – Tjekkiet

Mikolas Josef

Lie To Me

En af de store spørgsmål i dag var, hvordan Tjekkiets sceneshow ville se ud. Mikolas Josef havde jo et uheld på scenen til sin første prøve, der sendte ham omkring ikke mindre end tre forskellige hospitaler, og det var helt givet, at man var nødt til at ændre på sceneshowet for at skåne ham.

Især ved den første gennemgang af sangen var det tydeligt, at det nye sceneshow ikke var øvet særlig meget. F.eks. svajede mikrofonen pludselig voldsomt foran ham, fordi den stod lidt forkert. Det blev dog rettet i løbet af prøven, som endte med at stå virkelig skarpt.

På trods af det de udfordringer der har været, er de alligevel lykkedes med at skabe et super skarpt show. Han har masser af charme, er klædt i sit signaturtøj: runde briller, hvid skjorte, sorte, stumpede bukser og hvide tennissokker og sko – og skoletasken kommer da også på et minuts tid henne i nummeret.

Alt i alt er det lykkedes for tjekkerne at redde deres show, som stadigvæk fremstår som et af de skarpeste i konkurrencen.


Sang 6 – Lithauen

Ieva Zasimauskaitė

When we’re old

Der er virkelig stor forskel på sangene i denne semifinale, og efter den funky sang fra Tjekkiet er det tid til noget meget roligt og drømmende, nemlig Lithauens nummer ”When We’re Old”.

Ieva Zasimauskaitė sidder på scenen, omgivet af en halvcirkel af dæmpet lys, de første to minutter af sangen. Man ser kun hende, bortset fra noget der vist skal forestille hendes tanker om, hvordan det bliver at blive gammel. Til slut går hun ud på broen til forscenen, hvor hun møder den mand hun vil blive gammel med.

Ievas stemme går i løbet af nummeret fra det dæmpede, næsten hviskende, til det mere kraftfulde. Begge dele mestrer hun til fulde, og passer godt ind i det univers de skaber på scenen. Det holder en fanget hele vejen igennem, og jeg synes i hvert fald at hun har fortjent at klare sig godt.


Sang 7 – Israel

Netta

Toy

Jeg har før i denne blog kaldt mig selv en sur gammel mand – men selv sure gamle mænd må overgive sig engang imellem, i det gør jeg så her.

Lige så snart ”Toy” var blevet offentliggjort, blev den gjort til favorit, og det forstod jeg ikke. Det blev for underligt med kyllingelydene, for hysterisk og for meget, syntes jeg.

Og hvad fik mig så til at skifte mening? Jo, vi er vidne til et sceneshow, hvor der hele vejen igennem er knald på det hele. Knald på stemmen, knald på farverne, knald på ilden, røgen, sæbeboblerne – ja, det hele. Netta står bag sin looper, stylet som en geisha, hvilket må siges også at passe godt til #MeToo-temaet i sangen. Nettas geisha-look suppleres af, at danserne er stylet lidt som mangafigurer og der er vinkekatte på hendes baggrund, i stil med dem man kan se på visse asiatiske restauranter og butikker.

Netta har en god stemme og et kæmpe nærvær på scenen, og er, udover de nævnte effekter, også godt hjulpet af nogle virkelig gode kameragange, hvor der også undervejs vil blive filmet på publikum lige foran scenen – et godt valg for denne sang, for der kommer helt afgjort til at være en kæmpe fest dernede.


Sang 8 – Hviderusland

Alekseev

Forever

For dem der har set Alekseevs optræden ved den hviderussiske nationale finale var det store spørgsmål, hvordan Alekseev ville synge live ved Eurovision, for den optræden var meget lidt imponerende stemmemæssigt – især i omkvædet ramte han ikke mange toner rigtigt. Stemmen er der imidlertid kommet styr på nu, så han rammer de toner han skal – ingen problemer der.

Desværre er der virkelig nogle andre problemer med hans optræden. Gimmicks står i kø, og der bliver for meget af alting. Roser er det gennemgående tema – en rose bliver af kameraet transporteret over til en danser, som skyder den gennem hånden (!) på Alekseev, og så sidder den ellers der resten af sangen, uden at han reagerer på den, og til sidst har han åbenbart groet roser ud ad ryggen – tjah, den er vist ikke set før.

Både Alekseev og hans danserinde er meget teatralske, på grænsen til det næsten komiske. Hun ser sådan lidt spansk ud, og danser meget dramatisk. Han står på sin forhøjning, der lige får et skud mere opad i løbet af sangen, og hun danser rundt om den.

I virkelighenden kan jeg ret godt lide denne her sang, men i modsætning til en del andre sange, som virkelig får noget godt ud af en middelmådig sang, får Hviderusland noget dårligt ud af en god sang. Super ærgerligt for dem.


Sang 9 – Estland

Elina Nechayeva

La Forza

Sange, som mere eller mindre er sunget med operastemmer, har sjældent klaret sig særlig godt i Eurovision. I år giver Estland genren endnu et forsøg.

Måske er dette her det mest rendyrkede stykke opera vi har set, og måske gør det en forskel i forhold til hendes chancer. I hvert fald er der tale om det måske smukkeste nummer i årets Eurovision. Elina Nechayeva har en fuldstændig enestående fantastisk stemme, og er derudover sindssygt smuk.

Sceneshowet vil man kunne genkende fra den nationale estiske finale, men her er der lige skruet et hak op for alting. Vi ser først hendes overkrop. Især er der meget fokus på hendes ansigt. Ved omkvædet bliver vi præsenteret for kjolens underdel, som lyses op med smukke projektioner, især med mønstre og blomster. Hele nummeret har en smuk kameragang, og i det hele taget fremstår nummeret meget stilfuldt og meget, meget smukt.


Sang 10 – Bulgarien

Equinox

Bones

Efter et æstetisk nummer fra Estland kommer et nummer, som også har et meget æstetisk og flot sceneshow. De fem medlemmer af gruppen Equinox står på en forhøjning, og synger igennem sangen i forskellige indbyrdes konstellationer. Der er flotte stemmer, der sammen danner smukke harmonier, der vises i splitscreen, og det hele fremstår meget kraftfuldt.

Problemet med denne her sang er, i mine øjne, at selv om jeg objektivt kan se, at jeg burde være vild med sangen, så er jeg det bare ikke alligevel. Jeg ser at det er godt udført, men jeg efterlades alligevel uberørt. Måske bliver jeg ikke inviteret nok ind i deres univers, måske er teksten for uvedkommende eller også er det noget helt tredje – jeg er i hvert fald ikke rigtig med dem.


Sang 11 – Makedonien

Eye Cue

Lost And Found

Der findes jo et udtryk der hedder ”Alt godt fra havet” – her har vi ”Alt dårligt fra Østeuropa”.

Og hvad mener jeg så med det, spørger du måske, kære læser? I nullerne var der i nogle år en helt speciel æstetik, som især østeuropæiske lande benyttede sig af – lidt for korte kjoler, lidt for tunge takter, lidt for meget bryst, lidt for rodede sange.

Den æstetik bringer den makedonske gruppe Eye Cue tilbage her i 2018. Sangen starter ellers med en godt tænkt effekt, men derefter fungerer det ikke rigtig godt. Forsangeren er iført en pink jakke, hvor jeg først er i tvivl om, hvorvidt der er noget under, men der viser sig dog at være en meget kort kjole indenunder. Korsangerne er lige så lårkorte, og ligner noget fra 80-erne, og de marcherer rundt på scenen sammen med forsangeren.

Kønt er det ikke, og i en svær semifinale kan den ikke have en chance.


Sang 12 – Kroatien

Franka Batelić

Crazy

Fra en performance, der gerne vil være sexet, til en der rent faktisk er det. Det er jo ikke alle fans af Eurovision, der er bøsser, og her er der virkelig noget for de seere, der er til kvinder. Smukke Franka kigger lige ind i kameraet, og ud på folk i stuerne. Hun er i et tætsiddende catsuit, og synger sangen på en meget elegant og dragende måde.

Hun støttes op af en god lyssætning, som består meget af gyldent og blåt lys, og så er der også masser af vindmaskine – og det er jo aldrig at kimse af. Hun har en god stemme og et godt nærvær. Der er i det hele taget ikke så meget at sætte fingeren på her. Om så sangen i sig selv er stærk nok til at det rækker til en finaleplads, det vil vise sig.


Sang 13 – Østrig

Cesár Sampson

Nobody but you

Cesár, som synger for Østrig, havde en del problemer med sin optræden i dag. Først virkede musikken ikke, så sad han fast, så ville den opsats han stod på ikke køre ned, så glemte han at hoppe ned ad den det rigtige sted – ja, der var mange problemer.

Når det er sagt – og det skulle jo gerne være noget der blev rettet inden det for alvor gælder – så gør han det super godt på scenen. Han har en stemme, der passer rigtig godt til nummeret, og trods alle problemerne, så var stemmen aldrig det der svigtede for ham. Han har korsangere med på scenen, fire eller fem tror jeg at der er, og når eg er i tvivl skyldes det blandt andet, at det er gemt meget væk, og det er måske nok lidt synd. De laver en god gospelfeeling, og det kunne godt have virket godt på scenen.

Selv om de ikke er det, så fungerer sceneshowet alligevel rigtig godt. Cesár står som sagt den første del af sangen på en høj opsats, som faktisk lidt ligner en karrusel, og den hopper han ned af, og bevæger sig rundt på scene, også forscenen, hvor man kan fornemme på kameragangen, at han kommer til at interagere med publikum. Han er i tætsiddende gråt tøj – ja, det eneste farve på scenen kommer faktisk fra det overvejende orange lys, der kommer bagfra og fra opsatsen.


Sang 14 – Grækenland

Gianna Terzi

Oniro Mou

Grækenland stiller op med en sang, der, som solisten Gianna Terzi selv udtrykker det, er så græsk som en sang kan blive. Den er virkelig guf for nostalgiske personer, der ønsker sig tilbage til den gode gamle dage, hvor en græsk sang rent faktisk blev sunget på græsk.

Det betyder dog ikke, at sangen Oniro Mou fremstår gammeldags, måske snarere klassisk. Gianna Terzi er i hvid gudindekjole. Hendes venstre hånd er malet blå – måske fordi hun så udgør de græske farver, men det vides ikke med sikkerhed. Scenografien har flere forskellige elementer, lige fra sekskantede lamper med gyldent lys til røg og (selvfølgelig) vindmaskine. Den er nok lidt mere enkel end jeg havde forventet, og jeg har lidt en følelse af, at hun forsvinder på scenen, fordi hun er alene om at fylde den ud. Hun gør det dog godt, og det er en god sang, så måske klarer den sig fint alligevel.


Sang 15 – Finland

Saara Aalto

Monsters

Vi slutter prøvedagen af med et brag – ja man kunne næsten fristes til at kalde det et monsterbrag, hø hø. Finland har skruet effektknappen helt op på max i år. Vi bliver præsenteret for et helt særligt univers omkring sangen ”Monsters”, som er gennemgående for hele sangen.

Saara Aalto starter spændt fast til et neonblåt stativ, hvor hun lige bliver drejet 360 grader rundt, inden hun bliver sluppet løs, og går ned på scenegulvet sammen med danserne, som tydeligvis er hendes monstre. Dem danser hun rundt med, indtil hun til sidst kravler op på stativet igen, og lader sig falde ned i armene på sine monstre. Slutningen er garneret med masser af fyrværkeri.

Det er imponerende, at Saara Aalto kan synge og lave al den bevægelse samtidig. Rygtet siger, at det heller ikke gik særlig godt med det til den første prøve, men her registrerede jeg ingen problemer. Tværtimod syntes jeg, at hun bragede igennem og gjorde det super flot.

Så vidt de 15 første sange i semifinale 1. I morgen får vi lejlighed til at se eller gense de sidste fire sange i den semifinale, og de første fem sange i semifinale 2 har 2. prøve. Det gælder blandt andre Rasmussen. Det skal blive spændende at se, om der er kommet styr på sneen, eller om det stadig er julesne, der drysser ned fra oven. Big five og Portugal har også deres første prøver i morgen. Blandt dem bliver det især spændende at se, hvordan Frankrig klarer sig. De er jo af mange regnet som en af de helt store favoritter.

Posted in Ikke kategoriseret

maj 2nd, 2018 by denmark12points

Denmark12points har været på pletten til endnu en dag med prøver. I dag gjaldt det sangene i anden halvdel af semifinale 2. Her er et sammendrag af, hvordan det gik:

10. Georgien

Iriao

Sheni gulistvis/For you

Dagen starter med det georgiske band Iriao, som i denne sammenhæng består af tre mandlige solister, en bassist og en keyboardspiller. De synger en sang, der egentlig de fleste steder er kaldt ”For you”, men egentlig hedder den ”Sheni gulistvis”.

Der er ingen tvivl om, at vi her har at gøre med tre herrer, der virkelig kan synge. Deres stemmer klinger smukt sammen. Dog er der et enkelt sted, hvor det synes at gå galt, i hvert fald i mine ører. Lige det sted lyder melodien anderledes end på studieindspilningen, og sangeren skotter sådan lidt nervøst til siden hver gang det sted kommer, så måske er det en fejl.

Nummeret er iscenesat meget enkelt. Vi starter med at se en af sangerne med blå baggrund, som skifter over til rød i løbet af nummeret. Der er røg i starten af nummeret, og et af de efterhånden så berømte fyrværkeritæpper til sidst. Det var først i den sidste gennemgang, at disse effekter var på, og de hjælper nummeret en hel del. Sangerne, især den ene, ser særdeles alvorlig ud på scenen, og det sælger ikke et nummer særlig godt, så oddsene er måske ikke så gode for Georgien, selv om det, synes jeg, egentlig er et dejligt nummer.

11 – Polen

Gromee feat. Lukas Meijer

Light me up

I artiklen, hvor jeg gennemgik første halvdel af semifinale to, skrev jeg om sangen “Love Love, Peace Peace”, og her har vi endnu et af buddene fra den sang, nemlig at det giver et moderne twist at have en DJ med på scenen – her Gromee.

Selv om det er Gromee, der nævnes først i præsentationen af solisterne, er det altså ikke ham der synger. Det gør derimod Lukas Meijer, der faktisk er fra Sverige – så mon ikke at der ryger lidt ekstra stemmer fra Sverige til Polen på den konto.

Lukas Meijer er placeret forrest på hovedscenen, med Gromee stående bagved på et højt plateau. Desuden er der en bassist og tre kvindelige korsangere på scenen.  Halvvejs i sangen går Lukas over broen til forscenen, hvor han afslutter sangen.

Både Lukas og de andre på scenen performer godt. Dog har Lukas Meijer lidt problemer med de høje toner, som bliver lidt tynde, og ikke hver gang bliver ramt.

Som det er set med andre sange i denne semifinale, er scenen domineret af blåt og pink lys, som her bruges meget flot, og der er fyrværkeri i de to mellemstykker i sangen. Alt i alt en god prøve.

Sang 12 – Malta

Christabelle

Taboo

En af de store forskelle på årets shows, og dem der har været i de forrige år, er at der i år ikke er nogen LED-skærme – og hvad gør man så, hvis man gerne vil have LED med i sin optræden? Så tager man da bare LED-skærme med selv. Det har Malta gjort, fire styk faktisk.

De fire skærme danner en cirkel, som den maltesiske artist Christabelle står inde i i begyndelsen af nummeret. Her bliver en dyster stemning understøttet af rødt lys fra indersiden af skærmene, hvilket passer godt til sangen. Senere træder hun frem foran skærmene, som nummeret igennem bliver brugt super flot til at danne forskellige billeder, blandt andet mennesker, som man både ser forsiden og bagsiden af, på hver sin side af skærmen, betonagtige vægge og forskellige andre effekter. Der er også layover-effekter, et hjerte i starten af nummeret og senere en jordklode, ild og en danser, som Christabelle synger til – ja, i det hele taget er der knald på effekterne i nummeret, men uden at det på noget tidspunkt bliver for meget.

Også lyset bruges super flot. Flere steder i nummeret pulserer lyset i takt med musikken, hvilket igen giver en super flot effekt. Alt i alt må de siges at have fået noget overraskende godt ud af nummeret, som måske ikke i sig selv er super fantastisk, men det klarer sig formentlig godt, ikke mindst grundet den gode iscenesættelse.


Sang 13 – Ungarn

AWS

Viszlát Nyár

Og så til noget helt andet end hvad vi indtil nu har hørt på årets Eurovision-scene, nemlig knaldhård rock fra Ungarn.

Lyset på scenen skifter fra blåt i versene til gult i omkvædene – dejligt at se andet end blåt og rødt, som der er temmelig meget af i år. Det garneres med ild i rigelige mængder gennem hele nummeret. Bandet fylder scenen helt ud, inklusiv broen til forscenen, og forsangeren Örs Siklósi løber rundt på hovedscenen og forscenen. Han har et ret fantastisk nærvær på scenen, og man fornemmer virkelig de følelser der ligger i sangen. Både Örs Siklósi og de andre i bandets stemmer holder hele vejen igennem – og det er bestemt ikke alle man kan sige det om i denne semifinale.

Også nogle af de andre bandmedlemmer bevæger sig rundt. Blandt andet ser vi stagediving, for hvad jeg tror er første gang nogensinde i Eurovision. Ja, hvem skulle have troet bare for relativt få år siden, at vi skulle komme til at se det i Eurovision.

Der er ingen tvivl om, at ingen er efterladt upåvirket af denne sang, uanset om man synes at det er noget larm, eller om man godt kan lide den. Den vil helt sikkert også tiltale en del mennesker, som ikke er GrandPrix-fans, så mon ikke at der er en finaleplads på vej?

Opdatering: Det er ikke første gang der bliver stagedivet fra en Eurovisionscene. Letland gjorde det i 2013 – men her passer det bedre til sangen 🙂


Sang 14 – Letland

Laura Rizzotto

Funny Girl

Laura Rizzotto er alene på scenen, i en rød kjole med rødt lys, der primært kommer bagfra. Temaet fra den nationale finale Supernova går altså igen her.

Lige som i Supernova er der ikke meget koreografi i nummeret. I løbet af den første halvdel af nummeret står hun med et mikrofonstativ, og har noget koreografi med armene, og et enkelt ryst med brysterne og et kast med håret. Hun griber dog mikrofonen til sidst, og stiller sig ved siden af mikrofonstativet, og det giver lidt liv på scenen.

Stemmen er lidt shaky ved denne prøve. Det bliver spændende at se, om det bliver rettet, for ellers står det nok ikke godt til med hendes i forvejen ikke imponerende chance.

Sang 15 – Sverige

Benjamin Ingrosso

Dance you off

Lige som sidste år, hvor Sverige stillede op i Eurovision med Robin Bengtssons sang ”I can’t go on”, har de igen i år valgt at gentage showet fra Melodifestivalen til mindste detalje ved Eurovision. Neonvæggen, bevægelserne, hovedkastene – det hele er der. Der bliver kørt helt, helt sikkert, men som jeg også skrev ved omtalen af Danmark, så er der jo heller ingen grund til at rette noget der ikke er i stykker.

Han gør det som altid godt. Der er ingen slinger i valsen med stemmen, dansetrinnene sidder lige i skabet, der flirtes på livet løs med kameraet – velkommen i finalen, Sverige.

Sang 16 – Montenegro

Vanja Radovanović

Inje

Så er årets balkanballade på scenen. Montenegro stiller op med en sang, som sandsynligvis havde klaret sig fantastisk for 10 år siden. Om den gør det i år vil vise sig.

Vanja Radovanović, som synger sangen, er på scenen sammen med fire kvindelige korsangere i hvide kjoler, og så er der minsandten også et klaver på scenen. Vanja er selv i et mønstret jakkesæt. Den første halvdel af nummeret er domineret af blåt lys, som, da der kommer et skift i sangen, skifter over til gul-orange.

De fire korsangere går hurtigt fra at være nogle der står i baggrunden, til at være en mere integreret del af sangen. De laver poses, står i rundkreds og går rundt om Vanja. Alle er velsyngende, og de laver i det hele taget en god prøve. Det er jo ikke Zeljko Joksomovic, det her, men de kommer godt igennem – og måske rækker det til en finale.

Sang 17 – Slovenien

Lea Sirk

Hvala, Ne!

Nik og Jay lavede engang en sang, der hed ”Pænt Nej Tak”. Årets slovenske bidrag hedder stort set det samme, nemlig ”Hvala, Ne!”, der betyder tak, nej. Nu bliver det så spændende at se, om Europa siger Hvala, ne til Lea Sirk, eller om hun kommer en tur i finalen.

Starten af sangen ligner i koreografi meget det vi har kunnet se i videoudgaven – Lea Sirk omgivet af sine fire danserinder, som sammen med hende laver en energisk koreografi. I Eurovision-udgaven er koreografien dog ændret noget i løbet af sangen, idet de faktisk bruger hele scenen, også forscenen. På forscenen har de i øvrigt en gimmick, som jeg først troede var en fejl. Hvad den består af, vil jeg ikke afsløre her – men jeg vil sige så meget som at jeg ikke synes at den fungerer godt. Tværtimod får den deres optræden til at virke rodet.

Måske er grunden til at jeg finder det lidt rodet også, at der ser ud til at være lidt knas med kameragangene. Der er nogle tidspunkter, hvor man ser hele scenen, og hvor det ikke synes at være meningen. På et tidspunkt ser man dem bagfra – igen tror jeg ikke at det er meningen. Når det er sagt, skal det dog siges, at de gør det godt på scenen, så kommer teknikken på plads skal det nok komme til at se godt ud.

Sang 18 – Ukraine

Melovin

Under the ladder

Ukraine er ikke just kendt for at tænke ”Less is more”, når de laver deres sceneshows, og heller ikke i år er det minimalisme, der præger det ukrainske sceneshow – tværtimod er det snarere overlæs is more.

Vi møder først Melovin liggende i en kistelignende tingest med låg på, som dog hurtigt åbner sig, og rejser ham op! Der står han så, Grev Dracula-style, og skal derefter både nå at stå lidt på den opsats kisten står på, ned på gulvet og stå foran vindmaskinen, og derefter nå at smide jakken inden skal op på en anden opsats hvor der står et klaver, og så skal trappen op til klaveret også lige nå at brænde – jo jo, de har også set ”Love Love, Peace Peace” i Ukraine.

Melovin og hans fire korsangerinder gør det godt. Showet virker bare lidt for forjaget efter min smag. Der skal hele tiden ske noget nyt, og det gør sangen rodet at se på – men det er jo Ukraine, og de er tit kommet langt med lige så overlæssede scenografier.


Det var de ni sange, der blev præsenteret i dag, og de sidste sange i semifinale 2, hvor Danmark jo deltager. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå, men umiddelbart synes jeg, ud fra det vi har set i denne runde prøver, at vi bør have en meget god chance for en finaleplads.

I morgen går prøvernes runde to i gang. Vi skal se de første 15 sange i semifinale 1 til en kortere prøve. Det kommer der en reportage om i morgen aften.

Og forresten, hvis du, kære læser, ikke aner hvad jeg mener med “Love Love, Peace Peace”, så se blot her:

Posted in Ikke kategoriseret

maj 1st, 2018 by denmark12points

I dag er første dag denmark12points er til stede i Lissabon, og det er også dagen, hvor de første ni sange i 2. semifinale i årets Eurovision skal på scenen for første gang.

Med danske briller samler interessen sig især for sang 5 – den danske sang Higher Ground. Se her, hvordan Rasmussen og hans konkurrenter klarede sig:

Sang 1 – Norge

Alexander Rybak

That’s how you write a song

Norge er den første på scenen. Det er jo den tidligere vinder Alexander Rybak, der har fået æren af igen at repræsentere Norge, og vi kan med det samme konstatere, at han ikke just har mistet sit performergen, siden han vandt Eurovision i 2009. Kameraerne elsker ham, og han elsker dem tilbage – og alle dem der  sidder ude i stuerne vil også kunne mærke hans nærvær og charme.

Prøven i dag gik stort set lige efter bogen. Der var lidt problemer med hans in-ear i den første gennemgang, men det var tydeligvis rettet da den blev taget igennem igen, og kommer helt sikkert ikke til at ske igen. At han så senere på dagen ved sin pressekonference virkede noget træt og ukoncentreret skyldes sikkert netop træthed.

Har man set Alexander Rybaks show fra Norsk Melodi Grand Prix, har man et ret godt billede af, hvordan hans Eurovision-show kommer til at se ud – der er de samme projektions-effekter, der er fire dansere og han smider jakken. Ja, lidt ildsøjler var vel faktisk den eneste forskel – men hvad, et vindende koncept behøver man jo heller ikke at ændre på.

Hans optræden fra Norsk Melodi Grand Prix kan ses eller genses i videoen her. Videoen nedenunder viser en lille bid af hans show fra i dag.

Sang 2 – Rumænien

The Humans

Goodbye

The Humans er et band, der blev dannet i 2017. Det består af fem medlemmer, fire mænd og så Cristina Caramarcu i front – og det er især hende der brænder igennem ved dagens prøve. Hun har en virkelig god stemme, som passer godt til sangens lidt rockede udtryk, og desuden har hun et godt nærvær på scenen.

Guitaristen og bassisten er blevet opgraderet til også at være dansere i starten af nummeret, og det kommer de knapt så godt fra. De er mildest talt noget stive i det og ikke særlig elegante, og i det hele taget virker de ikke til at være særlig komfortable med at skulle have en koreografi. Man kunne håbe for rumænerne, at det var noget der blev arbejdet med, for så har de faktisk et nummer, der fungerer rigtig godt på scenen.

I dagens anledning er gruppen suppleret med en cellist, der slår temaet for deres sceneshow fast – hvide masker og hvidt tøj, der står i kontrast til Cristinas lysviolette kjole. Temaet så vi også i den nationale finale, hvor hendes kjole dog var rød. Måske var den røde et bedre valg, for den giver en større kontrast til det hvide, og styrker det dramatiske udtryk. Udover de seks personer, der er på scenen, er der et utal af mannequin-dukker – hvilket jo er en ide, der også er set i Dansk Melodi Grand Prix 2015, hvor Glamboy P lavede et uforglemmeligt, om end måske lidt underligt, sceneshow, som netop var baseret på dans med en masse mannequindukker. Her synes jeg, at det fungerer bedre.

Sang 3 – Serbien

Sanja Ilić & Balkanika

Nova Deca

I Serbiens bidrag genkender vi nogle af de balkantoner, som især var populære i Eurovision for 10-15 år siden. Vi starter ud med den obligatoriske fløjtespiller, som vel godt kunne kaldes et lokalt instrument, og det ved vi jo fra Petra Mede og Måns Zelmerlövs udødelige ”Peace Peace, Love Love” er en af de vigtige punkter i at lave en god sang til Eurovision. Han er dog kun i billedet ganske kort. Resten af sangen er tre kvindelige sangerinder i kjoler, der kunne have siddet på tre græske gudinder og en mandlig sanger og en trommeslager med fire store trommer mest i billedet.

Der går, såvel i selve sangen som i sceneshowet, lidt stilforvirring i den, synes jeg. Jeg har svært ved at gennemskue, hvad det er for en historie de gerne vil fortælle os. De tre kvinder spiller på forskellige måder op til den mandlige sanger, ikke nødvendigvis flirtende, men som om de kæmper om hans opmærksomhed, og vinder den lidt på skift. Samtidig har han nogle lidt ejendommelige dansetrin undervejs, og det styrker blot indtrykket af, at det hele er sådan lidt mystisk.

Det er som om nummeret vil for meget, og at man har glemt at dræbe ens ”darlings”, og det gør, at vi her har tale om en af de mindre gode balkanmelodier. Dog bør det nævnes, at især de tre kvinder har nogle gode stemmer, men om det er nok til en finale, det er ikke sikkert.

Sang 4 – San Marino

Jessika feat. Jenifer Brening

Who We Are

Jessika, som repræsenterer San Marino sammen med rapperen Jenifer Brening, har skiftet sin hvide buksedragt ud med en sort kappe over hvad der ligner en hvid t-shirt, et par sorte jeans og sneakers. Da kappen tages af hende af de to dansere, afsløret en glimmerjakke indenunder. Jessika er blevet farvet rødhåret, og har fået en lidt høj hestehale, så nu ligner hun faktisk lidt Valentina Monetta i hendes ”Social Network Song”-tider, dog uden Valentinas gode stemme. Jessika havde nogle problemer undervejs, især på de høje toner, som hun ikke just ramte hver gang, så der er noget at arbejde med.

Robotterne, som var på scenen ved den San Marinske (hedder det det?) nationale finale er med på scenen, og har tilsyneladende formeret sig. I hvert fald er der nu mindst fire robotter på scenen. Robotterne er blevet udstyret med skilte med forskellige udsagn på, og en af dem holder på et tidspunkt i hånd med Jessika.

De gimmicks der er med robotterne kan dog ikke skjule, at der her er tale om et absolut rædsomt bidrag, der synges grimt og fremføres grimt. Den må være kandidat til for andet år i træk at give San Marino en sidsteplads.

Sang 5 – Danmark

Rasmussen

Higher Ground

Så er vi kommet til den, med danske øjne, mest interessante prøve, nemlig Rasmussen og hans nye korsangeres fremføring af “Higher Ground”.

Efter Melodi Grand Prix har der været meget debat om, hvorvidt der skulle ændres på sceneshowet. Mange ideer har været på banen – mere lys på scenen, mere tydelige vikingereferencer, vikingeskib og meget andet. De der håbede på noget helt nyt må dog blive slemt skuffet, for showet i dag var stort set identisk med showet i Aalborg. Korsangerne havde smidt kutterne og havde vel et mere udadvendt udtryk, men ellers var det meget ens.

Men leverede de så? Det korte svar er at ja, det gjorde de. De nye korsangere passer godt ind i konceptet, og de virker tilsammen som et godt sammenspillet team. Rasmussen var måske nok lidt shaky i første gennemspilning, men det kom der hurtigt styr på. Den eneste anke i showet er, at sneen er anderledes end ved Dansk Melodi Grand Prix. Hvor den i Aalborg kom ind med en stiv kuling, dryssede den her mere lodret ned – hvilket da også siges at være DR’s eneste kritikpunkt til prøven i dag – og jeg er enig. Vi skal virkelig kunne se, at Rasmussen er ude i uvejr, og må stride sig fremad.

Ud fra reaktionerne bagefter ser det ikke ud til, at vi behøver være nervøse. Jeg talte med flere udenlandske fans og skribenter i dag, og alle var de enige om, at Danmark måtte være sikre på en finaleplads. En vigtig pointe er, at fansene, ikke mindst de danske, jo kender showet fra Aalborg ud og ind, men langt de fleste af de europæiske seere, formentlig over 95%, har aldrig set Rasmussens show før, og savner derfor ikke fornyelse – og så havde en udenlandsk skribent måske en pointe i et regnestykke han lavede: Danmark + langt hår + skæg = Conchita. Hende gik det jo godt for, så måske gør det også det i år for Rasmussen og co. Lad os krydse fingre for det.

Sang 6 – Rusland

Yulia Samoylova

I won’t break

Yulia Samoylova skulle allerede sidste år have deltaget for Rusland i Eurovision, men grundet det meget betændte forhold mellem dem og Ukraine blev det ikke til noget. Det gør det til gengæld i år.

Yulia sidder jo i kørestol på grund af muskelsvind, og den har man forsøgt at lave en scenografi omkring, som er en slags vulkan eller bjerg, som Yulia sidder på toppen af. Om det fungerer kan diskuteres. På den ene side forstår jeg godt symbolikken i at være på toppen trods modstand og ikke bryde ned, og man kan jo heller dårligt bede hende om ikke at tænke kørestolen ind i showet og scenografien. På den anden side er hun selv stylet alt for pussenusset i babyblå og lyserød, og det gør, at hun sammen med sit bjerg lidt kommer til at ligne en pyntet lagkage eller en af de dukker, som man kan hækle eller strikke, og som har som formål diskret at skjule en ekstra toiletrulle på badeværelset.

Hun har to dansere med på scenen, som løber rundt det bedste de har lært. Hun har også et synligt kor på tre, og dem skal hun nok være glad for, for de synger de høje toner i andet omkvæd for hende, mens hun selv synger en melodistemme ind over – men når så hverken hende eller korsangerne kan ramme de høje toner, ja så er man på sin vis er lige vidt. At sangen i sig selv mildest talt heller ikke er noget at råbe hurra for bidrager til et samlet set noget nedslående billede for Rusland. Hvorfor Rusland har valgt at sende et så svagt bidrag i år, når nu de så ofte før har sendt virkelig gode bidrag af sted, det er mig en gåde. Det skal dog ikke undre mig, om den gør videre. Det er trods alt Rusland vi taler om.


Sang 7 – Moldova

DoReDos

My Lucky Day

Der har i fankredse kørt en diskussion om ”Hvem kan lave en Moldova?”. Og hvad er så en Moldova, spørger du måske, kære læser. Jo, en Moldova laver man i år, hvis man gør det som Moldova gjorde sidste år, nemlig overrasker alt og alle ved at få en topplacering. Men hvem kan så gøre det i år? Det tror jeg såmænd at Moldova selv kan.

Gruppen DoReDos har en fest på scenen, og har det sjoveste sceneshow vi endnu har set. De står foran en væg med låger der kan åbnes på forskellige måder, så de kan vise dele af kroppen, eller den hele. De seks medlemmer af gruppen farer ud og ind ad dørene og laver alverdens sjove situationer på scenen, og det gør de så smooth, og med så meget glimt i øjet, at selv en gammel sur mand som mig må overgive mig. Sangen er måske ikke i sig selv revolutionerende, men de gør det simpelthen så godt, og vil blive husket.

At de to og to har ens farver tøj på, som tilsammen udgør farverne i Moldovas flag er blot endnu en sjov og god detalje.

Der er masser af guf for folk, der som elsker en Grand Prix-slasker, eller bare ikke kan lade være med at komme i god humør over en sang med god humor. Jeg tror på en god chance, ikke bare for en finaleplads til Moldova, men også god placering i finalen.


Sang 8 – Holland

Waylon

Outlaw in ‘em

Jeg var forhindret i at se denne prøve, idet den lå samtidig med Rasmussens pressekonference, og eftersom man kun kan være et sted ad gangen, så måtte Waylon undvære mit ringe selskab.

Ud fra videoen at dømme præsenteres sangen cirka som vi nok alle havde forventet. Der er dømt bandopstliing, selvfølglig med Waylon i midten og længst fremme, og nummeret er, om man så kan lide det ellers ej, super effektivt indenfor sin genre.

Waylon har, lige som Alexander Rybak, tidligere fejret stor succes i Eurovision, nemlig med ”Calm after the storm”, som blev nummer to ved Eurovision 2014 i Danmark. Om han i år får en lige så høj placering er nok usikkert, men denne slags musik har jo helt klart sit publikum, så han skal nok klare sig godt.

Sang 9 – Australien

Jessica Mauboy

We Got Love

Prøvedagen i dag rundes af med vores venner fra Down Under. Jessica Mauboy har strengt taget været på scenen ved Eurovision en gang før, nemlig i København i 2014, hvor hun sang pausenummeret  ”Sea Of Love”. Nu er hun så med igen, denne gang i selve konkurrencen.

Nummeret er i virkeligheden ret enkelt præsenteret. Dæmpet lys fra starten, hvor Jessica så afsløres i en kjole af et glitrende lilla stof – noget stof, der muligvis har været temmelig dyrt – i hvert fald var vist ikke råd til ret meget af det. Kjolen er meget lårkort, og skjuler samtidig så lidt af brysterne, at man kommer til at tænke på det gamle citat: ”Der bor en sangfugl i hendes bryst, og hvor bor den dog pænt”. Oprindeligt var citatet skrevet om en sangerinde, hvis sangfugl ikke havde megen stemme, hvilket man dog ikke kan sige om Jessica. Hendes stemme er god, og hun brager igennem fra første gennemgang.

Hun bevæger sig ikke ret meget på scenen. Det meste af showet består af forskellig belysning, blandt andet noget meget effektfuldt modlys, som får hende til at fremstå smukt i silhuet. Dertil kommer, at der er lidt fyrværkeri på scenen. Det er ikke super revolutionerende, men sikkert fremført.


Alt i alt en dag, der har budt på mange forskellige indtryk – positive og negative overraskelser, flotte, spektakulære sceneshows og mere enkle, gode stemmer og knapt så gode stemmer.

I morgen onsdag er det så tid til resten af sangene i semifinale 2, blandt andet det svenske bidrag, og allerede på torsdag går 2. prøverne på første semifinale i gang. Alt det vil man kunne læse om her på siden.

Posted in Ikke kategoriseret

februar 10th, 2018 by denmark12points

Live-orkesteret er tilbage for en kort stund i Dansk Grand Prix.

Lige fra sangene i årets Melodi Grand Prix blev afsløret i januar måned har det svirret med gætterier om, hvem der mon ville komme i top 3, og især hvem der ville vinde. Der er dog ingen tvivl om, at et er at høre studieindspilningerne af sangene, et andet er, hvordan de bliver præsenteret på scenen og hvordan artisterne klarer det pres der ligger i at skulle optræde live for en sal fuld af publikum og for godt en million seere. Derfor har denmark12points også ventet med at komme med sit bud på en vinder til efter generalprøven – men her er en gennemgang af de 10 sange, med vurdering af deres chancer.

 

Sang 1. Ditte Marie: Riot

Ditte Marie er den mest rutinerede af årets deltagere, i forhold til at stå på en Grand Prix-scene. Det har hun prøvet to gange før, så hun er sandsynligvis ikke ramt af de samme nerver, som nogle af de andre deltagere måske har. Denne gang stiller hun endda op med en sang, som Lise Cabble har været med til at skrive. Det ligner umiddelbart en opskrift på succes.

Hun er et stort smil på scenen. Hun er på scenen med fem dansere, der, lige som Ditte Marie selv er klædt lidt som guerillakrigere, så det må siges at passe godt til sangen titel. Jeg synes dog ikke, at hun brænder rigtig igennem, og så er sangen heller ikke stærk nok, tror jeg, trods et godt og effektivt omkvæd.

Finale: Nej.

 

Sang 2. Anna Ritsmar: Starlight

Anna Ritsmar kommer, trods sine kun 17 år, med en ret stor sceneerfaring. Samtidig er sangen Starlight en af de sange, som der tales meget positivt om. Det er et lille, fint nummer hun synger, og hun har den for unge piger efterhånden så uundværlige ukulele med på scenen. Derudover har hun stjerner overalt på tøjet – det ligner lidt nattøj, og det giver hende et lidt barnligt udtryk, måske også fordi hun er så lav. Hun ser sød ud, men er også lidt alene på scenen, synes jeg. Baggrunden er en stjernehimmel, og medvirker til sangen grundstemning – flot! Den falder ikke i min smag, men kan bestemt ikke udelukkes.

Finale: Måske.

 

Sang 3. Rasmussen: Higher ground

Rasmussen har lige siden sangene blev udgivet været udråbt som en af de store favoritter. Hans sang har masser af power og kraft og spiller på den danske og nordiske vikingebaggrund – og det understøttes i høj grad af, at Rasmussen selv ligner en viking med sit store, røde skæg.

Hele sceneshowet emmer af vikingereferencer – lige fra Rasmussen selv, der er klædt og stylet som viking, til de fire korsangere, vikingeskibs-sejl, vand i baggrunden, blåt lys vindmaskine og sne(!). Faren kan ligge i, om det bliver for outreret og teatralsk for danskerne. Det ER teatralsk, men efter min mening ikke FOR teatralsk. Jeg tror stadig meget på den, men den skiller nok vandene.

Finale: Meget sandsynligt.

Sang 4. Sannie: Boys on girls

Sannie er uden tvivl den mest kendte af årets deltagere, efter hele Danmark lærte hende at kende i 90-erne som Whigfield, ikke mindst gennem sangen ”Saturday night”. Den kendtheds-effekt kan blive en fordel for hende – men i sidste ende skal det jo også spille live – og gjorde det så det?

Det korte svar er et stort, rungende JA! Showet omkring sangen er super cool og gennemført. Sannie er klædt i jakkesæt, sådan lidt Marie N-agtigt, og hendes dansere står foran en kæmpe seng, og ligger i den, hvilket passer lige ind i den sexede og småfrække stemning, der er i selve sangen. Omvendt er Sannies stemme ikke super stærk, og det taler naturligvis imod. For mig er hun dagens positive overraskelse, og jeg tror væsentligt mere på den nu end før jeg så generalprøven. Det er i hvert fald et show, som vil blive husket.

Finale: Det kan ikke udelukkes, men feltet er hårdt, og hun synger relativt tidligt i feltet.

Sang 5. Sandra: Angels to my battlefield

Chief 1 har vundet med 3 ud af de 4 sange, som han indtil videre har haft med i Melodi Grand Prix. På papiret står denne sang derfor med gode kort på hånden, og er da også en af de sange, som der tales en del om, måske ikke som vinderfavorit, men i hvert fald som finalebud.

Som ventet var Sandra alene på scenen, eller i hvert fald den eneste som var fuldt synlig. Der er to skærme på scenen, bag hvilke der sidder fire musikere. Sandra starter i spotlys, men lyset ændrer sig til et mere generelt rødligt udtryk. Sandra er i løst tøj, råhvid overall og hvis t-shirt. Hun ser sød og lidt sårbar ud, trods det lidt rå udtryk. Hun kommer lidt svagt i gang, men kommer super flot igen, til en overordnet meget rørende performance – hvilket også kunne ses på en af de andre journalister i presserummet, der sad med tårer i øjnene, da Sandra havde sunget færdig.

Finale: Måske – hvis hun har styr på nerverne.

Sang 6. Lasse Meling: Unfound

Lasse Meling er rimelig scenevant, dog ikke til et så stort publikum som han skal optræde for i aften. Hans sang tilskrives ikke de store chancer, hverken hos fans eller bookmakere. Personligt er jeg heller ikke den store fan af hans sang, eller hans stemme, for den sags skyld. Han har en ret nasal og umoden stemme, der lidt lyder som om den er i overgang.

Når man ser ham på scenen, bliver mit umiddelbare indtryk bekræftet. Han har klart den dårligste vokal af de ti kunstnere, og virker meget ukomfortabel på scenen. Samtidig er sceneshowet ikke særlig spændende.

Finale: Nej.

 

Sang 7. Carlsen: Standing up for love

Carlsen synes at være en af de store jokere i årets konkurrence. De tre søstre og sangen minder om det hollandske bidrag fra sidste år, som det gik rigtigt godt for i Eurovision. Bookmakerne tror umiddelbart temmelig meget på dem, og mange fans taler også positivt om søstrene.

Scenen er præget af blomster, både forrest på scenen og i baggrunden. De tre søstre er smukke, og så har det jo traditionelt ikke gjort noget, at man havde lidt alder på bagen, når man deltog. De har nogle dejlige stemmer, og især i slutningen af sangen giver de den virkelig gas, også i forhold til at bevæge sig. De klinger helt vildt godt, ikke mindst i slutnignen af nummeret. Kan ikke helt afskrives som top 3.

Finale: Kan måske knibe sig med.

 

Sang 8. Karui: Signals

Signals er måske den sang i år, der skiller sig mest ud. Lige fra jeg hørte sangen første gang syntes jeg, at det var interessant bekendtskab, som jeg håbede ville klare sig godt. Sangen udfolder sig meget uforudsigeligt og, synes jeg, interessant. I et hårdt felt vil den dog næppe have den store chance, og det er da også de færreste, der tror på den chancer.

Scenen er, som Karui også tidligere har ”lovet”, holdt meget i røde farver. Selv er hun i stram, sort dragt og stort hår. Der er musikere på scenen, der, sammen med Karuis egen store energi gør, at det bliver interessant at se på. Dog swinger sangen muligvis ikke nok til hendes kropssprog. Hun er lidt shaky i starten, men kommer dog mere end flot tilbage, og giver den virkelig gas til sidst i sangen.

Finalen: Trods en god sceneoptræden, tror jeg ikke på at den får en finaleplads. Dertil er nummeret nok også for specielt.

 

Sang 9. Rikke Ganer-Tolsøe: Holder fast i ingenting

Holder fast i ingenting er den eneste sang i årets Melodi Grand Prix, som synges på dansk. Det har i de forrige år ikke været en speciel fordel at synge på dansk, og der er heller ikke mange der anser sangen for at have den store chance. Dog har fansiden good-evening-europe.dk fredag formiddag udgivet resultatet af en afstemning på hjemmesiden, hvor Rikke Ganer-Tolsøe minsandten er på andenpladsen efter Rasmussen, så måske er hun årets overraskelse – eller også har hun bare være god til at dele meningsmålingen.

Hun er i rød, kort kjole og rød læbestift – og hvorfor er det så interessant at skrive om hendes læbestift? Det er det fordi den spiller en vigtig rolle i det, der måske er showets fedeste effekt – se selv hvordan i aften. Hun synger godt, og får alt ud af nummeret – men nummeret er bare ikke stærkt nok til en finale, tror jeg.

Finale: Nej.

 

Sang 10. Albin Fredy: Music for the road

Der synes at være en tendens til, at DR hvert år placerer en sang, som de tror vil klare sig godt, som sang nummer 10. I de sidste 14 år er det kun en gang sket, at sang nummer 10 ikke er blevet blandt de fire bedste, og fire gange i samme periode har sang 10 vundet. Også i år synes DR at have valgt et stærkt nummer som sidste sang.

Og lad det være sagt med det samme – vi slutter med en fest. Der er fuld tryk på effekterne, med alt fra hologrammer til genkendeligt fløjtetema. Han selv er stylet lidt råt, og det passer godt til sangen. Han bruger scenen godt, og understøttes til sidst af dansere.

Finale: Sandsynligvis. Det gode startnummer, og ikke mindst en god sang og et godt sceneshow bør tage ham til finalen.

 

Hvem vinder så?

Der er virkelig mange om buddet til de tre finalesange. Jeg anser Rasmussen og Albin Fredy for at være de bedste to bud, men hvem bliver den tredje. Mit hjerte siger Sandra, for jeg synes, at hun fremstår super sympatisk og samtidig virkelig kraftfuld – og så har hun bare en virkelig god sang. Anna Ritsmar, Sannie og Carlsen kunne dog også sagtens tage en plads i finalen. Men men men, de kan jo ikke alle seks komme i top 3, så jeg vover det ene øje og håber på, at det lykkes for Sandra at komme i top 3.

Før jeg så showet, var Rasmussen min klare favorit, men jeg er knapt så sikker nu. Måske bliver hans sceneshow for meget ”over the top”, men jeg tror nu stadig på ham, så han bliver mit vinderbud.

Posted in Ikke kategoriseret